For flere Aar siden yttrede Deres høi - Skolen for livet — det timelige.

»Brownie« antages i Højlandene for at være, som
benævnelse for Husvætten, indkommet i en forholdsvis
ny tid. I den sydlige del af det skotske bjærgland
nævnes som sådan »the Glaistig«, en lille, tynd
grönklædt kone, der passer bondens køer og drager
omsorg for mælken. Hun forlanger som andre
husvætter en skål mælk som lön for gjort arbejde og
skåner ikke dem, der forsömmer hende. Hun nævnedes
også »Gruagach«, som inden døre vaskede og spandt,
og gjorde rent, i stald, og på mark passede køer, får,
heste og fik sin skål fyldt med mælk og ved
forsömmelser kunde både drille og give vældige
ørefigener. På øen Skye er Gruagach en mand.
(Campbell, Superstitions of the Scottish Highlands 186,
188, Brownie; 156 Glaistig, jfr, Campbell, Popul. Tales of
the Highlands l, s. XLVI; Gruagach, i Campbell, Superst.
156 flg., 185.)
På Shetlandsøerne havde i sin tid noget nær hver
eneste familie sin »Brownie«, en slags ond ånd, der
tjente dem, der bragte ham offer. Når folk kærnede,
stænkede de i hvert hjørne af huset noget af mælken til
Vættens tjeneste. Blev der brygget, havde de en sten,
»Brownie's Stone«, med et hul i, som de fyldte med
ølurt. Der fortælles videre, om husmødre, som nægtede
at bringe dette offer, hvoraf følgen blev, at to gange
mislykkedes brygningen, den tredie gang gik alt godt,
og dermed havde sagen ende. (County folklore: Orkney &
Shetland Islands, s.20, jfr. Folklore XVIII, 440.)
På øen Man nævnes Husvætten »Fenedyree«. I
Wales Bwca Trwyn, der trofast hjælper pigerne med
vask, strygning og spind og får som lön en skål mælk
med ibrokket hvedebrød, eller med melvælling, hensat
ved foden af trappen, men ganske vist ligesom den
øvrige familie drilagtig, når ikke alt gik efter hans
hoved. (Fenedyree, se Rhys, Celtic Folkl. 286, jfr. regist.
Se også Evans Wentz, Fairy Failth in Celtic Countries 120,
129, 131; Bwca Trwyn, Rhys 594, jfr. Bucca regist. hos
Wentz.) I Cornwall huskes han som en Pixy (Hunt,
Popul. Romances, s.87 flg., Wentz regist., Choice Notes
220.) (ɔ: Alfekvinde).
Endelig medtager jeg en meddelelse fra Bretagne,
anført af Wentz, givet af Le Braz. Hvert bus blandt os
har sin »Lutin«, en liden romersk husgud, der, snart
synlig og snart usynlig, har opsyn med alt husarbejde
og tager del i det. Han hjalp pigerne, blæste ilden op
på arnen, så til, hvorledes maden blev kogt både til
mennesker og dyr, han tyssede på det grædende barn,
hindrede orme i at æde skinkerne, der hang under
loftsbjælken. Ligeledes passede han lo og stald,
sørgede for, at køerne gav ordentlig mælk, hestene var
fede og skinnende. Han var, kortsagt, husets gode ånd,
hvem alle viste ærbødighed. Blev han forsømt, væltede
han gryderne på skorstenen, filtrede spindet på
rokken, gjorde tobakken urygelig og hestenes
mankehår urede. Vi var nøjeregnende med aldrig at
göre ham imod. I mine forældres hus tog vor gamle
pige, Filie, aldrig trefoden af ilden uden at stænke
vand på den; »det er for at Lutin ikke skal brænde sig,