Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

jeg, at afgrænsningen var tilfredsstillende, eftersom jeg fik et bredt udsnit
af data om badeværelser for de enkelte årgange.
'HW SUDNWLVNH IRUO¡E DI JHQQHPV\QHW
Gennemsynet af tidsskrifterne foregik konkret ved at jeg og en medhjælper
bladrede de udvalgte årgange af de to blade igennem i arkiverne på
Det Kongelige Bibliotek. Ved gennemsynet er alle artikler, reklamer og
lign. omhandlende badeværelset blevet valgt ud og kopieret. I denne
proces måtte jeg erkende, at antallet af indslag omkring kropspleje var
overvældende, og derfor valgte jeg kun at medtage forskellige eksempler
på disse. Det har desuden også været nødvendigt at afgrænse antallet af
boligreportager, hvor badeværelset omtales eller afbildes.
Udklippene fra bladene er blevet kigget igennem og sorteret på forskellig
vis, både i forhold til deres indhold (reklamer for produkter som anvendes
i badeværelset, artikler om generelle praktiske ting samt artikler
om boligindretning) og i forhold til tidspunkt. Resultatet af dataindsamlingen
var positivt, men det viste sig dog, at det mest brugbare materiale
var at finde i Bo Bedre, idet Alt for Damerne havde hovedvægten på indretning
af hjemmet generelt, huslige gøremål samt kropspleje.
%HKDQGOLQJ RJ DQDO\VH DI GDWDHQH
Hvad angår behandling og analyse af dataene fra tidsskrifterne er det
væsentligt at bemærke, at sådanne tidsskrifter ikke afspejler den faktiske
(og håndgribelige) udvikling, idet samtiden ikke beskrives nøgternt, men
i stedet fremstilles gennem idealiserede billeder af samtidens idéer og
tanker. Alligevel giver tidsskrifterne et fingerpeg om nogle af de betydningsmæssige
forandringer og skift, som er sket over tid.
I behandlingen og analysen af tidsskrifterne er der arbejdet med forskellige
teknikker i forhold til at uddrage analytiske observationer fra materialet.
Datamaterialet er blevet kodet, hvilket ifølge Coffey og Atkinson
(1996) er en sammenblanding af forsøget på at reducere og komplicere
de kvalitative data. Kodningen har bestået i at identificere hvilke udtryk
og begreber, som anvendes over tid i artiklerne om badeværelset. Dette
har gjort det muligt at få et billede af, hvilke standarder og tendenser der
var udtalte i forskellige perioder af badeværelsets historie, og hvordan
nye ideer og trends har gjort deres indtog. Der er ikke tale om en egentlig
diskursanalyse (se f.eks. Dyrberg et al. 2001), idet hensigten med projektet
ikke har været at undersøge samfundsdiskurser, men derimod at
få et indtryk af hvordan billedet af badeværelset og drømmene har forandret
sig. Der er snarere tale om en analyse, som den Hand og Shove
(2004) har gennemført omkring udviklingen i de britiske køkkener, hvor
de identificerer tre køkkenregimer, som afspejler forskellige udviklingsperioder.
I analysen af tidsskrifterne har det dog ikke været muligt at
identificere lignende regimer, men derimod tegnede der sig et billede af
et rum i oprør og i rivende udvikling i idealmæssig forstand. For at få en
bedre forståelse af dette tilsyneladende oprør blev der gennemført en
narrativ analyse af datamaterialet, som bestod i at gå udover det direkte
omtalte til også at analysere, hvordan det siges og hvem der siger det
(Coffey and Atkinson 1996). Opsamlingen af analysen har bestået i udarbejdelse
af at et arbejdsnotat, som overordnet beskriver hvad artiklerne
handler om og hvilket indtryk de giver af badeværelsets udvikling fra
51