For flere Aar siden yttrede Deres høi - Skolen for livet — det timelige.

hos bager, Birlinger I. 43.55 (Schwaben). Henne am
Rhyn 169.385.
Det vilde ikke være vanskeligt at fortsætte rækken mod
syd. Fra Sachsen fortælles, at de skurer, vasker op,
spinder, skærer hakkelse, passer heste og maler korn. I
Thüringen passer de får (Wuttke, Sächs. Vlk. 373, Köhler,
Volksbrauch 493.68 (Voigtland)). I Schweiz røgter
husvætten under forskellige navne, måske hyppigst
som dværge, kvæg og heste, vasker, fejer, spinder,
passer børn, bleger, ælter dejg, ilder ovn, høster, plöjer
(Rochh. Naturmyth. 106.258. 17, 125.17, 130.22, Lütolf 474,
478) Ceresole 38.41, servant bærer vand, fejer; Unghür
hjælper sætergut, vugger, leger med barn, Lütolf 95 flg.
(Schweiz), Henne am Rhyn 175.349, 350, 354, 208.406,
209.406. 410. 413; ligeså i Schwaben, Birlinger I, 38, 48.62, III,
245.258), og således kunde man fortsætte over Alperne
og i Italien træffe en »foletto«, i Venedig »Massariol«
(Follelo, se Leland: Etruscan Roman Remains 2, Trad. pop.
IX, 459 (Corsica), Schweiz Vlk. II, 172; Massariol, se
Crane Ital. pop. Tales 237) og sagtens mange flere, der
hører til husvætternes store gruppe, og som morer sig
med at drille deres husfolk og skoggerle, når det
lykkes.
10. NISSENS GRØD.
Det ligger jo nu med nødvendighed i menneskers
tænkmåde, at der skal betales for et arbejde. Tager Nis
en tjenestekarls plads, udfører han en røgters arbejde
på bondegården, skal han under en eller anden form
have Lön. Da Lille Niels nu og da viser sig at være en
holden mand, er det jo i grunden påfaldende, at han vil
gå for så ringe en løn, han forlanger for årets arbejde
kun en potte sødgrød nyårsaften (Gl. d. M. II, 229.343
(Fyn)). Vætter plejer sjælden at nöjes med så lidt, så.
lönnen synes at tyde på., at det er — ikke Lön —, men
et offer, der bydes en guddom. Nuvel, han nöjes med
bondens hjemlige kost: grød med smör eller honning i
og dertil sødmælk, eller, når det kommer höjt, fløde.
Det forstår begge parter. Men der bydes af og til noget
mere foruden maden, nemlig en klædning eller sko, og
det opfattes tit af Niels som en opsigelse eller ialfald
som en hindring i at fortsætte det sædvanlige arbejde
på gården. Der bruges dog i et af de danske sagn (fra
Fyn) det udtryk, at Nis skulde have visse klæder og
visse måltider for sit arbejde (Kr, Sagn II, 45.21).
Jeg omtaler da først, at der skal sættes grød og
mælk ud til ham. Tiderne angives noget forskelligt;
hver aften eller hver lördagaften (Kr., Sagn II,
91.193, 194, 198, 211; lördag 78.145), eller jule– og nyårsaften
(Kr., Sagn II, 88.182, 192, 199, Kr., Folkem. VIII. 47.89. 89, 51.94,
Skattegr. VII, 72.427; det samme gælder Norge og Sverige:
daglig, Olsen 4 (Nordland), juleaften, Asbj. III, 5, Storaker
31.32 Faye 43; men istedetfor lördagaften torsdagskvæld,
Asbj. III, 79, Faye 43, i Sverige: hver aften, Bruzelius
(Skåne) 87, Wigstr. I, 138 flg., II, 115 (Skåne); julemorgen
eller –aften, Afzelius II, 190, Hofberg, Nerike 205,