For flere Aar siden yttrede Deres høi - Skolen for livet — det timelige.

More documents

Recommendations

Info

Auning, Über den lett. Drachenmythuss.55). Om dette er et lævn fra en mere almindelig skik, kan jeg ikke oplyse, kun såmeget kan siges, at pengelönnen til tyende i middelalderen har været overmåde lille, vederlaget for tjeneste bestod væsentlig i klæder eller töj til klæder. Der kan oplyses, at husbonden til livegne kun gav kost og klæder. Det antages at frie tjenere har fået en årlig lön, sagtens en frivillig gave ved udtrædelse eller indtrædelse i tjenesten, omtrent således som lensherren gav vasaller. Tjenestefolk fik kosten, nogle skillinger, en skjorte, en daglig dragt (ein schlechtes Kleid), og der er en fortælling om en pige, der ikke vil flygte med sin elsker, thi så mister hun sin lön, en særk (Grimm, Rechtsaltertümer 354, sml. Hertug Håkon Magnussons retterbod om arbejdstakster for Oplandene 9/2 1291: På Hedemarken og i Haðafylki skulde arbejdsfolk, der udfører fuldt arbejde, have til lön et kvart skibpund smör til værdi af to ører og 5 alen lærred eller 12 alen vadmel tIl værdi af een øre og 3 ører sølv. Men på Raumariki 12 ører vadmel eller lærred til gammel værdi og 3 ører sølv, men de, som har fuldt arbejde at udføre, modtage lön, som det har været gammel sædvane. I Gudbrandsdalen 12 alen vadmel og 3 ører sølv. (Norges gamle Love III, 19.)). Denne sædvane, at tjenestefolks lön væsentlig bestod i klæder og brugsgenstande, har fulgt os ned i tiden, vel tilover midten af forrige århundrede. Et par exempler giver jeg. Fra Skåne opgives, at en karl fik 4 skæpper byg og en tønde havre, sået på bondens mark, desuden skind til en pels, skjorter, lærredsbukser, hoser, tophue, stövler, træsko, uld til vanter, eller en dragt. Gamle, veltjente piger fik som årslön en pels (Bruzelius, Ingelstad Härad (1876), s. 38). Piger fik efter en anden opgivelse 4 al. særkelærred, 8 al. blårgarn til »nerdelar«, to blårgarns– og et kirkeforklæde, et eller et ½ pund uld, et par lædersko samt i penge omkr. 16 Kr. (Wigström, Almogeseder, s.24.). Hos os har jo ganske lignende forhold rådet (Se Jysk Ordbog, lön, Eneström, Finvedboere 150, Meyer, Essays zur Volkskunde (1885) 192, Meyer, Baden 332). Videre kan jeg ikke oplyse, men det ligger jo da ikke så fjærnt, at når klæder efter en kortere eller længere tjenestetid henlægges til Vætten uden videre forklaring, kan det af ham opfattes som en opsigelse: hær er din lön, jeg behøver dig ikke mere. Fra Oberpfalz fortælles jo, at bondekonen gav tjenende dværge klæder, takkede dem for deres trofaste arbejde — men glemte at sige, at de måtte komme igen, og så gik de grædende bort (Schönwerth II, 326). Der er dog exempIer på, at Husvætter kræver lön. En dværg, der tjener hos en bager, kræver som lön 3 stykker brød og 3 Pfennige. Hos en bonde forlangte de det rette mål, og maden skulde være godt tillavet; et andet sted arbejdede de for brød, man henlagde til dem. En møller fik at vide, at den eneste lön, man måtte byde de arbejdende Vætter, var 3 stykker brød henlagt på en bænk, for at de ikke skulde tro, man opsagde dem tjenesten. Altså, man måtte give dem
penge og mad, men ikke klæder (Schönwerth 293.301.303, jfr. Wigström I, 108, »Goanisse« fik ny tröje og tophue hvert år). Endnu kan henvises til et sagn fra Schwaben om en »Zwerglein«, der trofast hjalp hyrderne, men også forlangte lön. Kohyrden mødte ved Mikkelsdagstide söndagsklædt med en kage, fårehyrden (Boschenhirt) med en sølvgroschen, gåsehyrden med to unge gasser, gæs modtoges ikke. Alt blev henlagt i en hule til Vætten (Birlinger III, 258). Såvidt herom, men hvorfor går Vætten grædende bort, når han får afsked ? Ja, jeg kan jo kun herom fremsætte en gætning. Jeg går da ud fra, at bag den ældgamle tro på Husguden, senere Husvætten, ligger forestillingen om slægtens stamfader, den, som først ryddede boplads og tændte ild på arnen. Der er da rimelighed for, at han, der må regnes for at tilhøre en af Alfefolkets store grupper, er stærkt knyttet til boligen og familien, helst følger slægten så længe den lever (Grimm. Irische Elfenmärchen XCVIII flg.. Henne am Rhyn nr. 404, Wicht I fulgte slægt i 300 år. Wigstr. I. 154, goanisse bliver i gård, sålænge gamle folk lever), og overmåde nødig går, afskediget, bort. Og selvom andre forestillinger göres gældende, at husvætten er sjæl af en oldtidsslave (Afzelius, Sagohäfder II, 190) eller sjæl af en gammel tjener, der bliver i huset og især har kærlighed til hestene (»le servant« , Traditions populaires 24.149), eller hører til Alfefolket (Plutarch, Romane Questions XLIV (udg. af Fr. B. Jevons, London 1892), »deceased ancestor an undubitable fairy«, boni manes, forfædre, the good people–fairies), så får han alligevel et vist forhold til hjemmets afdøde, der lever og færdes hos familien, tager del i de efterlevendes sorger, og bringer dem lykke, om de får, hvad dem tilkommer, kultus og offer (Jfr. Ralston Songs of the russian people 121: de afdødes ånder tros at holde omhyggelig vagt over den efterkommers hus, der ærer dem og bringer dem den skyldige ofring (Galizien)). 19. KIRKENISSE OG SKIBSNISSE. Om kirkenissen er der ikke synderligt at sige, Han bor naturligvis i kirken, i tårnet, på loftet, hvor han har sin rede, der ligner en hönserede, men er större. Han pudser lördag net af allevegne, törrer støv af stolene og fejer gulvet, og holder i det hele taget orden i kirken og passer på, at intet sker til forargelse. I Sorø kirke vises ligefor den venstre sidegang et hul, og dær véd man, at kirkens nisse bor. Det kan ikke nytte at skjule det, men han holder ikke af kirkeklokken, og derfor hindrer han, at der ringes ved at binde klude om knebelen, eller han flytter bort om söndagen. Man kan undertiden se ham sidde i et glamhul og nikke til folk, der går forbi. Han er altid til at kende på den røde lue. Der fortælles også, at har nogen brug for ham til hjemmearbejde på gården, kommer han villig, opholder
Page 1 and 2:
Nissens Historie af H. F. Feilberg
Page 3 and 4:
En saadan »salig Frue« spinder fo
Page 5 and 6:
Tilsvarende sagn er der fra Baden.
Page 7 and 8:
hensigt, at han henlægger sit arbe
Page 9 and 10:
Når så skovens eller jordens Væt
Page 11 and 12:
til forståelse af, hvad der kunde
Page 13 and 14:
De havde tændt bål, hver medbragt
Page 15 and 16:
han følger med som en flyvende fje
Page 17 and 18:
du volder, at ej øllet gæres godt
Page 19 and 20:
om han sætter sig på den«, sagde
Page 21 and 22:
Shakespeare i hans Skærsommernatsd
Page 23 and 24:
forståelse med ham. Det næste skr
Page 25 and 26:
Volkskunde XXI, 109, 178, Jahn, Sag
Page 27 and 28:
har et stort hoved, lange arme, sm
Page 29 and 30: hun nævnede Jesunavnet, hørte de
Page 31 and 32: (Hørning s. ved Randers?) blev jag
Page 33 and 34: og lad os gå til grødfadet ålld'
Page 35 and 36: Således fortælles der fra Samsø
Page 37 and 38: Mens naturligvis bonden er veltilfr
Page 39 and 40: og der var overflod af alt inden d
Page 41 and 42: fukl du ham kun én gang til!« rå
Page 43 and 44: tobak, så fandt man næste dag arb
Page 45 and 46: Cavallius Wärend 1, 276, Sundblad
Page 47 and 48: I Nordengland fortælles om den god
Page 49 and 50: (Kr., Sagn II, 90.187.194 (Vostrup
Page 51 and 52: Og nu er Nis jo i visse måder en o
Page 53 and 54: sig på et kar ved ildstedet med en
Page 55 and 56: når han kan få!« I det samme gjo
Page 57 and 58: Han fór bort og tog taget med. I e
Page 59 and 60: Husvætten (Müllenhoff 322.434, Ha
Page 61 and 62: Sagn II, 63.89). Sammenstilles herm
Page 63 and 64: Engang imellem hører pigerne en fo
Page 65 and 66: Nu, smådrillerier betyder ikke sto
Page 67 and 68: Havde vi ikke sådan rendt, så var
Page 69 and 70: (Rostock 1598) og menes af nogle at
Page 71 and 72: (Kuhn, Westphal. Sagen I 158.168, j
Page 73 and 74: danse med nögne fødder, og hun he
Page 75 and 76: kappe hænges ud til husvætterne,
Page 77 and 78: sten, men nu skal du selv komme dæ
Page 79: atter tilorde i sagnene, at vætter
Page 83 and 84: var det en gang, at den vagthavende
Page 85 and 86: grå munkeklædning, og så siges d
Page 87 and 88: fra Värend, at »Bolvätten« bor
Page 89: Jysk bruges udtrykket for at le »s
show all

For flere Aar siden yttrede Deres høi - Skolen for livet — det timelige.

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?