For flere Aar siden yttrede Deres høi - Skolen for livet — det timelige.

Og nu er Nis jo i visse måder en overkomplet i
husholdningen, husbonden og madmoderen skönner på
ham, thi han bringer lykke og overflod til hjemmet,
men hvad bryder unge piger og karle sig derom, det er
jo blot löjer og langkål, om man kunde göre ham gal i
hovedet og se, hvad han kunde hitte på. Hermed er så
begivenhederne indledet og kan af og til udvikle sig til
alvorlige sammenstød, der enten koster menneskeliv
eller nissens bortgang. Er han først blevet alvorlig
vred, bliver han ikke let at forsone. En gruppe sagn
fortæller om, at Nissen i måneskin foretager sig et
nødvendigt arbejde, jeg skulde næsten tro, at han
lyskede sine klæder. På Norgård i Tolstrup boede en
Nisse. En karl som tjente der, så en aften, at Nis
lyskede sin skjorte. Der gik en blåne for månen, og så
sagde han: »lys höjt, du store mand, at jeg kan se at
kneppe mine lus!« Karlen listede sig til at slå ham
over ryggen med en kæp. Så blev Nissen arrig, tog
karlen og smed ham tre gange over huset. De to gange
greb han ham, inden han kom til jorden, tredje gang
lod han ham falde til jorden, så han slog sig fordærvet
(Kr., Sagn II, 99.294). I et andet sagn sidder Nis på
husets mönning og lysker sin skjorte, karlen opdager
ham og træffer ham med en snebold. Det kom han til at
fortryde, næste morgen vågnede han i en snedrive.
Ellers kan det være karl og dreng, der med en kæp
dasker til Nissen. Han mærker sig, hvem det er, lægger
de sovende over brønden, men passer dog på, at de ej
falder ned, idet han leende siger: »tehi, tehi, den lange
og den stakken !« (ɔ: korte). Da gårdens folk kom op,
blev de samlet ind (Kr., Sagn II, 75.138. 182, jfr. 74.129).
På Falster fortælles, at Nis sad på en leddestolpe
og lyskede sin skindpels, som han bar med det lådne
indad efter falstringske Nissers skik. Der gik just en
sky for månen, da en tærsker vendte hjem fra sit
arbejde og opdagede Nis, der ærgerlig udbrød: »lys op,
lys op!« Tærskeren gav ham da et rap af plejlen, idet
han udbrød: »ja, jeg skal lyse for dig!« Nis trillede
fortumlet i grøften og sagde helt ynkeligt, da han ikke
forstod, hvorfra slaget kom: »lys op, lys ned, lys
hvilket du vil!« (Gl. d. M. II, 79.37, jfr. endnu Kr.,
Folkem. IV, 8.13, 53.64, Nissen siger til månen: »du lyser
skidt !«, drengen puffer ham ud af logabet; Skattegr. II,
189.768).
I de øvrige varianter sidder Nis på en høstak, på
en stente, gör skrædderarbejde for en af karlene,
stopper sine hoser eller bøder sine bukser, og når han
får smækket af karlen der går forbi, opfatter han det
som en straf enten af den stole mand, Vorherre selv,
eller af månen, fordi han ikke høflig nok har anmodet
om mere lys og udbryder: »lys höjt, lys lavt! lys
ligesom du vil !« med underforståelse af: »men lad mig
göre mit arbejde færdigt i fred !« (Jfr. Kr., Sagn II,
74.128. 130. 131. 134). Og udtrykket: »lys höjt, lys lavt, lys
ligesom du vil«, skal på Fyn være blevet et mundheld
(Kr., Sagn II, 75 f. o., jfr. endnu s. 60.81).
Men siden vi er ved det træk i sagnene, at Nis får
et slag af karlen, så lad os fortsætte.