22.07.2013 Views

For flere Aar siden yttrede Deres høi - Skolen for livet — det timelige.

For flere Aar siden yttrede Deres høi - Skolen for livet — det timelige.

For flere Aar siden yttrede Deres høi - Skolen for livet — det timelige.

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Søvætternes våde, vanddryppende söm på deres<br />

klædning vidner om, at sø eller flod er deres hjem.<br />

6. NISSENS UDSEENDE OG<br />

KLÆDEDRAGT.<br />

Går vi nu til de nordiske Nisser, så finder vi spor<br />

af deres slægtskab med træ og skov. Der nævnes en<br />

Skovnisse, som er grönklædt og dukker op af en stub,<br />

og <strong>for</strong>tællingen stammer fra en egn i vort skovbare<br />

land, hvor der findes större skovstrækninger (S.<br />

Grundtvig, Gl. danske Minder III, 99.14 (Rönnebæksholm<br />

ved Næstved)). I Norge er bevaret et sagn om, at<br />

»gårdbonden« boede i en hul birk uden<strong>for</strong>, og man<br />

hensatte dær hver juleaften en ølbolle til ham<br />

(Haukenæs, Folkeliv i Hardanger VI, 259.). Fra Skåne<br />

<strong>for</strong>tælles om en strid mellem to »skeppsrå«, den ene<br />

skød på et skib <strong>for</strong> at få <strong>det</strong> ud, den anden holdt <strong>det</strong><br />

fast. Den ene var kommet ombord med kølen, den<br />

anden med masten, altså sidst. Han måtte da vige og<br />

henvistes til tømmeret i et nyt Skib (Wigström,<br />

Folkdiktning II, 227.).<br />

Dette er som dunkle, halvudslettede minder, der<br />

tilligemed folketroen på Vård– og Tomtetræet, knytter<br />

Husvætten til skoven, ellers synes <strong>det</strong>, at han<br />

fuldstændig har sluttet sig til bondehjemmet, sluppet<br />

skovminderne og klædt sig i bondens dragt, tröje, kjole<br />

og knæbukser, grå, af ufarvet vadmel og rød tophue<br />

med dusk. (Danmark: Thiele 11, 261, gråklædt med rød<br />

hue; för Mikkelsdag rund hat ligesom bonden;<br />

Skattegraveren III, 219.1131, IX 72.249, grå dragt, lille rød<br />

lue; S. Grundtvig, Gl. danske Minder I, 12.7, grå Tröje, rød<br />

lue; Kristensen, Danske Sagn II, 42.9, med rød hue. Norge:<br />

Storaker, Folkesagn fra Lister og Mandals Amt 36: stor som<br />

6<strong>—</strong>7 års gut, 37.44: grå klæder, rød Toplue, jfr. Tillæg, s.<br />

16; Faye, Norske Sagn, s. 42. Sverige: Wigström,<br />

Folkdiktning i Skåne I, 138, gråklædt, rød toppmössa; s.<br />

l98, »liten pojke med röd toplufva«, jfr. II, 117; Wigstr.<br />

Sv. L. VIII, 137.447. 48, tomtegubbe, gråklædt, spids, grå hue<br />

(Närke); nr. 451, gråklædt, rød hue (Småland); nr. 459,<br />

gårdsrån med rød »pinkmössa« (Uppland); klædt i gråt<br />

vadmel med rød toplue hos Nordlander Troldd. 137<br />

(Norrland), jfr. Wigström, Sv. L. VIII, s. 467, rygende på<br />

korl pibe; ssts. nr. 447: gråklædt, med spids, grå hue;<br />

Hazelius, Nordiska Museets Fremjande 1893, 56, gammel<br />

mand, stor som 3<strong>—</strong> 4 års barn, langt helskæg, rød topmösse<br />

eller »pickellufva« (Småland).)<br />

Nisserne beskrives som små af vækst. Snart som<br />

en 10<strong>—</strong>12 års dreng, der bor på ringeloftet i kirken (Gl.<br />

danske Minder I, 12.7.), snart som små personer med<br />

ildrødt hår, der i køkkenet kan stå og kæmme sig over<br />

gryderne (Gl. d. M. I, 146.). Til andre tider omtales han<br />

som en bitte fyr med barnerøst, der ej kan tale rent<br />

(Kristensen, Jyske Folkeminder VIII, 55.103; Kristensen,<br />

Danske Sagn II, 57.65.; Gl. d. M. I, 155.203.). Nær vore<br />

grænser, i Stapelholm (Sydv. Slesv.), siges, at Nis Puk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!