Samlet udgave m forord

Der er forskellige interessenter og dermed forskellige forventninger i socialt
arbejde.
Uddannelsen ville aldrig kunne rumme det hav af forventninger, alene aftagerne
kunne stille.
Forskellige forventninger betyder bl.a., at der er sammenstød mellem skole-
kultur, der taler om den gode socialrådgiver og beskriver det gode samfund, og
praksiskulturen. I praksis med regelstyring, proceduremæssig korrekthed og
administrativ klarhed bliver færdigheder og meget af socialarbejdets videnskabsbase
overflødigt.
I et lukket system som på en forvaltning kan kulturen være ”Kom som du er og
bliv som os”. Vi tilpasser os arbejdskulturen. Vi ændrer holdninger, værdier og
normer. Men det grænser sig til den ydre adfærd. Dvs. at vi får en rolle-
specifik adfærd. Og den største fare i det er, at det påvirker vores beslutninger.
Normer og forventninger regulerer med andre ord vores rolleadfærd.
Judy Kokkinn siger i sin bog (6), at selvom vi i vores arbejde altid vil have en vis
indflydelse og frihed i udformningen af vores rolle udgør det at have flere
roller med tilhørende forventninger et pres, specielt når forventningerne bliver
til krav om en bestemt rolleadfærd og når arbejdssituationen også rummer
mulighed for konfliktfyldte forventninger.
Faget mangler et selvstændigt vidensgrundlag. Vidensgrundlaget kommer fra
forskellige videnskaber og teoriretninger, bl.a. psykologi og sociologi og fra
forskellige erfaringsverdener. Vi anvender som Marianne Skytte siger (5)
”andres fag i det sociale arbejde, med de problemer dette giver i forhold til
udvælgelse, og i forhold til konstant ændring og udvikling”.
”Er socialt arbejde et eksempel på en profession uden teoretisk identitet”?
spørger Judy Kokkinn.
Som Marianne Skytte skriver er der ingen tvivl om, at fagets sammenstykkede
vidensgrundlag og mangel på teoretisk afklaring om teori har medført og stadig
medfører forvirring for underviserne i HO1.
Faget udvikler i praksis meget tavs viden. Viden er her et upræcist ord, der
mere drejer sig om forståelse, indsigt, følelser, værdier, holdninger m.v.
Praktikere har tit svært ved at redegøre for deres praksis, dvs. en redegørelse
af den viden, som de benytter og de regler, som de følger. Og grundlaget
kan ikke altid beskrives eller indfanges i klare sætninger og entydige
regler.
Der er tavse dimensioner i al lærdom, men det er uheldigt for vores fag, hvis
det får et stænk af bevidst hemmeligholdelse.
Det er vigtigt for faget at vi skaber dialog af det vi lærer i og af praksis.
55