For flere Aar siden yttrede Deres høi - Skolen for livet — det timelige.

(Kuhn, Westphal. Sagen I 158.168,
jfr. »Hm, soll der Junker schleifen ?«,
nr. 155, 161, smlg. Zingerle S. 607
(Tyrol), Lyncher, Hessische Sagen
54.85, Schambach 104.4 med
tilföjelse: »nu kan jeg tjene
dværgekongen«; Lütolf 475 d. 478
anm. (Schweiz)).
Dernæst i Flandern, hvor »Alfen« danser rundt om
den nye klædning og synger :
» Er vi mod mange faver og fin,
hvorfor skulde vi så længer være fuskere« .
(Ons Volksleben IX, 160, knoeier, fusker).
I Eifel distriktet trækker das Erdmännchen
klæderne på, danser glad rundt og synger:
» Rig, rig nok!«
(Schmitz. Eifel S. II, 19).
Går man til bjærgegnene i Sydtyskland, Schweiz og
Tyrol synes disse sagn at være almindelige (Walliser S.
II, 46.35., Jegerlehner, Walliser S. II, 4.5, Vernaleken,
Alpensagen 232, Henne am Rhyn 167, Rochholtz, Argauer
S. I, 286.201, Vernaleken 213, Zingerle 63.98, Henne am
Rhyn 166 fn). I Vorarlberg f. Eks. ler Fenka–Mäntschli,
da han ser den nye kjole og siger:
» En så smukt pyntet mand som mig
kan da ikke mere vogte kvæg !«
(Zingerle 607, Vonbun Sagen 53)
En »Fegmännchen«, som arbejder i mølle, springer
höjt i vejret, da han ser de nye klæder og synger :
» Jeg vil ikke mer stampe byg,
jeg har smukke klæder,
jeg vil nu gå til dans!«
(Henne am Rhyn 164.318, 325,
Vernaleken 230; endnu kan
henvises til s. 212, Wildes
Männlein og hyrde får klæder,
den sidste lo af glæde og kylede
hyrdestaven langt bort)
I engelske sagn synes et enkelt rim at være særlig
fremtrædende. Det stammer fra Cornwall, hvor
Husvætterne kaldes pixies eller piskies :
» Piskie fin og piskie net,
piskie nu vil rejse væk !« .