For flere Aar siden yttrede Deres høi - Skolen for livet — det timelige.

More documents

Recommendations

Info

så skal du få danse med Tomten, du!« (Faye s. 43, Asbj. III, 77, jfr. Fataburen VII, 29) Endnu et træk: Karl og pige på gård vender Nisses grødskål med bunden i vejret. Han er straks rede til at værge sig, kyler sæd og hø ned i gården og anstiller en forfærdelig uorden. Husmoderen er imidlertid den kloge, sætter rigelig mad ud til ham, og da folkene næste morgen kom op, lå alt på sin plads (Wigstr. II, 116). Med disse træk kan sammenstilles et sagn fra Pommern. Husvætten slæbte en stor byrde sæd hjem til bonden, som havde sat mælk ud til ham. Men tjenestekarlen blev det va'r og drak mælken. Da Vætten så kom, udbrød han : Marcheret halvtreds mil, båret halvtreds traver, og endnu ingen frokost. Og det varede længe, inden Vætten igen blev god. I en variant lyder rimet : Draget hundred mil, båret hundred skæpper, og så menneskeskarn til aftensmad. (Jahn, S. 125.147, 552.689 (Pommern), jfr. Knoop, Volksagen 79.162 (Østpommern)). Hermed göres overgangen til en beslægtet sagngruppe, som vi også kender hærhjemme, hvor tjenestefolkene spiser Nisses mad og forretter deres nødtörft i skålen. Lillepigen i Lumby (Fyn) kom engang noget andet i fadet, da hun selv havde spist Nisses grød, den var bedre end den folkene fik. Da hun satte fadet hen, sagde hun : » p.. i potte, sk... i fa', det kan lille nisse ha !« Han hævnede sig naturligvis på pigen og trak hende, lille som hun var, frem og tilbage i sengen hele natten. I en anden fynsk variant er det en stodder, der tager Nissens mad. Nis endevender hele kornfaget for at finde ham, og folk, der skal i kirke, kan næsten ikke komme frem ad gaden for hø (Kr., Sagn II, 77.142, 143). Med dette træk kan vi fortsætte udenfor vort eget lands grænser. Fra Skåne fortælles, at omrejsende »Knallar« så, at bonden satte mad ud til Tomten, selv havde de ingen mad fået, nu, så spiste de maden, fyldte skålen med snavs. Nissen kom, blev va'r, hvad der var tiltænkt ham, og udbrød : » aderton trafvar säd til lass och så lort til kvällsmat !«
Han fór bort og tog taget med. I en variant synger karlene en vise om deres bedrift og danser rundt. De nødes til at fortsætte med dansen, så de sled både sko, strömper og skindet af deres fodsåler (Wigstr. II 115, 116, I 199, Aminson, Södermanland VI, 108, Nordlander Myth. S. 14, jfr. Olsen 4 (Nordland)). Dette træk synes at findes i videre kredse, i Pommern (Jahn 552.689), i Schweiz (Henne am Rhyn 105.211). I det franske Schweiz er det »le servant« eller feerne, det går ud over (Ceresole, Légends d. Alpes 44, 89, jfr. hyrder, som lånte bryggerkedel af de underjordiske, havde i stedet for tak tilsvinet kedelen, den blev aldrig senere udlånt, Kuhn, Westphalische Sagen I, 200.224. 239. 345). Det var mod syd, men mod øst, på Ålandsøerne, er det samme træk optegnet. Da Nissen har kastet sin byrde, udbryder han: » sju milar och sju skylar (ɔ : kornstakke), och bara sk— i koppen ändå!« (Renvall, Sv. L. VII, 9, s. 7, Nyland IV, 120) Her er en historie, som ikke må forbigås, og som passerede for mange år siden i Wales. Nissen (bwca) og tjenestepigen var hjærtensvenner, han hjalp hende, hvad enten hun vaskede, strøg, spandt eller tvandt, og han ventede for sin hjælp kun en skål sød mælk og et stykke hvedebrød eller lidt melvælling. Det blev hensat om aftenen til Vætten, og hver morgen var skålen tömt. Således gik det lange tider, men så hittede pigen en dag på at fylde skålen med gæret urin fra husets »lødgryde«. Det kom hun dyrt til at betale. Som hun stod ud af sengen næste morgen, blev hun grebet af Bwcaen, der slog hende og sparkede hende fra den ene ende af huset til den anden. Hun råbte naturligvis om hjælp, blev omsider udfriet, Vætten forlod huset og kom aldrig mere tilbage (Rhys, Celtic Folkl. 594). Nis holder ikke af, at man taler om ham, hverken på den ene eller den anden måde. Lillepigen i en gård i Rönnebæk hjalp han daglig med at muge kvæget, det var dengang pigearbejde. Da nogle andre piger beklagede sig over det svære og skidne arbejde, sagde lillepigen: »for mig går det nu så meget let, den lille dreng der kommer i vores gård, går det meste af arbejdet for mig«. Næste morgen lå hun ude på møddingen og sov (Gl. d. M. III, 98). Sönnen i gården forklarer, at deres heste er så fede, fordi Nis passer dem. »Jeg så ham forleden kaste foder ned til dem!« Siden den tid fodrede Nis aldrig mere hestene (Falster). Et sagn om, at Nissen til tak for lån af øl hælder bondens tønde fuld, men da det omtales, er den straks tom, hører nok andetsteds hen (Gl. d. M. II , 80.39, 40). Hermed kan sammenstilles et norsk sagn. Nis ligger på langbænken i bondestuen. En fremmed kommer ind og sætter sig, mærker, der er noget og spørger, hvad det er. Bonden svarer: »aa, de æ grannedrengjen, Bisse«. I samme nu var »Bisse« borte
Page 1 and 2:
Nissens Historie af H. F. Feilberg
Page 3 and 4:
En saadan »salig Frue« spinder fo
Page 5 and 6: Tilsvarende sagn er der fra Baden.
Page 7 and 8: hensigt, at han henlægger sit arbe
Page 9 and 10: Når så skovens eller jordens Væt
Page 11 and 12: til forståelse af, hvad der kunde
Page 13 and 14: De havde tændt bål, hver medbragt
Page 15 and 16: han følger med som en flyvende fje
Page 17 and 18: du volder, at ej øllet gæres godt
Page 19 and 20: om han sætter sig på den«, sagde
Page 21 and 22: Shakespeare i hans Skærsommernatsd
Page 23 and 24: forståelse med ham. Det næste skr
Page 25 and 26: Volkskunde XXI, 109, 178, Jahn, Sag
Page 27 and 28: har et stort hoved, lange arme, sm
Page 29 and 30: hun nævnede Jesunavnet, hørte de
Page 31 and 32: (Hørning s. ved Randers?) blev jag
Page 33 and 34: og lad os gå til grødfadet ålld'
Page 35 and 36: Således fortælles der fra Samsø
Page 37 and 38: Mens naturligvis bonden er veltilfr
Page 39 and 40: og der var overflod af alt inden d
Page 41 and 42: fukl du ham kun én gang til!« rå
Page 43 and 44: tobak, så fandt man næste dag arb
Page 45 and 46: Cavallius Wärend 1, 276, Sundblad
Page 47 and 48: I Nordengland fortælles om den god
Page 49 and 50: (Kr., Sagn II, 90.187.194 (Vostrup
Page 51 and 52: Og nu er Nis jo i visse måder en o
Page 53 and 54: sig på et kar ved ildstedet med en
Page 55: når han kan få!« I det samme gjo
Page 59 and 60: Husvætten (Müllenhoff 322.434, Ha
Page 61 and 62: Sagn II, 63.89). Sammenstilles herm
Page 63 and 64: Engang imellem hører pigerne en fo
Page 65 and 66: Nu, smådrillerier betyder ikke sto
Page 67 and 68: Havde vi ikke sådan rendt, så var
Page 69 and 70: (Rostock 1598) og menes af nogle at
Page 71 and 72: (Kuhn, Westphal. Sagen I 158.168, j
Page 73 and 74: danse med nögne fødder, og hun he
Page 75 and 76: kappe hænges ud til husvætterne,
Page 77 and 78: sten, men nu skal du selv komme dæ
Page 79 and 80: atter tilorde i sagnene, at vætter
Page 81 and 82: penge og mad, men ikke klæder (Sch
Page 83 and 84: var det en gang, at den vagthavende
Page 85 and 86: grå munkeklædning, og så siges d
Page 87 and 88: fra Värend, at »Bolvätten« bor
Page 89: Jysk bruges udtrykket for at le »s
show all

For flere Aar siden yttrede Deres høi - Skolen for livet — det timelige.

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?