Samlet udgave m forord

More documents

Recommendations

Info

Det er min holdning, at vi skal følge med i vor tid, men ikke flyde på tidens strøm. Vi skal deltage i de debatter, der følger med udvikling og selv påtage os et ansvar. Udviklingstendenser Om vi kan lide tendensen eller ej, så har der i disse år været et stigende behov for udvikling af de kapaciteter, faglige og personlige der er relevante for det samfundsmæssige arbejde, som socialrådgivere beskæftiger sig med. I fagbladet ”Socialrådgiveren” ses oftere end tidligere stillingsannoncer med store forventninger/krav, ikke mindst til den personlige formåen. Udviklingen har været i gang nogle år og har givet anledning til bl.a. mange pædagogiske diskussioner på DSH. Uddannelsesbekendtgørelsen fra 1996 har i formålsparagraffen anført, at den studerende udover at kvalificere sig fagligt også skal kvalificere sig personligt. Der findes ikke i bekendtgørelsen en definition af personlige/faglige kvalifikationer og kompetencer. I skolens studieordning lægges der op til både faglig og personlig udvikling. Dog med hovedvægten på faglig udvikling. Bl.a. indeholder målene for de samlede studieår, at der skal opnås flg. personlige færdigheder i: • samarbejde • kommunikation • at arbejde med egen person som redskab • at evaluere egne forudsætninger som socialrådgiver • at evaluere forløb og egen indsats • at arbejde tværfagligt • at reflektere over og redegøre for egne holdninger og andres holdninger, etik og værdier • at udvikle evnen til at reflektere over de sociale betingelser for egen eksistens Der er ikke anført pædagogiske overvejelser til at nå disse mål, men uddannelsen ligger op til undervisning i: • helheder • temaer • emner 48
• problemløsning/opgaveløsning Erfaringsmæssigt fremmer disse pædagogiske principper udviklingen af bredere personlige kvalifikationer. Pædagogiske principper som den lærendes ansvar for egen læring og en personlig lærestil er implementeret i studiet. Når det gælder læreprocessen er spørgsmålet vedr. valg af studie- og arbejdsformer relevant. Hvilke arbejdsformer passer bedst til det aktuelle tema, til målet, til de studerendes forudsætninger m.v. Og hvilke arbejdsformer skal anvendes for at tilgodese udviklingen af bestemte kvalifikationer. DSH anvender et bredt spekter af studieformer, bl.a.: • forelæsninger • projektarbejde • tværfagligt emne/temaarbejde • workshop • rollespil • supervision • refleksionsgrupper • praktik • dialoggrupper • gruppearbejde i bl.a. studiegrupper • feltarbejde • institutionsbesøg Disse arbejdsformer giver i store træk mulighed for styrkelse af personlige kvalifikationer, da stoffet kan behandles teoretisk som praktisk. De bygger også på selvstændighed i arbejdet med stoffet, problemformulering m.v. Endvidere udvikler det at arbejde sammen med andre evne til samarbejde og kommunikation. Der har igennem de sidste 30 år været tilføjet en samfundsmæssig dimension til pædagogisk teori, der tidligere havde været helt overvejende psykologisk og filosofisk orienteret. Det har skabt kvalifikationsbegrebet, som en forståelse af sammenhængen mellem det samfundsmæssige og det uddannelsesmæssige niveau. (1) Tendensen gælder ikke blot socialrådgiverfaget, da fokuseringen er et resultat af udviklingen både på arbejdsmarkedet, i samfundet og i livsmønstre. 49
Page 1 and 2: UDSYN Til Carsten Andersen Forside
Page 3 and 4: Jeg håber, at publikationen vil bl
Page 5 and 6: Udsyn Udgivet af: Den Sociale Højs
Page 7 and 8: ETIK Af socialrådgiver, adjunkt Ab
Page 9 and 10: Med vor fornuft bedømmer vi fakta
Page 11 and 12: Ethvert menneske har en integritet
Page 13 and 14: out their lives can be assisted to
Page 15 and 16: ♦ Udgangspunkt i et holistisk ver
Page 17 and 18: ”A process through which clients
Page 19 and 20: og en empowering organisation som e
Page 21 and 22: (Super)Vision år 2000 Af socialrå
Page 23 and 24: går gennem kritisk analyse af, hva
Page 25 and 26: På nogle arbejdspladser, hvor lede
Page 27 and 28: Udfra at geniale tanker ofte opstå
Page 29 and 30: Spørgsmålene var også, hvorvidt
Page 31 and 32: Sagt med andre ord: Organisationens
Page 33 and 34: samme som at have prøvet det før
Page 35 and 36: Hun fortæller en fabel om et tusin
Page 37 and 38: Tænkningen kan siges at være sand
Page 39 and 40: Det brede arbejdsfelt fra forebygge
Page 41 and 42: punkt. Teorier er altså kontekstaf
Page 43: Pædagogiske overvejelser på DSH A
Page 47 and 48: Hvordan kan vi som undervisere kval
Page 49 and 50: Hvis faggrænser og fagligt detalje
Page 51 and 52: Der er forskellige interessenter og
Page 53 and 54: Dvs. at faget har en flertydig fagi
Page 55 and 56: iscenesættelser, i en fremstilling
Page 57 and 58: Men man kan spørge sig selv om vi
Page 59 and 60: En dybere faglig forståelse udvikl
Page 61 and 62: Men vi skal også vide, at vi med v
Page 63 and 64: Status og tanker om metodeundervisn
Page 65 and 66: metoder indebærer konkrete instruk
Page 67 and 68: grad fratages styringen over det ar
Page 69 and 70: Systemteoretiske modeller har sin s
Page 71 and 72: nødvendigt grundlag. Ligesom en sy
Page 73 and 74: Undervisningen i metoder på et så
Page 75 and 76: Undervisningen og træningen i syst
Page 77 and 78: Professionelt socialt arbejde og So
Page 79 and 80: • være bevidst vedrørende form
Page 81 and 82: har udviklet nære og stærke føle
Page 83 and 84: At definere en kreativ tilgang til
Page 85 and 86: undervisningen defineret så klart,
Page 87 and 88: 4. Konsekvenser af refleksionsproce
Page 89 and 90: Fælleselementerne i et handlingspe
Page 91 and 92: - Levevilkårene som består af de
Page 93 and 94: MENNESKESYN MÅLSÆTNING HIERARKI L
Page 95 and 96:
Boligministeriets-, Erhvervsfremmes
Page 97 and 98:
Systematisk socialt arbejde Indledn
Page 99 and 100:
Formidling - samtale Formidling er
Page 101 and 102:
Diskussionen om "den gode socialrå
Page 103 and 104:
for de flestes vedkommende kan de u
Page 105 and 106:
for en socialrådgiver bliver derfo
Page 107:
Litteratur: Metoder i sosialt arbet
show all

Samlet udgave m forord

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?