Samlet udgave m forord

samme som at have prøvet det før og mange gange. Man genkender et mønster,
der er karakteriseret ved de fysiske og indholdsmæssige elementer i situationen.
F.eks. er det mange menneskers "erfaring", at bestemte møder, som de
regelmæssigt skal deltage i, er kedelige og forekommer dem nytteløse. Deres
"erfaring”, d.v.s. mønstergenkendelse, får dem da til at have ringe forventninger
til disse møder, og man indstiller sig på at kede sig, og hvis man i smug kan
beskæftige sig med noget nyttigt, gør man det. Her bliver "erfaring" brugt til:
At indstille sig på at gøre som man plejer! En model for vidensudvikling er, at vi
foretager en eller flere handlinger, hvorved vi opbygger en række erfaringer.
Disse erfaringer bliver imidlertid ikke automatisk til ny viden. Det gør de først
når der er sket en reflektion over de erfaringer, som man har gjort sig. Når man
har fået udviklet sin viden, er der herefter mulighed for at foretage nye
handlinger.
ERFARINGSINDLÆRING:
ERFARING
HANDLING REFLEKTION
VIDEN
Det lyder så enkelt, men der er mange steder, det kan gå galt. Selv om man
arbejder med tingene, sker der ikke nødvendigvis en udvikling af den viden, man
har.
Følgende viser at der er mange faldgrupper:
EKS. PÅ VANER SOM HINDRER ERFARINGSINDLÆRING
** Man har gjort tingene på samme måde mange gange og dermed kun
har een slags erfaringer.
** Man vurderer ikke om de erfaringer, man har, er gode eller dårlige.
** Man sætter ikke spørgsmålstegn ved den måde, man forstår og
vurderer sine erfaringer på.
** Man kender ikke andre måder at forstå tingene på.
37