Samlet udgave m forord

er født af den menneskelige grundbetingelse, der handler om kravet om mening.
Denne mening skal i dag etableres under helt andre betingelser – frirummet
er større, mulighedsfeltet udstrakt og der er få indbyggede restriktioner.
Man kan sige, at indholdet og identitetens kerne i dag kvalitativt er ændret i
forhold til tidl..
Identitetsdannelsen sker iflg. Per S. Jørgensen fra den traditionsbestemte
overlevering – til signaltydning og personliggørelse. Fra en forhåndsramme – til
en risikotagning og opprioritering af det selvstændige valg.
Man kan sige, at det ikke er blevet nemmere for de unge at skabe identitet,
når samfundet har skabt en individualisering og selvreflekterende kultur, som
vægter det at stå alene, som noget stærkt.
Jens Rasmussen skriver i sin bog ”Socialisering og læring” (3), at samfundet i
dag er så differentieret, at individualiseringen som det, at den enkeltes
handlinger sættes i gang af hans eller hendes erkendelse af sig selv, er den
højeste grad af differentiering, hvor den enkelte i dag er overladt til at
bestemme sig selv ud fra sig selv.
Det enkelte menneske bestemmer sig selv ud fra sig selv, ved at indgå i mange
og forskellige sociale relationer. Evnen til at stå alene er således en forudsætning
for at kunne indgå i en social sammenhæng.
I dag ville nogen karakterisere dette menneske som et menneske med en narcisistisk
personlighed, karakteriseret ved en indre tomhedsfølelse, følelsesmæssig
tilbagetrukkethed, selvbetragtende med usikkerhed overfor, hvad der er
rigtigt at gøre, og uden evne til kontakt til andre mennesker.
Dette modsiges af Riesman (1), der har analyseret samspillet mellem et samfundsmæssigt
og et kulturelt niveau – og en række socialiseringsmønstre, der
giver perspektiv for forståelsen af identitetsdannelsen. Han taler om den
gruppestyrede – kosmopolitten der har udviklet en overordentlig stor følsomhed
for at kunne opfange de stadigt hurtigere og skiftende signaler. Han
karakteriserer de unge som udadvendte og aktive – de orienterer sig til en stor
kontaktflade af jævnaldrende og de ser deres udadvendthed som et forsøg på
at hamle op med de mange signaler med et krav om, at de tager stilling eller
forholder sig til de indbyggede valgmuligheder.
Medierne har overtaget en række funktioner i forhold til støttepunkter for
identifikation, for udvælgelse og for en personlig miksning af stilelementer.
Den moderne identitet er en identitetsmæssig flertydighed med skiftende
58