Samlet udgave m forord

tes som et redskab, der hjælper til at se sig selv og organisationen udvikle sig i
arbejdet.
Hvad skal supervision så også dreje sig om i år 2000?
Den nuværende supervision som tager sit afsæt i, at supervisanten præsenterer
et problem, han/hun gerne vil have hjælp til, skal som sagt ikke stå alene. Jeg er
inspireret af Kaos Piloterne i Århus, som tager udgangspunkt i, at vi alle ved, at
verden er kaotisk. Hvordan skal man klare sig i en sådan verden? Ifølge dem
ligger udfordringen i, at der i langt højere grad er brug for at tænke i løsninger
og muligheder fremfor at identificere fejl og mangler.
Med det brogede marked der er i dag med et stort udbud af forskellige supervisionsmetoder/-skoler,
og de diskussioner og uenigheder der er om, hvad den
"rigtige" definition på supervision er, var projektets intention at tilføre og klargøre
at supervisionsfunktioner kan anvendes bredere og anderledes end det
gøres i dag uanset tilhørsforhold og "skole". Et andet vigtigt mål var, at aktivere
de såkaldt "ikke" ekspertsupervisorer og få supervision gjort til en anvendelig
praktisk færdighed, hvor man opdager, at supervision ikke er en videnskab, men
at supervision indeholder og bygger på metoder fra f.eks. pædagogik, kommu-
nikation, psykologi.
(Super)VISION
(Super)VISION er ikke supervision og alligevel er det supervision. Når
(super)VISION er stavet på denne måde, er det for at tydeliggøre, at jeg har
respekt for den gængse supervisions vigtighed. Det er vigtigt for mig at tydeliggøre,
at jeg finder at supervision er et af de vigtigste redskaber til faglig og
personlig udvikling. Selv om (super)VISION tager sit afsæt i den gængse supervisionstilgang,
vil det for mig være blasfemi, hvis ikke jeg fremhævede, at der er
en vis forskel i tankegangen vedr. anvendelsen.
Tanker om forskellen på supervision og (super)VISION
Supervisionens formål er faglig og personlig udvikling. Supervisionernes emne er,
meget overordnet skitseret, en problemstilling man har brug for at blive
"klogere" på eller at få "visdom" til at løse, eller få en egenindsigt i forhold til
sine reaktionsmåder. For at en supervisant kan modtage supervision på den
problemstilling, man har, er det nødvendigt at supervisor begynder med at skabe
tillid mellem sig og supervisanten. Såfremt man skal modtage supervision i
overværelse af sine kollegaer (individuel supervision i en gruppe), er det min
erfaring, at det er nødvendigt, at man i forvejen føler sig tryg i gruppen, ellers
er der ikke nogen der har mod eller lyst til at "udlevere" sig.
30