Samlet udgave m forord

Nogle af disse metoder er klart beskrevet og kan umiddelbart henføres til et
teoretisk grundlag f.eks. systemisk familieterapi i systemteorien og empowerment
i kritisk teori. For andre metoder forestår der et beskrivelses- og
analysearbejde for at føre dem tilbage til deres videnskabsteoretiske oprindelse
f.eks. socialforvaltningsarbejde, der må anses for en dansk praktisk
videreudvikling af case-work, der har sit udspring i en diagnostisk, positivistisk
tradition.
Ikke nok med, at der forestår et beskrivelses- og analyse arbejde; de enkelte
metoder vil formentlig ikke være så entydige. Ofte vil der ved en metodes
anvendelse i praksis være tilført synsvinkler fra andre perspektiver eller
koblinger til fragmenter af andre metoder. Det betyder også, at det er betyd-
ningsfuldt i undervisningen at vægte, at rådgiveren har behov for kendskab til
den enkelte metode og dens grundlag; men samtidig også gøre klart, at den
enkelte rådgiver ved en bevidst brug af en metode har mulighed for at præge
den med tilgange hentet fra andre perspektiver. F.eks. kan brugen af individuelt
casearbejde håndteres forskelligt alt efter om socialrådgiveren selv har
et ståsted præget af en diagnostisk positivistisk tankegang eller af kritisk
teori, ligesom sorg- og krisebehandling kan udføres både ud fra et rent psykodynamisk
perspektiv og ud fra et perspektiv med fokus på ressourcer og
mestringspotentialer.
Udover selve metodeundervisningen med en tilkobling af videnskabsteori og
analyse af, hvilke sociale problemer og målgrupper, de enkelte metoder med
fordel kan anvendes i forhold til, må metodeundervisningen også fortsat for-
holde sig til et behov for nogle grundlæggende færdigheder.
Det er altså fortsat væsentligt at beskæftige sig med de 4 færdigheder og
teknikker som tidligere blev kaldt fælleselementerne.
Systematisk arbejde er ifølge Egelund og Hillgaard nødvendigt, når man skal
omsætte det sociale arbejde til konkrete handlinger. Intet arbejde kan
udføres ordentligt uden systematik. (1993).
Jeg har ofte været med til at efterlyse mere systematik i arbejdet på
socialforvaltningen. Det er der behov for.
Det systematiske sagsarbejde er knyttet til arbejdet med enkeltindivider og
familier. Som påpeget en praktisk fordanskning af det individuelle case-work.
Selvfølgelig kan princippet om systematik også være meget relevant for
arbejdet med grupper eller lokalsamfund. Men samtidig vil jeg mene, at der i
nogle former for socialt arbejde kan være mere brug for andre kundskaber.
F.eks. kan der i et empowermentorienteret arbejde i et lokalsamfund være
større behov for viden om analyse af magtstrukturer.
78