For flere Aar siden yttrede Deres høi - Skolen for livet — det timelige.

More documents

Recommendations

Info

L. VIII, 3, 109.345, hvor det er en »skogsman«. (Rããf Ytreh. I, 56. jfr. Sydow. Folkminnen I, 85, Bysen på Gottland.). At Portunus fører folk i bløde, ligner mere lygtemanden. Men så er deres hjælpsomhed, deres dværgeskikkelser og deres skoggerlatter over et Iykket drilleri jo tilbage som vidnesbyrd om, at en Nisseskikkelse kan skimtes gennem fremstillingen. Den ældste tyske fremstilling, jeg kender, gengives hos Dobeneck i Des deutschen Mittelalters Volksglauben u. Heroensagen I. 127 med henvisning til abbed Trithems Chronik des Klosters Hirschau, i hvilken der 1132 i et kloster i Hildesheim fortælles om en »kobold«, »Hütgen«, der holdt af at omgåes med mennesker, spørge og svare, men ingen forhånelser tålte uden strengt at tage sig selv tilrette. Han gav biskoppen gode råd, samtalede med kokkene i køkkenet, viste dem mange tjenester. Men da kokkedrengen prøvede på at drille ham, og mesterkokken i stedetfor at straffe drengen, lo ad hele historien, endte det med, at Hütgen dræbte drengen, rev ham i stykker og fordelte hans kød i de forskellige gryder der stod over ilden. Tilmed overhældte han kokkens stege med blodet af frøer og tudser, så ingen kunde spise dem. Kokken skældte ham ud, men fik sin straf, idet Vætten fremtryllede en bro over et morads; da han troskyldig vilde gå over, faldt han i. Forøvrigt gjorde Vætten sig på forskellige måder nyttig, vækkede dem som skulde holde vagt, om de faldt i søvn. Endelig overtog han for en mand at vogte hans løsagtige hustru under mandens fraværelse. Han gjorde det også, men udtalte sin glæde ved mandens hjemkomst med den tilföjelse, at han hellere vilde passe alle svinene i hele Sakserlandet end engang til påtage sig slig tjeneste. Denne »Hütgen« omtales atter 1479 under navn af Bodeke [Hodeke?] (Jfr. Grimm. Deutsche Sagen I. 86.75.) Den næste af familien, som jeg omtaler, er en husvætte, en Kobold, som hedder Heinzelmann. Men først et ord om Kobold–navnet til oplysning om dets sandsynlige betydning. Det er tidligere blevet udledet af et middelalderlatinsk ord cobalus, der atter var låneord fra det gr. kobalos, som betyder en person, der gör optöjer, bajas (Possenreisser), men i Grimms store tyske ordbog anses det som en sammensætning af Koben, hus, ags. cofa. Der nævnes »cofgodas«, husguder. Kobolt forklares da som: K o b e – walter, den som råder for huset. På isl. haves kofi; sv., norsk, dansk kove, et lille rum. Det engelske goblin henføres til samme stamme. Slig person var altså Heinzelmann, der opholdt sig på et gammelt slot Hudemühlen i Lüneburg om ved året 1584. Han meldte først sin ankomst ved larmen omkring i stuerne, derefter hørtes hans røst, selv var han usynlig, i samtale med tjenestefolkene. Han var venlig, sang, lo, morede sig, gjorde löjer, ingen fortræd voldte han, og da han blev spurgt, hvorfor han kom, svarede han, at han havde hjemme i Böhmerwald. Nu fortælles der en række historier om hans færd, at husbonden forgæves gor forsøg på at flytte fra ham,
han følger med som en flyvende fjer. I køkkenet hjælper han til, vasker op, skurer spande, kar, er nöje over, at intet bliver borte eller forsömmes. Ligeledes passer han hestene i stalden, strigler dem og ser med omhu til, at tjenestefolk bliver ved deres arbejde. Som lön for arbejdet henstilles der en skål sødmælk til ham, eller mælk med ibrokket hvedebrød. Det er dog det ejendommelige derved at mærke, at man bagefter kan finde hans mad under en af bænkene eller i en krog. Han kræver, som husets andre folk, en stol ved spisebordet, et lille kammer med bord og seng øverst i huset, og tager det grumme ilde op, om han sker uret eller forsömmes og uddeler nu og da vældige ørefigener, driller tjenestefolkene, ægger dem til strid og brister i skoggerlatter, om hans optöjer lykkes, larmer, som huset skulde falde sammen, er med alt dette en gudsfrygtig mand, beder fadervor, dog den sjette bön: »fri os fra det onde!« hvisker han kun. Han viser sig omsider som et lille, nøgent barn med en kniv i ryggen for kokkepigen, men for legende børn som en lille dreng. Da fire år var omme, forlod han slottet efter at have givet familien tre lykkegaver: et kors, en stråhat og en udsyet læderhandske. (Grimm, Sagen I, 91.76, jfr. Birlinger Aus Schwaben III, 242. fortæll. fra Zimmersche Chronick o. 1550.). Endnu nævner jeg i denne sammenhæng, hvad der omtales af Luther i hans »Bordtaler« og af Prætorius i hans Weltbeschreibung I. 315 (Magdeburg, 1666), at der noget nær i hvert bondehjem findes en Kobold, der udfører alle slags husarbejder. I køkkenet bærer han vand, kløver brænde, henter øl, koger mad, mens han i stalden strigler hestene, og kører gødningen ud, og hvor han er, lykkes alt, og man siger derfor om en tjenestepige, for hvem arbejdet går rask fra hånden, at hun har en Kobold til hjælper. Gør man ham vred, skal man vogte sig vel. Kokkepigen må sætte en ren og pæn skål hen til ham, den skal være fyldt med god mad, så kan hun gå sin vej, og kan for den sags skyld drive og dovne, så meget hun lyster. Men forsömmer hun det, og bliver hun irettesat af sin husmoder, fordi maden er brændt, gryder er slået itu, kan hun komme til at høre Koboldens lystige latter, han har voldt det altsammen. Om tjenestefolkene flytter, bliver Kobolden og venter, at den bortdragende pige anbefaler ham til sin efterfølger. (Grimm, »Sagen« I, 80.) Endnu blot et par benævnelser for Kobolden i ældre tid. Mannhardt anfører fra en ordbog fra 1482 udtrykket: »schretliin« ɔ: Penater og srate, mandlige Larer. Hvert hus har en sådan »schrezlein«; er man god ved ham giver han gods og ære. (Baumkultus I, 115.) Til yderligere belysning af skikkelsen omtaler jeg de ældste efterretninger, jeg har truffet i selve England; her nævnes en bog om »Robin Goodfellow, his mad Prances & merry Jests« i en udgave fra 1628, der dog antages at høre det tidligere århundrede til. (Se Keightley, Fairy, Mythology (1860), s. 287.). Om Robin
Page 1 and 2: Nissens Historie af H. F. Feilberg
Page 3 and 4: En saadan »salig Frue« spinder fo
Page 5 and 6: Tilsvarende sagn er der fra Baden.
Page 7 and 8: hensigt, at han henlægger sit arbe
Page 9 and 10: Når så skovens eller jordens Væt
Page 11 and 12: til forståelse af, hvad der kunde
Page 13: De havde tændt bål, hver medbragt
Page 17 and 18: du volder, at ej øllet gæres godt
Page 19 and 20: om han sætter sig på den«, sagde
Page 21 and 22: Shakespeare i hans Skærsommernatsd
Page 23 and 24: forståelse med ham. Det næste skr
Page 25 and 26: Volkskunde XXI, 109, 178, Jahn, Sag
Page 27 and 28: har et stort hoved, lange arme, sm
Page 29 and 30: hun nævnede Jesunavnet, hørte de
Page 31 and 32: (Hørning s. ved Randers?) blev jag
Page 33 and 34: og lad os gå til grødfadet ålld'
Page 35 and 36: Således fortælles der fra Samsø
Page 37 and 38: Mens naturligvis bonden er veltilfr
Page 39 and 40: og der var overflod af alt inden d
Page 41 and 42: fukl du ham kun én gang til!« rå
Page 43 and 44: tobak, så fandt man næste dag arb
Page 45 and 46: Cavallius Wärend 1, 276, Sundblad
Page 47 and 48: I Nordengland fortælles om den god
Page 49 and 50: (Kr., Sagn II, 90.187.194 (Vostrup
Page 51 and 52: Og nu er Nis jo i visse måder en o
Page 53 and 54: sig på et kar ved ildstedet med en
Page 55 and 56: når han kan få!« I det samme gjo
Page 57 and 58: Han fór bort og tog taget med. I e
Page 59 and 60: Husvætten (Müllenhoff 322.434, Ha
Page 61 and 62: Sagn II, 63.89). Sammenstilles herm
Page 63 and 64: Engang imellem hører pigerne en fo
Page 65 and 66:
Nu, smådrillerier betyder ikke sto
Page 67 and 68:
Havde vi ikke sådan rendt, så var
Page 69 and 70:
(Rostock 1598) og menes af nogle at
Page 71 and 72:
(Kuhn, Westphal. Sagen I 158.168, j
Page 73 and 74:
danse med nögne fødder, og hun he
Page 75 and 76:
kappe hænges ud til husvætterne,
Page 77 and 78:
sten, men nu skal du selv komme dæ
Page 79 and 80:
atter tilorde i sagnene, at vætter
Page 81 and 82:
penge og mad, men ikke klæder (Sch
Page 83 and 84:
var det en gang, at den vagthavende
Page 85 and 86:
grå munkeklædning, og så siges d
Page 87 and 88:
fra Värend, at »Bolvätten« bor
Page 89:
Jysk bruges udtrykket for at le »s
show all

For flere Aar siden yttrede Deres høi - Skolen for livet — det timelige.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?