Samlet udgave m forord

Dog er det ikke tilstrækkeligt at bygge det ind i tilvalgsfag på 5. semester.
Den metodeforståelse og kravet om kendskabet til metodernes videnskabsteoretiske
grundlag må sætte sig igennem på samtlige semestre, således at vi
ikke fortsat bidrager til forestillingen om, at fælleselementerne er metoden.
Skytte peger på, at det er indholdsløst og til risiko for at hæmme den faglige
udvikling, at undervise nybegyndere i, at fælleselementerne skulle være socialrådgivernes
særlige faglige ballast. De er også ballast for flere andre fag.
Derimod må de kommende socialrådgivere gennem uddannelsen forsynes med
muligheden for at opbygge et bredt repertoire af teorier og metoder gennem
opbyggelsen af en bred teoretisk referenceramme. (Skytte, 1997).
Her kunne man rejse spørgsmålet, hvorfor vi venter med at introducere bogen
modeller til 5. semester i stedet for at inddrage den som grundbog straks fra
1. semester? Det hænger sammen med, at bogen er vanskeligt tilgængelig, og
at de studerende mangler et videnskabsteoretisk grundlæggende beredskab i
forhold til at kunne sætte sig ind i bogen. Samtidig anser jeg det også som
påpeget for nødvendigt, at bogen modeller ikke kommer til at stå alene; men at
det er nødvendigt at få de arbejdsmetoder, der er udbredte i Danmark
beskrevet og analyseret på tilsvarende vis, således at undervisningen kan kom-
me til at omfatte også de metoder, som anvendes i praksis her i landet.
I forhold til grunduddannelsen på DHS Århus lægger denne forståelse op til en
ændring af studieordningens beskrivelse af indholdet i Hovedområde 1. (HO1).
I dette efterårssemester har undervisningen på det nye første semester da
også haft det opridsede metodeperspektiv. Som grundbog er anvendt Judy
Kokkinn (1998), der forståelsesmæssigt bygger på Strand Hutchinson og
Oltedal (1996) og har den brede forståelse af, at der eksisterer mange
arbejdsmåder i socialt arbejde, og at de konkrete arbejdsmåder må forbindes
til deres videnskabsteoretiske grundlag.
Samtidig er der på første semester undervist i en indføring i videnskabsteori
og synsvinkler på, hvor videnskabsteoretiske problemstillinger kan forbindes
med de enkelte hovedområder. For Hovedområde 1´s vedkommende, hvorfor
videnskabsteori er vigtig for socialrådgivere, og hvor det viser sig i praksis
f.eks. i forskellige forståelser af, hvordan sociale problemer kan forstås, og
hvordan forskellige arbejdsmåder eller metoder er præget af deres
videnskabsteoretiske grundlag. Dette har været bestræbelser på at lægge
fundamentet for en undervisning, hvor metodeundervisningen knyttes sammen
med en forståelse af de enkelte metoders videnskabsteoretiske grundlag.
76