Samlet udgave m forord

tænke, tør jeg. Men jeg har opdaget, at selv om jeg overskrider mine egne
grænser behøver det ikke at være sådan, at jeg også overskrider mine kollegaers
grænser. Der kan også ske det, at jeg ikke har overskredet nogle grænser hos
mig selv, men jeg har så opdaget, at jeg har overskredet nogle kollegaers grænse
for, hvad man kan. Men uanset hvad der er sket har den tilbagemelding, jeg har
modtaget gjort mig tryg i gruppen for jeg ved så, hvor jeg har mine kollegaer.
Følgende eksempel er fra "Ronja Røverdatter": Ronja Røverdatter går helt ude
ved kanten til en dyb afgrund, da hendes far siger hun skal passe på. Hun svarer:
”Hvordan skal jeg lære at passe på, hvis jeg ikke prøver at gå på den yderste
kant".
Refleksionsbegrebet
I begyndelsen af 70´erne blev begrebet refleksion brugt i organisationsteorierne
blandt andet som led i fænomenet strategisk planlægning. Refleksion
blev betragtet som et progressivt instrument til at involvere medarbejderne
aktivt i den for dedaktikken så velkendte treenighed: planlægning, udførsel og
vurdering af arbejdet.
Refleksionsbegrebet og teorierne omkring det adskilte sig klart fra
behaviorismens færdighedstræning- og styring, som jo lagde vægt på færdigheder
udfra effektivitetshensyn.
Refleksionen er refleksion om noget og ved noget, - eller med mine ord, er refleksion
at forholde sig til det man går og laver. I meningsdannelse og
kommunikation og i problemsituationer opøves den refleksive tænkning, fordi vi
møder modsætning mellem det tilvante og det udsædvanlige. Samtidig er det
vigtigt at individerne kan gøre brug af deres refleksivitet: at de har erfaringer
med at bruge deres erfaringer.
John Dewey skelnede mellem refleksion og andre tilfældige hverdags-erfaringer.
Han skriver at intelligente handlinger er konsekvenser af refleksion, hvor
begrundelser og handlinger tydeligt påvirker hinanden. Refleksion er antropologi i
Deweys øjne: "som menneske er man aktiv, nysgerrig, kreativ og hensynsfuld. Det
specifikt menneskelige er en refleksiv evne til at tage verden i sin favn". Deweys
refleksionsbegreb er meget moderne og paradokst: uden viden ingen handlinger,
og uden handlinger ingen viden. Hans pædagogiske teori bygger på begreber som
"learning by doing", erfaring, problemløsning og refleksiv tænkning for blot at
nævne nogle. Deweys ideal er det handlekraftige, problemløsende og refleksive
menneske. Mit ideal er, at enhver medarbejder i en organisation forholder sig
kreativt og kritisk tænkende til sin arbejdsudførelse og organisation. I Deweys
tænkning har erkendelse en instrumentel funktion som vejleder for praksis. Det
vil sige et det vi tænker/erkender fungerer som grund-lag for vore handlinger.
40