For flere Aar siden yttrede Deres høi - Skolen for livet — det timelige.

More documents

Recommendations

Info

20. HUSVÆTTENS NAVNE. Endelig skal jeg forsøge på at udrede de nordiske navne for husvætten. En del er sammensatte, danske med –bo, –bonde, –buk. Det sidste ord har Mannhardt, Baumkultus II 171, villet sætte i forbindelse med buk, handyret blandt får og geder. Det er dog nok usikkert, da norsk bokke er spøgelse, vætte, bukk derimod er handyret. Det er vel rimeligt, at det danske –buk i denne forbindelse hører til samme stamme som Norges bokke. Så er der –bise, –bisse, i Dorske og svenske sagn. Efter Ross's ordbog er bisse en stor dukke, lavet af klæder. Rietz giver tydningen gubbe og anfører sammensætningen tomtabise. Dernæst kommer –gubbe, fælles for Norge og Sverige, det samme gælder –kall, der betyder gammel mand, olding. Endelig er der – vætte, norsk vette, svensk våtte og –vård. Det sidste betyder vogter, skytsånd, genius. Svensk har endelig – rå, –råd, d. e. den, som råder. Først omtaler jeg da navnene, som udtrykker forhold til husets byggeplads: (Jfr. s. 13 her) Svensk: Tomt, Tomtebise, Tomtegubbe, Tomtekali. Norsk: Tomtevette, Tomtegubbe; men dertil kommer den særlige norske form: Tufte, Tuftebonde, Tuftekall, Tuftevette. Tuft er grunden, hvorpå en bygning sættes. Derefter kommer de norske sammensætninger med tunder er gård, bebygget sted, nemlig Tunkali, Tunvord, med hvilke norsk Gardvord passelig kan sammenstilles, og desuden Gardbo, Gardsbonde, sv. Gårdsråd. På dansk har vi: Gårdbo, Gårdbonde, Gårdbonisse, Gårdbuk, Husbuk. Norsk Tufs betyder Underjordiske, Vætter, men bruges om Nissen tilligemed Tussekall og Vesletuss. Puke norsk, svensk, Puge, dansk, betyder opr. en ond ånd, djævel. Så er der en Nis, Nisse, Niels, Lille eller Bitte Niels tilbage, samt Nis Puge i dansk; Niss og Nisse goddreng, norsk; Nisse, Goa Nisse, Lille Nisse, Nisse Godräng, svensk. Nis og Niels er jo afledede af helgennavnet Nikolaus, og man har villet sætte St. Nikolaus i forbindelse med Nisseskikkelsen. Således hos Hildebrand, Folkens tro om sina döda s. 130 anm., hvor han siger, at St. Nikolaus i middelalderen var hjemmets skytspatron. Börnene spillede en stor rolle i det gamle folkedrama, og hans skikkelse fortrængte de ældre skytsånder, eller man gav dem hans navn, forkortet til Nisse. Da han blev slået sammen med folkevætterne, ser man dem undertiden pyntede med bispehuer. At Nis er en forkortelse af Nikolaus, derom råder ingen tvivl, men Nissen er jo staldkarl, dær hvor husvætten bærer hans navn, og har slet intet med börnene at göre. Jeg har forgæves søgt at finde det led, som knyttede helgenens skikkelse til Vættens. »Munk«, ital. monaciello, tysk Monch bruges ganske vist om husvætten. Navnet kan følges fra Neapel, gennem Sydtyskland til Nordtyskland, Harzen, Meklenborg, altså nær op imod Danmarks riges grænse. Den eneste forklaring, jeg har opdaget, er, at husvætterne bærer en
grå munkeklædning, og så siges der hos Wolf Beiträge II. 314, 331, »de såkaldte munke i de sachsiske landsbyer bærer en grå munkekutte. Af deres dragt hedder de bjærgmunke eller blot munke«. Men ikke kender jeg exempler på, at hvor Husvætten bærer munkenavnet, nævnes han Nikolaus eller noget lignende, sålidt som jeg ved at oplyse, at St. Nikolaus nogensteder i Norden har overtaget noget af Nissens arbejde, så jeg antager at Nisse–, Nielsnavnene er »kælenavne« til Husvætten og finder bekræftelse af denne antagelse i en række tilsvarende vættenavne hos andre folkefærd, der slet intet har med helgennavnet at gøre, men er mere eller mindre almindelige personnavne. I Nordtyskland: Heinze, forkortelse af Heinrich og Heinzelmann, Chim, af Joakim, Hann Peiter, af Johann Peter, Wolterchen af Walter. I Frankrig kaldes han Maître Jean eller Thomas; i England Robin, vel oftest med kæleordet goodfellow tilföjet, hvad der jo svarer til det svensk–norske Goa Nisse og Nisse Goddreng, Godbonde. Man søger at stemme Vætter, man delvis frygter, venligt ved at föje sligt tillæg til deres navne. Af sammensætninger med Nisse mærkes: en Nisseströmpe, fundet i Mern sogn, spættet og 2 tommer lang, s. S. Grundtvig Gl. d. M. I. 83.87 (Sydøst. Sæll.). Nisseflätor findes i hestens manke hos dyr, der er Nissens yndlinger. Fatab. 1912 s. 29 (Värmland). Nissemerke sættes i Norge på brødene af julebægten, det er = Marekorset, den femkantede stjærne, pentaklen, se Ross Ordb. jfr. Feilberg Jul I. 142. Stednavne. Nisgårde, Tang Kristensen Danske sagn II. 55.56. Nisgård, Nissetoft s. 74.131. Nissebøvedbro s. 60.81. Nissesholt s. 59.75 jfr. Kr. III. 64.82. Nissesig s. 64.98. Nissehul s. 59.78. 76. Nissernes grönne s. 57.67. Gårdbo Nisses hul s.59.77. Hertil kommer i Postadresseb. Nissemose, Stokkemarke s. (Lolland). Nissemølle, Tårnborg s., Sælland. Pugkjærsbanke Kr. S. II. 64.95. Pugholm s. 57.66. efter Adressebogen også Pugholm, Puglund, Pugpøt og vel flere; efter Müllenhoff 326.440 findes Pugholm flere steder som stednavn i Sønderjylland.
Page 1 and 2:
Nissens Historie af H. F. Feilberg
Page 3 and 4:
En saadan »salig Frue« spinder fo
Page 5 and 6:
Tilsvarende sagn er der fra Baden.
Page 7 and 8:
hensigt, at han henlægger sit arbe
Page 9 and 10:
Når så skovens eller jordens Væt
Page 11 and 12:
til forståelse af, hvad der kunde
Page 13 and 14:
De havde tændt bål, hver medbragt
Page 15 and 16:
han følger med som en flyvende fje
Page 17 and 18:
du volder, at ej øllet gæres godt
Page 19 and 20:
om han sætter sig på den«, sagde
Page 21 and 22:
Shakespeare i hans Skærsommernatsd
Page 23 and 24:
forståelse med ham. Det næste skr
Page 25 and 26:
Volkskunde XXI, 109, 178, Jahn, Sag
Page 27 and 28:
har et stort hoved, lange arme, sm
Page 29 and 30:
hun nævnede Jesunavnet, hørte de
Page 31 and 32:
(Hørning s. ved Randers?) blev jag
Page 33 and 34: og lad os gå til grødfadet ålld'
Page 35 and 36: Således fortælles der fra Samsø
Page 37 and 38: Mens naturligvis bonden er veltilfr
Page 39 and 40: og der var overflod af alt inden d
Page 41 and 42: fukl du ham kun én gang til!« rå
Page 43 and 44: tobak, så fandt man næste dag arb
Page 45 and 46: Cavallius Wärend 1, 276, Sundblad
Page 47 and 48: I Nordengland fortælles om den god
Page 49 and 50: (Kr., Sagn II, 90.187.194 (Vostrup
Page 51 and 52: Og nu er Nis jo i visse måder en o
Page 53 and 54: sig på et kar ved ildstedet med en
Page 55 and 56: når han kan få!« I det samme gjo
Page 57 and 58: Han fór bort og tog taget med. I e
Page 59 and 60: Husvætten (Müllenhoff 322.434, Ha
Page 61 and 62: Sagn II, 63.89). Sammenstilles herm
Page 63 and 64: Engang imellem hører pigerne en fo
Page 65 and 66: Nu, smådrillerier betyder ikke sto
Page 67 and 68: Havde vi ikke sådan rendt, så var
Page 69 and 70: (Rostock 1598) og menes af nogle at
Page 71 and 72: (Kuhn, Westphal. Sagen I 158.168, j
Page 73 and 74: danse med nögne fødder, og hun he
Page 75 and 76: kappe hænges ud til husvætterne,
Page 77 and 78: sten, men nu skal du selv komme dæ
Page 79 and 80: atter tilorde i sagnene, at vætter
Page 81 and 82: penge og mad, men ikke klæder (Sch
Page 83: var det en gang, at den vagthavende
Page 87 and 88: fra Värend, at »Bolvätten« bor
Page 89: Jysk bruges udtrykket for at le »s
show all

For flere Aar siden yttrede Deres høi - Skolen for livet — det timelige.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?