Samlet udgave m forord

More documents

Recommendations

Info

Etikkens indhold Menneskesynet er grundlag for etisk stillingtagen. Med menneskesyn menes der forskellige antagelser om menneskets væsen. Er mennesket ondt eller godt, frit eller ufrit, ansvarligt eller uansvarligt? Menneskesynet er afhængigt af, hvilke svar man giver på disse spørgsmål. I vort samfund tilslutter de fleste sig antagelig det humanistiske menneskesyn, der indebærer, at mennesker er et subjekt, et jeg, som har frihed, ansvar og menneskeværdighed. Mennesket må aldrig betragtes eller behandles som et middel. Mennesket er altid et mål i sig selv, hvilket betyder, at det altid kan gøre krav på respekt for sin egen skyld. Det humanistiske menneskesyn forudsætter, at der findes mennesker, som frit kan vælge på basis af egne etiske overvejelser, og som også er parate til at tage ansvaret for sine beslutninger. Ifølge det humanistiske menneskesyn bærer mennesket på bevidste og skabende kræfter. Det er et socialt væsen, som er afhængigt af sit miljø og sine relationer til familie, slægt, venner og andre, der omgiver det. Ifølge det humanistiske menneskesyn er mennesket noget andet og meget større end blot sit biologiske og økonomiske værd. Det er nemlig netop med hensyn til menneskeværd, at alle mennesker er lige. Menneskeværd er altid og under alle omstændigheder knyttet til menneskets eksistens og ikke til det, det ejer eller gør. Selvfølgelig skal vi, så godt vi formår, forsøge at udvikle vore egenskaber og evner som f.eks. tænke, læse, lytte, skabe og vise omsorg. Men menneskeværd er ikke bundet til vore egenskaber, men er knyttet til hvert menneske uafhængigt af præstationer. Et barn i kørestol, som ikke har evner til at foretage sig meget på egen hånd, har samme værd som en jævnaldrende fodboldspiller eller ”dataspecialist”. En analfabet har samme menneskeværd som en nobelpristager og derfor også den samme ret til liv, behandling og pleje. Det er indbefattet i det humanistiske begreb om menneskeværd, at det er umisteligt og ikke kan forhandles - selv om det kan krænkes og faktisk ofte bliver det. Det er således også i opfattelsen af menneskeværd, at menneskerettighederne er forankrede. Menneskesyn- menneskeværd- menneskerettigheder er den etiske basis, hvor samfundets fælles værdier kan og bør være forankrede. Indholdet i begrebet menneskeværd er nært beslægtet med begrebet integritet. Med integritet mener jeg, at hvert menneske har ret til kunne bevare sin værdighed uanset de ydre forhold. 14
Ethvert menneske har en integritet uafhængig af intellektuelle evner, moralsk indhold eller fysisk tilstand. Ethvert menneske har også ret til selvbestemmelse, men formår ikke altid at udøve denne ret. Mens altså integriteten er en konstant og ubetinget egenskab, som hænger sammen med livet, er selvbestemmelsen koblet til evnen og kan derfor variere. Integritetsbegrebet har i lovgivningen fået sit juridiske udtryk gennem f.eks. love mod diskriminering og tortur. Hvordan bør man leve sit liv? Det var det oprindelige moralfilosofiske spørgsmål, som Sokrates stillede sine omgivelser. Det er den dybeste og mest præcise problemstilling i etikken. Og måske er den praksis, som Sokrates selv lagde for dagen, det bedste svar - at leve i en dialog med andre tydeliggør, hvad der er blindveje, og hvad jeg bør gøre. Litteratur: Aadland, Einar (2000): Etik- dilemma og valg. Dansk psykologisk Forlag. Gren, Jenny (1998): Etik i pædagogens daglige arbejde. Socialpædagogisk bibliotek. 15
Page 1 and 2: UDSYN Til Carsten Andersen Forside
Page 3 and 4: Jeg håber, at publikationen vil bl
Page 5 and 6: Udsyn Udgivet af: Den Sociale Højs
Page 7 and 8: ETIK Af socialrådgiver, adjunkt Ab
Page 9: Med vor fornuft bedømmer vi fakta
Page 13 and 14: out their lives can be assisted to
Page 15 and 16: ♦ Udgangspunkt i et holistisk ver
Page 17 and 18: ”A process through which clients
Page 19 and 20: og en empowering organisation som e
Page 21 and 22: (Super)Vision år 2000 Af socialrå
Page 23 and 24: går gennem kritisk analyse af, hva
Page 25 and 26: På nogle arbejdspladser, hvor lede
Page 27 and 28: Udfra at geniale tanker ofte opstå
Page 29 and 30: Spørgsmålene var også, hvorvidt
Page 31 and 32: Sagt med andre ord: Organisationens
Page 33 and 34: samme som at have prøvet det før
Page 35 and 36: Hun fortæller en fabel om et tusin
Page 37 and 38: Tænkningen kan siges at være sand
Page 39 and 40: Det brede arbejdsfelt fra forebygge
Page 41 and 42: punkt. Teorier er altså kontekstaf
Page 43 and 44: Pædagogiske overvejelser på DSH A
Page 45 and 46: • problemløsning/opgaveløsning
Page 47 and 48: Hvordan kan vi som undervisere kval
Page 49 and 50: Hvis faggrænser og fagligt detalje
Page 51 and 52: Der er forskellige interessenter og
Page 53 and 54: Dvs. at faget har en flertydig fagi
Page 55 and 56: iscenesættelser, i en fremstilling
Page 57 and 58: Men man kan spørge sig selv om vi
Page 59 and 60: En dybere faglig forståelse udvikl
Page 61 and 62:
Men vi skal også vide, at vi med v
Page 63 and 64:
Status og tanker om metodeundervisn
Page 65 and 66:
metoder indebærer konkrete instruk
Page 67 and 68:
grad fratages styringen over det ar
Page 69 and 70:
Systemteoretiske modeller har sin s
Page 71 and 72:
nødvendigt grundlag. Ligesom en sy
Page 73 and 74:
Undervisningen i metoder på et så
Page 75 and 76:
Undervisningen og træningen i syst
Page 77 and 78:
Professionelt socialt arbejde og So
Page 79 and 80:
• være bevidst vedrørende form
Page 81 and 82:
har udviklet nære og stærke føle
Page 83 and 84:
At definere en kreativ tilgang til
Page 85 and 86:
undervisningen defineret så klart,
Page 87 and 88:
4. Konsekvenser af refleksionsproce
Page 89 and 90:
Fælleselementerne i et handlingspe
Page 91 and 92:
- Levevilkårene som består af de
Page 93 and 94:
MENNESKESYN MÅLSÆTNING HIERARKI L
Page 95 and 96:
Boligministeriets-, Erhvervsfremmes
Page 97 and 98:
Systematisk socialt arbejde Indledn
Page 99 and 100:
Formidling - samtale Formidling er
Page 101 and 102:
Diskussionen om "den gode socialrå
Page 103 and 104:
for de flestes vedkommende kan de u
Page 105 and 106:
for en socialrådgiver bliver derfo
Page 107:
Litteratur: Metoder i sosialt arbet
show all

Samlet udgave m forord

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?