Samlet udgave m forord

Systemteoretiske modeller har sin styrke til at indfange mere komplekse
situationer og helheder. En kritik er, at systemteorien bliver svag, når det
gælder moral og etik. (Strand Hutchinson og Oltedal, 1996).
Strand Hutchinson og Oltedal fremhæver, at fagudviklingen vil være tjent
med, hvis socialarbejderne bliver mere bevidste om, hvilken eller hvilke modeller
de benytter eller identificerer sig med. Det kunne føre til en øgning af
refleksionsniveauet og måske til udvikling af mere konsekvente arbejds- og
tænkemåder og en større bevidsthed om begrænsningerne ved de modeller,
man benytter. Det vil medvirke til at skærpe teoriudviklingen og debatten om,
hvad godt socialt arbejde er.
Forfatterne vurderer, at alle modeller kan føre til godt socialt arbejde. Dog er
det vigtigt at vælge en vej, som udvikler en selv som fagperson. At foretage et
bevidst teoretisk valg og være bevidst om, hvis man skifter spor. At blive en
professionel, som finder sin bedste vej. (Strand Hutchinson og Oltedal, 1996).
Det ser ud som om, at vi i det sociale arbejde er på vej mod en elektisk tilgang,
der stiller krav til socialarbejderen om at foretage bevidste valg af arbejds-
måder. Det forudsætter, at socialarbejderen har en forståelse af de enkelte
arbejdsmåders teoretiske oprindelse og samfunds- og menneskesyn.
Her har jeg opridset den forståelse af begrebet metode, som jeg ser, der i
disse år er ved at slå rod i socialt arbejde. Den forståelse ligger temmelig
langt fra den forståelse, der har kendetegnet socialt arbejde i Danmark
gennem de sidste 25 år.
Metodebegrebet tidligere
Hvordan har den tidligere danske forståelse af fagets metode og teori været ?
Den ”gamle forståelse” er vigtig at kende af flere grunde:
Mange socialrådgivere på arbejdspladserne er uddannet med den forståelse.
Den vil derfor ofte rumme deres forståelse af socialt arbejdes teorier og
metoder. Et kollegialt samarbejde vil forudsætte et kendskab til deres forståelse.
I den gældende studieordning ved DSH Århus er HO1 også beskrevet ved
den ”gamle forståelse”, nemlig fælleselementerne i socialt arbejde.
Endelig er delelementerne i den tidligere metodeforståelse fortsat meget
brugbare. Ikke som teorien og metoderne; men som egenskaber ved den
måde, socialrådgivere anvender metoder på. Det vil sige som færdigheder
og teknikker.
73