Samlet udgave m forord

De udvikles gennem deltagelse i undervisning og evt. erhvervslivet og gennem
deltagelse i det almindelige samfundsliv: familie, kammeratskabsgrupper, organisationer
og foreninger m.v. (2)
Hvad forstår man ved personlige kvalifikationer?
Efterfølgende kategorisering af personlige kvalifikationer er foretaget på
grundlag af en analyse af brede kvalifikationskrav, og på grundlag af hvordan
disse kvalifikationer udvikles og erhverves af det enkelte individ: (2)
• Intellektuelle kvalifikationer, der typisk omfatter individets evne til
rationel og analytisk tænkning, til problemløsning m.v.
• Perceptionskvalifikationer, der omfatter individets evne til præcis iagtta-
gelse, f.eks. præcision, punktlighed, sensibilitet osv.
• Selvbeherskelseskvalifikationer, der dækker betegnelser som ansvarlighed,
pålidelighed og koncentrationsevne.
• Individualitetskvalifikationer, der refererer til kvalifikationer som selv-
stændighed, selvtillid, kreativitet osv.
• Sociale kvalifikationer, der henviser til kvalifikationer som samarbejds- og
kommunikationsevner, omgængelighed osv.
• Motivationelle kvalifikationer, der dækker over kvalifikationer som gå-på-
54
mod, initiativ, åbenhed, lærelyst, fleksibilitet, omstillingsevne osv.
Om faget
Samfundsudviklingen har kastet samfund og individ ud i en værdi- og
identitetskrise.
Og vi synes at være midt i en omdefinering af spørgsmålet om identitetens
struktur i lyset af den nye teknologi.
Derfor ses i disse år fremkomsten af bl.a. forskellige reguleringsinstanser,
kontrakter eller lignende, som vi som fagrepræsentanter skal følge for at skabe
fælles faglig identitet. (3)
Etikvejledningen har bl.a. til formål at udtrykke fælles værdigrundlag for
socialt arbejde.
Men sådanne ydre regulatorer er ikke tilstrækkelige, de skal ind i den psykiske
struktur, som samvittighed eller fornuft. Vi skal ikke lade os lede og regulere
af ydre foreskrifter. Vi skal kunne se fornuften af dem.
Ikke hermed sagt, at fornuft er en metode i socialt arbejde. Sund fornuft er
en nødvendig livskompetence for den, der udøver socialt arbejde, men det
alene kan ikke danne praksis.