Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

104
à Bidet og toilet i samme stil. Udklip fra Bo Bedre, ukendt nummer.
,QIRUPDQW IRUW OOLQJHU
Herunder ses narrativerne for hvert af de seks interviews. Fortællingerne
beskriver informanterne og deres badeværelser bredt.
)RUW OOLQJ RP 9LEHNH RJ (ULN
Vibeke er midt i 40’erne og Erik i starten af 50’erne. De flyttede sammen
for 8 år siden i Eriks hus i udkanten af en større jysk by og har nu en
sammenbragt familie bestående af Vibekes to teenagere, hvor datteren er
flyttet hjemmefra og sønnen er på efterskole, og deres hjemmeboende
dreng på snart 10 år. Vibeke arbejder som køkken faglært på en produktionsskole,
selv om hun oprindeligt har en uddannelse som gartnertekniker,
og Erik arbejder som socialpædagog på et aktivitetscenter for udviklingshæmmede.
Andelssamfundet, hvor Vibeke og Erik bor, er organiseret i forskellige
bogrupper, men det har ikke udgangspunkt i andele i husene, men derimod
i kapital bundet i lidt landbrug i form af høns, kyllinger, æg, grøntsager
osv. Det fungerer som en form for bofællesskab, hvor der er mulighed
for fællesspisning samt mulighed for at deltage i forskellige fællesaktiviteter.
Fællesspisningen har Vibeke og Erik valgt ikke at deltage i
på det seneste, fordi sønnen har været for lille, og fordi de har trængt til
ro, når de var hjemme. Derimod er Vibeke og Erik aktive i grøntsagsgruppen,
som forsyner ca. 100 medlemmer med grøntsager. Fællesskabet
i andelssamfundet er ikke så langt væk fra at bo i et storkollektiv, mener
Vibeke, men det er mere privat – og rart at være fri for fællesøkonomi –
men det minder om den type af fællesskab, som hun selv har boet i tidligere.
En af fordelene ved at bo i andelssamfundet er, at det altid er nemt