Samlet udgave m forord

Status og tanker om metodeundervisningen på grunduddannelsen
Af socialrådgiver,cand.scient.soc.,adjunkt Kirsten Henriksen
Indlægget bygger på dele af en forelæsning for 1. semester i december om
den forståelse af metodebegrebet, jeg ser, der er ved at vokse frem i dag.
Siden har jeg tilføjet nogle tanker om, hvad denne metodeforståelse kunne få
af konsekvenser for undervisningen i socialt arbejdes metoder på grunduddannelsen.
Metodebegrebet i disse år
Hvordan kan man forstå metode i Socialt arbejde. Hvad er det for en forståelse
der er ved at vokse frem i disse år?
Hvad betyder ordet metode?
Ordet metode er ifølge Fremmedordbogen afledt af det græske ord: Methodos:
Undersøgelsesmåde, planmæssig fremgangsmåde, systematisk procedure.
I en ny grundbog for socionomuddannelsen i Sverige hedder et kapitel: Metoder
i socialt arbete-vad är det? Skrevet af Åke Bergmark og Tommy Lundström.
(Meeuwisse, Anna m.fl. 2000).
Forfatterne redegør for, at metodebegrebet i socialt arbejde ikke er entydigt.
Der findes ikke nogen alment accepteret definition på, hvad metode i socialt
arbejde er.
Forfatterne beskriver, at den internationale litteratur især rummer to perspektiver:
1. Metoder i socialt arbejde adskiller sig fra andre typer af virksomhed ved
krav om, at de indeholder: systematik, planlægning og enighed om slutmål.
Metoderne skal give nogle håndtag for udførelsen af det sociale arbejde
som er strukturerede på en tydelig og reproducerbar måde.
2. Socialt arbejde er dets metoder. I dette perspektiv gøres der forsøg på at
indkredse indholdet og særegenheden af socialt arbejdes genstandsfelt ved
at klarlægge de områder, hvor socialt arbejde praktiseres. I mange tilfælde
handler det om at beskrive, på hvilke niveauer socialt arbejde udføres.
(F.eks. samfunds, gruppe- og individniveau).
Udover de to førstnævnte perspektiver fremhæver de et tredje:
67