Samlet udgave m forord

out their lives can be assisted to develop and increase skills and performance
of valued social roles”. Og Aude (Aude 2000) ”empowerment i det selvstyrede
gruppearbejde er en professionelt understøttet proces, som indebærer mobilisering
og frigørelse af menneskelige potentialer til forandring og udvikling”.
En mulig vej fremad er at følge Holdsworth (Holdsworth 1993), som skriver
”empowerment can therefore be seen as both - a process: the mechanism by
which people, organisations and communities gain mastery over their lives - and
a product, although the nature of each of these is likely to differ depending on
where along a continum of power and powerlessness the client starts”.
En fordel ved Holdsworth´s definition, som tager udgangspunkt i både en
teoretisk intellektuel debat og i brugernes egen situation, er at den ikke er
disempowering i relation til dem, det drejer sig om, brugerne. En anden fordel
ved at tage udgangspunkt i Holdsworths definition er, at hun understøtter en
proces af dialektisk refleksion mellem praksis og teori. En refleksion, som kan
være medvirkende til udvikling af et dynamisk begreb og et begreb, som den
enkelte socialarbejder kan videreudvikle i sammenhæng med hendes egen
selvudvikling eller selv-empowerment.
(”It could be argued that before empowering other people, workers need to
become empowered themselves”, Stanton 1990).
Empowerment kan defineres som et dynamisk dialektisk begreb, som ved anvendelse
kan udvikle sig til en metode og proces, hvorved individer, grupper,
organisationer og lokalsamfund kan skabe ændringer af både deres strukturelle
og institutionelle livsbetingelser og de processer/mekanismer som er
med til at forme deres livsbetingelser. Kravet til den enkelte socialarbejder,
som vil anvende en empowerment approach er, at de er konstant reflekterende
over betydningen af interaktion mellem teori og praksis og de brugere, som de
vil støtte. Som socialrådgiver må man konstant reflektere over Schön´s
(1983:43) ”swamp”.
Seks elementer i en empowerment approach
At argumentere ud fra Holdsworths definition og ud fra min vægtning af
empowerment som en dynamisk dialektisk refleksion mellem teori og brugerne
medfører ikke det standpunkt, at man ikke kan identificere en række interaktive
fælles elementer i en empowerment teori.
Jeg vil argumentere for, at man kan og skal identificere og tage refleksiv udgangspunkt
i seks fælles elementer, som i interaktion med hinanden udgør en
teoretisk kerne i en empowerment approach. Nogle af disse elementer er rela-
17