Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

More documents

Recommendations

Info

78 Ã Børnesæde til urinseparerende toilet udviklet af Dubbletten. (Fra Dubbletten 2006). Denne form for teknologiske fremskridt imødegå nogle af problemerne med de alternative toiletter, og øger dermed accepten. Grundlæggende set er det dog svært at forestille sig, at sådanne tiltag skulle kunne føre til en egentlig accept af disse alternativer. Det hænger sammen med, at en optimering af de alternative toiletter ikke ændrer ved, at konstruktionen af toilettet fortsat vil være anderledes. Dermed vil brugeren stadig opleve forskelle i brugen, også selv om nogle af de mest graverende problemer er rettet op. F.eks. imødekommer ventilationen i komposttoilettet lugtgenerne ved den manglende vandbarriere, men det ændrer ikke ved, at brugeren, ud fra symbolikken omkring vandet og dets rolle i forhold til renlighed og hygiejne, stiller krav til skylning af toilet med vand. Det er derfor svært at se, hvordan en optimering af disse nuværende alternative toiletter skulle kunne afføde en accept blandt brugerne. I denne sammenhæng vil en opblødning i standarderne være en forudsætning. Set i lyset af de nuværende rationaler knyttet til det vandskyllende toilet er det svært at forestille sig, at de alternative toiletter skulle kunne ligge i forlængelse af dette udviklingsperspektiv. Dette er mest tydeligt i forhold til komposttoilettet, som baserer sig på en mere eller mindre usofistikeret teknologi, sammenlignet med det vandskyllende toilet. Et fundamentalt rationale for toilettet i dag er fortsat effektiv fjernelse af latrin, og her udgør det vandskyllende toilet en effektiv og veloptimeret teknologi. Netop vandet spiller her en væsentlig rolle, idet det gør det muligt at flytte og transportere latrinen på en effektiv måde. I modsætning hertil er komposttoilettet kendetegnet ved, at håndteringen af latrinen er baseret på et frit fald, hvilket gør det svært at manøvrere latrinen rundt. Det giver nogle begrænsninger i forhold til at sikre en effektiv håndtering af latrinen, sammenlignet med det vandskyllende toilet. Disse begrænsninger er desuden svære at optimere sig ud af. Det virker usandsynligt, at de fremskridt, som er gjort i forhold til håndteringen af latrin ved hjælp af vand, skulle tilsidesættes så længe de nuværende rationaler om effektivitet og kontrol er gældende. Noget lignende kan siges om det urinseparerende toilet, som jo er i tråd med det vandskyllende ideal, men hvor der er gennemført tiltag, som må siges at forringe den nuværende teknologi – ud fra rationalet om effektivitet og kontrol. Det er svært at forestille sig at ændre på kummens udformning, velvidende, at kummen på det vandskyllende toilet formår at fjerne latrinen på mere effektiv vis. Dette
dystre billede af de alternativer toiletters udviklingsmuligheder er ikke ensbetydende med, at de ikke har en fremtid. Derimod peger det på, at en vigtig forudsætning for den videre udvikling af disse teknologier er, at der sker en forskydning i de nuværende rationaler. Såfremt der sker en ændring i rationalerne er det muligt, at brugerne på sigt vil begynde at acceptere de optimerede alternative toiletter, idet forudsætningerne for at vurdere toiletterne vil være anderledes. En teknologisk udviklingsvej, som også er plausibel i den nuværende situation, er, at der sker et innovativt skred i forhold til de teknologiske fremskridt. Dette kan enten være ved, at der udvikles nye teknologiske løsninger, som kan optimere det urin-separerende toilet eller komposttoilettet på hidtil usete måder (f.eks. nanoteknologi) eller at andre alternative løsningsmodeller vinder frem. Sådanne andre alternative løsningsmodeller kan måske have en bedre forudsætning for at imødekomme rationalerne omkring det vandskyllende toilet samtidigt med bæredygtighedsrationalerne. F.eks er der i dag i Tyskland forsøg på, i denne sammenhæng, at anvende vakuum toiletter, som er en kendt teknologi fra fly- eller togtransport (Otterpohl 2004). Her er det et trykluftsystem, som tilsammen med en lille vandmængde, sørger for at bortskaffe latrinen, som derefter behandles i et lille biogasanlæg i kælderen (for etageejendomme). Denne løsningsmodel er interessant, fordi toilet og skylleteknikken hos brugeren er stort set uforandret (bortset fra bl.a. støjen). Det er også muligt at der vil ske en udvikling af mere radikale alternative teknologier, som baserer sig på helt andre måder at håndtere latrinen. F.eks. findes der et toilet, som fungerer ved, at elektrisk varme reducerer latrinen og toiletpapiret til en lille mængde aske (se f.eks. www.incinolet.com). Selv om denne form for teknologi på mange måder er problematisk ud fra et bæredygtigheds synspunkt er den dog interessant, fordi den viser, at det er muligt at håndtere latrin via metoder, som hidtil har været ukendte. Det er ikke usandsynligt, at det på sigt ville være muligt at udvikle en teknologi, som kan forene de nuværende standarder med de bæredygtige idealer. Eller at der udvikles en ny teknologi, som vil betyde, at der sættes nye standarder for måden at håndtere urin og fæces på, men det kræver, at fokus i den teknologiske udviklingsproces gøres mere innovativt. En sådan mere radikal udvikling vil kræve en større forskningsmæssig og økonomisk investering, som udviklerne af alternative teknologier i dag ikke har forudsætningerne for, idet der er tale om mindre firmaer. Samtidigt er det svært at forestille sig, at de større interessenter på markedet i dag skulle ønske at satse på denne form for bæredygtig udvikling, set i forhold til de eksisterende rationaler. Der er dog et uudnyttet innovativt potentiale, som på sigt muligvis vil kunne opfyldes. I forhold til systemet som helhed lægger idéen om recirkulering op til et egentligt opgør med kloaksystemet, snarere end en videreudvikling af det, jf. den tidligere argumentation. Et sådant opgør hænger tæt sammen med udviklingen i de alternative toiletter, som forudsætter et andet system. Kloaksystemet kan være svært at gøre op med, fordi der er tale om en teknisk infrastruktur, som skal omstilles (Nielsen 1998). Dette afspejles bl.a. ved tilslutningspligten, som gør det almindeligt at blive tilsluttet det kommunale spildevandssystem. Her kunne det være en mulighed, hvis kommunerne i højere grad kunne præge udviklingen ved f.eks. at have bemyndigelse til at stille krav om installation af alternative systemer (Dyck-Madsen 1998). Det ville give mulighed for at afprøve syste- 79
Page 1 and 2:
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 3 and 4:
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 5 and 6:
,QGKROGVIRUWHJQHOVH ,QGKROGVIRUWHJQ
Page 7 and 8:
)RURUG Dette ph.d.-projekt er udfø
Page 9 and 10:
6XPPDU\ This project takes up the c
Page 11 and 12:
son can relax, pamper herself and e
Page 13 and 14:
hvilke temaer, som i dag er styrend
Page 15 and 16:
,QGOHGQLQJ Miljøforskning, for man
Page 17 and 18:
idet jeg ønsker at forstå hvorfor
Page 19 and 20:
mellem by og land. Denne drejning i
Page 21 and 22:
og dermed være led i den udviklend
Page 23 and 24:
'HQ NRQNUHWH SUREOHPVWLOOLQJ Den ko
Page 25 and 26:
lugtgener fra latrinen i spildevand
Page 27 and 28:
at fremme helhedsorienterede løsni
Page 29 and 30: F.eks. fandtes der 21 forskellige m
Page 31 and 32: ør recirkuleringen ikke ses som et
Page 33 and 34: tionen af lidt vand og et tryklufts
Page 35 and 36: har de foreløbige udredningsprojek
Page 37 and 38: +YHUGDJHQV VRFLRWHNQLVNH V\VWHPHU S
Page 39 and 40: der ikke udelukkende er tale om et
Page 41 and 42: egynder at finde anvendelse indenfo
Page 43 and 44: centralt, og derfor giver det god m
Page 45 and 46: mer og forandrer den konkrete måde
Page 47 and 48: 3URMHNWHWV PHWRGHU I projektet anve
Page 49 and 50: esse i denne forbindelse. Det var d
Page 51 and 52: forskningsfelt. Undersøgelsen tog
Page 53 and 54: jeg, at afgrænsningen var tilfreds
Page 55 and 56: • Hvilke forventninger har inform
Page 57 and 58: livet, eller en fysisk fremvisning
Page 59 and 60: Interviewene er gennemført på inf
Page 61 and 62: denne fremgangsmåde er, at det ikk
Page 63 and 64: udviklingsmuligheder, fordi der i d
Page 65 and 66: var dog sjældent selv involveret i
Page 67 and 68: ning på mange af byens problemer (
Page 69 and 70: med spild, mangel på tømning og l
Page 71 and 72: fremhæves i interviewene, hvor inf
Page 73 and 74: liver omtalt som et rum, som bruger
Page 75 and 76: %HNYHPPHOLJKHG VRP UDWLRQDOH I køl
Page 77 and 78: det også, at nye funktioner er på
Page 79: type. På den måde, skaber det van
Page 83 and 84: de alternative toiletter baserer si
Page 85 and 86: ledes er der områder, hvor udvikli
Page 87 and 88: RQNOXVLRQ Dette projekt har taget u
Page 89 and 90: sig, at kimene til forandring i ret
Page 91 and 92: men. Dette udmærker sig bl.a. ved,
Page 93 and 94: Boligkataloget, 2004: Boligkataloge
Page 95 and 96: FØJO, 2000: Principper for økolog
Page 97 and 98: Krantz, H. 2005: Matter that matter
Page 99 and 100: Nielsen, B.S.; Olesen, K.; Hansen,
Page 101 and 102: $UWLNHO DSSHQGLNV Til afhandlingen
Page 103 and 104: • har I nogle bestemte krav til j
Page 105 and 106: %LOOHGHU EUXJW L IRUELQGHOVH PHG LQ
Page 107 and 108: at arrangere happenings eller små
Page 109 and 110: på, til at have foden på, når de
Page 111 and 112: 5HQJ¡ULQJ Vibekes hus skal være r
Page 113 and 114: kunne dog omgås ved at etablere en
Page 115 and 116: uger jo normalt vaskeriet i fælles
Page 117 and 118: Susanne husker de gode tider med ba
Page 119 and 120: værkerne, eftersom Mette og Jan ha
Page 121 and 122: Ã Indretningen af Mette og Jans ba
Page 123 and 124: Mette og Jan går ikke specielt op
Page 125 and 126: af deres søn, mens det stod på, o
Page 127 and 128: Ã Indretningen af Katrines badevæ
Page 129 and 130: gen, så hun kan høre det på bade
Page 131 and 132:
været aktiv, spillet tennis og dyr
Page 133 and 134:
Ã Indretningen af Betina og Svends
Page 135 and 136:
Badekarret er noget, som Betina bru
Page 137 and 138:
større grad af koordinering i forh
Page 139 and 140:
puslebord må stå midt i rummet, h
Page 141 and 142:
får overtøjet af. Et rent badevæ
Page 143:
PhD-afhandlingen ser på udviklinge
show all

Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?