Samlet udgave m forord

Men vi skal også vide, at vi med vores læringsbestræbelser i uddannelsen ikke
bare er med til at styrke menneskelige kræfter, men også samfundsmæssige
udviklinger.
Læring er derfor ikke en neutral proces.
Læreren er som den lærende også omfattet af nye meninger, værdier og for-
andringsproblematikker og bør gøre sig overvejelser over, om arbejdet med et
bestemt fag og fagindhold, udfra bestemte pædagogiske metodikker og under
bestemte organisatoriske rammer er dannende eller ej.
Der er, som Stenhouse skriver, brug for at læreren forsker over egen lærerpraksis.
(13)
En væsentlig grad af metakognition hos de studerende forudsætter en væ-
sentlig grad af metakognition hos læreren.
I dag bliver læreren beskrevet som bl.a. en proceskonsulent, som både skal
kunne rådgive om arbejdsmæssige fremgangsmåder og samarbejdsforhold.
Vi har ikke som lærere en særlig autoritet længere, som nyder de studerendes
anerkendelse.
Læring må i dag forstås som et gensidigt forhold mellem den studerende og
dennes omverden, hvori læreren og de andre studerende også befinder sig.
Steen Larsen skriver, „at man ikke kan lære nogen noget, men man kan
tilrettelægge rammer, så nogen kan lære sig noget“. Det fratager ikke læreren
et ansvar. Men spørgsmålet er hvor grænsen mellem den lærendes og lærerens
ansvar går i denne „omverden“.
Litteratur:
1. Redigeret af Bjarne Gorm Hansen og Carsten Nejst Jensen:
”Voksenliv og læreprocesser i det moderne samfund”. 1997. Munksgaard.
2. Undervisningsministeriet:
”Udvikling af personlige kvalifikationer i uddannelsessystemet”. 1996.
3. Jens Rasmussen:
”Socialisering og læring i det refleksivt moderne. 1996. Unge Pædagoger.
4. Lars Qvortrup:
”Det hyperkomplekse samfund”. 1998. Gyldendal.
5. Marianne Skytte:
6. Judy Kokkinn:
”Om undervisning og fælleselementer i socialt arbejde”. 1997. DSH, Kbh.
”Profesjonelt socialt arbejde”. 1998. Tano Aschehoug
65