Samlet udgave m forord

Socialrådgiverfaget og det sociale arbejde har siden de første spæde forsøg
på, at organisere løsningen af sociale problemer i midten af 1800 tallet været
præget af tre stærke linier: Psykologi, sociologi og jura. To af det sociale
arbejdes ”mødre”, amerikanerene Jane Adams og Mary Ellen Richmond blev
eksponenter for henholdsvis den sociologiske samfundsorienterede linie og den
psykologiske individorienterede linie. Jane Adams betragtes således som en af
det sociale arbejdes og sociologiens grundlæggere. Mary Richmond var i sin
udvikling af Case-work - den metode der måske allerstærkest har præget det
sociale arbejde - under indflydelse af både Freuds og Eriksons psykodynamiske
teorier og modeller.
De to linier: Den sociologiske og den psykologiske har præget det sociale
arbejde både internationalt og nationalt op gennem historien. Desuden har
udviklingen af den nordiske velfærdsmodel med den stærke vægt på menneskets
rettigheder, knyttet til jura og retslig regulering tæt til udøvelsen af
det sociale arbejde. Socialrådgiverne - velfærdsoperatørene - har dermed
tidligt skulle knytte bånd og placere sig mellem tre stærke hovedretninger i
udøvelsen af faget.
Social integration
Pär Nygren, professor i socialt arbejde argumenterer i en artikel i det Norske
socialfaglige blad EMBLA for at det sociale arbejde definerer sit eget
forskningsfelt ”social integration” som hovedbegreb.
Han peger på (Pär Nyhus 1997) - ligesom Per Revsted - at alle mennesker har
et behov for at ”høre til” og føle ”samhørighed” som han beskriver som en
tendens til at efterstræbe integrering i socialt sammenhæng, en gruppe eller
et socialt netværk. Grundlæggende behov for samhørighed og nærhed opstår
tidligt i barnets udvikling og opleves som en livsnødvendighed.
Behovene for kompetence med overlevelsesværdi udspringer fra - og bliver
videreudviklet fra behovene for social integration og samhørighed. Man kan
sige at vore behov for social integrering og samhørighed ”føder” vore behov
for at udvikle forskellige former for kompetence med overlevelsesværdi.
Mennesker med forskellige grader af social integration udvikler også
forskellige behov. Graden af social integration bestemmer altså hvilke behov
som er mulige at udvikle. Dette hænger sammen med at i forskellige grader af
social integrering indebærer en forskellig tilgang til behovsobjekter, og forskellige
muligheder for at engagere sig i forskellige aktiviteter / netværk.
Omvendt betyder det, at en sænkning af graden af social integration kan
indebære at individet mister væsentlige behovsobjekter. Hvis man har udviklet
stærke behov til disse objekter, giver savnet af disse behov udslag i frustrationer.
Det gælder ikke mindst hvis behovsobjekterne er mennesker som man
84