Samlet udgave m forord

Information skal bearbejdes, således at de bliver en del af os selv, til et handlingspotentiale.
Men viden er også erfaringer. For at en oplevelse kan blive til erfaring, kræves
der refleksion. I indre refleksion taler man med sig selv. Erfaringerne bliver
imidlertid på et højere niveau, hvis man også taler med andre. (10)
Bjørggren (13) lægger vægt på, at læring er helhedsorienteret og beskriver i
den forbindelse den helhedsorienterende læreproces.
Han taler om både et amputeret og et helhedsorienteret læringsbegreb. En af
hovedforskellene på disse to læringsbegreber er, at det amputerede læringsbegreb
lægger op til arbejde med eksamen for øje, mens det helhedsorienterende
lægger op til arbejde for livet.
Jo mere komplekse læringsforhold, der er tale om, jo tydeligere bliver det, at
læring er såvel en individuel som en social proces. Læring drejer sig bl.a. om,
hvordan problemer bearbejdes, når forskellige personer forholder sig forskelligt
til dem.
I dag foregår de unges læring bl.a. gennem medierne. Stadig mere viden stilles
til rådighed. Dvs. at erfaringer sker gennem formidlede eller sekundære
erfaringer. Det betyder at refleksiviteten får karakter af selvvurdering.
Iflg. Jens Rasmussen (3) har der p.g.a. den stærkt øgede individualisering i
vort samfund været en stigende interesse for læringsteorier, som bl.a. konstruktivistisk
læringsteori, der afviser enhver ide om, at undervisningens indhold
kan overføres til den lærende.
Niklas Luhman (3) opfatter læring som en proces, hvori de lærende selv aktivt
konstruerer deres egen viden, som en operativ konstruktivisme.
Psykiske og sociale systemer er selvreferentielt lukkede systemer, der kun kan
betjene sig af deres egne operationer. Undervisning defineres som den særlige
og specialiserede form for kommunikation, der ønsker at forandre personer.
Den undervisningsmæssige kommunikation er en selvreferentiel proces, hvori
det hele tiden må medprøves, om den forudgående kommunikation er forstået.
Parallelt med den øgede focus på de personlige kvalifikatoner er det nødvendigt
at anvende et bredere læringsbegreb, der omfatter et følelsesmæssigt og
et holdningsaspekt. (2)
Der er iflg. Karin Beyer (1) et samspil mellem kognitive og affektive faktorer i
læring.
62