For flere Aar siden yttrede Deres høi - Skolen for livet — det timelige.

(Hørning s. ved Randers?) blev jaget af hundene til
skovs. (Kristensen, Saga II, 80.152, 158; Kr., Anholt, 72.)
8. NISSENS BOLIG.
Husvættens bolig er naturlig i eller ved huset.
Hans forhold til ættetræet og skoven er omtalt. I
bondegården, og derfra er de fleste efterretninger,
boede han i stald, lade, høloft som regel. (Se Faye 42;
Cavall. Wärend I, 275; Aminson, Södermanl. VI, 107)
Derfra kunde han lettest have opsigt med kvæget, men
han har dog også søgt tilhold andensteds. En gård i
Jetsmark (Vendsyssel) hedder Hönseholm. Ved den var
en forskrækkelig gammel tørvestak, som ingen turde
røre ved, for Nissen boede i den. Han ejede en stor grå
kat, der jævnlig kom ind og lagde sig under
kakelovnen, heller ikke den turde nogen røre, da man
var viss på, at det vilde blive hævnet, om den skete
uskel. (Kr., Danske Sagn II, 43.12) Et sted i Lemvigegnen
fortælles, at Søren Ammorsen en aften, da der var
kommet noget halm i vejen, og han ikke kunde få
ladedøren lukket, bliver ilter, griber hele halmdyngen,
som lå bag dören og kaldtes Nisses rede, og kylede den
ud. Det skulde han dog ikke have gjort, thi han blev
kastet omkuld og kan ikke på nogen måde komme ud
trods råb om hjælp. Först da det lysnede ad dag slap
han bort og siden fik Nisses rede lov til at ligge urørt.
(Kr., Jy. F, IV, 54.65)
Endelig nævner jeg, at Nissen i Egaa boede ved et
esketræ, hvor pigerne plejede at malke. I en gård — det
var i Vestjylland, nok i Ringkøbingegnen, — var der i
laden »Nissens dör«, som aldrig blev helt tilsat af hø
eller korn, for at han kunde have fri ind– og udgang. I
Sydsælland omtales en gård, hvor han boede under en
havrebod og ikke tålte, at karlene gik igennem en
smøge, der førte forbi. (Kr., Da. Sagn II, 78.147, jfr. I,
6.21 (under en skovabild); Kr., Jyske Folkeminder III, 71.94;
Kr., Danske Sagn II, 67.107)
Kirkenissen bor naturligvis i tårnet, på ringeloftet
eller over hvælvingerne (Gr., Gl. d. M. I, 12.7, III, 97),
og skibsnissen ombord. I Tistedegnen siges han at have
boet i en sten (Kristensen, Danske Sagn II, 94.203). En
fortælling fra Ø. Hanherred, at Nisserne boede i en höj,
hvor de havde taget et menneskebarn og overladt
familien deres eget, har forbyttet Nisser og
Underjordiske (Gl. d. M. I, 146.185), som vel nok er nær
beslægtede. Der siges, at Nisser er börn af bjærgfolk og
mennesker, og undertiden nævnes de som sidestillede:
Nisser eller Bjærgfolk. (Kristensen, Jyske Folkeminder IV,
408.641, jfr. 12.16)
Fra vor sydlige grænse fortælles, at Nissen bor på
loftet eller i væggen i en fordybning, stor som en
mursten. Ved nybygning af hus blev en egetræsbjælke
anvendt. Der var et hul i den, hvori tappen af et andet
stykke tømmer havde været indpasset. Ejeren
sömmede, da huset var færdigt, et bræt under, satte en