Samlet udgave m forord

Undervisningen og træningen i systematisk arbejde må kobles med forståelsen
af, at det hører hjemme i en bestemt metodisk tradition. Det individuelle
casearbejde baseret på en diagnostisk positivistisk tankegang.
Færdigheder i kommunikation må fortsat indgå i undervisningen. Dels i form af
beherskelse af og træning i basale samtaleteknikker, dels i form af en
klargøring af at også kommunikation baserer sig på forskellige teoretiske
grundlag.
Ligesom det må klargøres, at begrebet helhedsyn kan have vidt forskellige
perspektiver fra at udgøre et analytisk perspektiv, over at udgøre en
arbejdsmåde til et organisatorisk princip til en ledestjerne for det sociale
arbejdes radikalisering (Bergmark, 1998) og indebærer meget forskellige teoretiske
tilgange fra en form for holistisk tilgang til en tilgang fra kritisk teori,
der vægter de strukturelle forklaringer og indsatser rettet mod strukturelle
forhold.
Endelig vil det selvfølgelig fortsat være nødvendigt at inddrage undervisning i
etik og også der koble en forståelse af, at etiske overvejelser også har et
videnskabsteoretisk grundlag. Det vil være oplagt at integrere træning i
refleksioner over etiske dilemmaer i den øvrige undervisning. 1
Her har jeg beskrevet nogle tanker om ændringer i forståelsen af begrebet
metode i socialt arbejde, og om hvilken betydning jeg kan se, det kunne have
for undervisningen i metoder i socialt arbejde på grunduddannelsen.
Jeg har ikke her forholdt mig til den øvrige undervisning på grunduddannelsen,
som nødvendigvis må danne grundlag for, understøtte og supplere denne
metodeundervisning. Ej heller til den nødvendige undervisning i f.eks. sociologi,
socialpolitik, jura, udviklingspsykologi osv. Der kunne forestå et fælles arbejde
med at retænke indholdet i den samlede grunduddannelse, således at den forhåbentlig
i højere grad kunne komme til at fremstå som et sammenhængende
hele for de studerende og de færdige socialrådgivere på vej ud i praksis.
1 I det hele taget kunne undervisningen måske i højere grad trække på tværfaglighed og integrere forløbene
mere. F.eks. har jeg i efteråret haft et kort forløb med 3. semester i journalskrivning. Indholdet blev to timers
fælles forelæsning om systematisk sagsarbejde og journalskrivning med 4 timers efterfølgende træning på
seminarhold med en case, hvor der gruppevis blev skrevet en journal på tekstbehandling. Herefter blev gruppernes
skriftlige produkt (på overhead) gennemgået og diskuteret på seminarholdet. Dette forløb kunne med fordel have
været integreret til et noget længerevarende forløb med undervisning i jura og IT anvendelse, således at de
studerende kunne træne systematisk arbejde med enkeltindivider/familier og træne anvendelsen af lovstof i
forhold til case samt træne i at udtrykke sig skriftligt, forholde sig til etiske dilemmaer i journalanvendelse og
benytte IT værktøj. Der ville have været basis for et væsentligt længere forløb med mere træning.
Ligeledes kunne jeg forestille mig andre mere integrerede fælles faglige forløb. Men det er en anden historie end
den om forståelsen metodebegrebet i socialt arbejde og betydningen heraf for undervisningen på
grunduddannelsen.
79