Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

hvilke temaer, som i dag er styrende for udviklingen af en brugsgenstand
som toilettet. Projektets grundidé er, at udviklingen i toiletter skal
ses i lyset af de rationaler og standarder, som knytter sig til det netværk,
som toilettet historisk set og aktuelt indgår i.
Undersøgelsen er baseret på en vifte af metodiske tilgange, som på den
ene side indfanger det generelle tidsmæssige forløb og på den anden
side indfanger den mere konkrete og kontekstuelle sammenhæng, som
de aktuelle tendenser foregår i. De primære metoder er litteratur studier
af den teknologiske udvikling, en gennemgang af boligmagasinet ’Bo
Bedre’ samt seks dybdegående kvalitative interviews. De sekundære metoder
er observationer samt indhentning af statistisk materiale.
Det makroorienterede studie af udviklingen i det vandskyllende system
viser, hvordan det vandskyllende ideal over tid blev bygget op og kom
til at udgøre et dominerende udviklingsspor. I denne udvikling har rationalet
om renlighed og hygiejne været centralt, eftersom latrin på baggrund
af dette rationale blev karakteriseret som farligt skidt, som det var
nødvendigt at få større kontrol med. Denne udvikling skal ses i lyset af
den sanitetsreform, som tog fart i løbet af det 18. århundrede og som
bl.a. førte til idéen om at indføre et centraliseret system til at sikre kontrol
af spildevandet i byen. Dette centraliserede system var i høj grad
tænkt sammen med anvendelsen af vandskyllende toiletter, som på den
baggrund blev udbredt i højere grad. Udover at denne udbredelse er
medvirkende til at skabe nogle fysiske strukturer i samfundet sker der
også en oparbejdning af bestemte rationaler for måden at håndtere og
omgås latrin. Bl.a. bliver ønsket om ikke at blive konfronteret med latrin
mere udtalt, og der skabes visse symboler omkring håndteringen, såsom
vandet som symbol for renlighed og hygiejne, låsen på døren som symbol
for privathed og eufemismer som symbol på afstandtagen fra selve
akten. En særlig karakteristik ved udviklingen i måden at håndtere latrin
er, at processen er kendetegnet ved at være stabil. Det betyder, at udviklingen
af det vandskyllende system er fastlåst i en bestemt udviklingsretning
på baggrund af det hidtidige udviklingsforløb, hvilket sætter
visse betingelser for de fremtidige udviklingsmuligheder.
Det mikroorienterede studie af den aktuelle udvikling i badeværelset viser
en anden form for udviklingstendens. Dette rum er præget af løbende
forskydninger i de rationaler, som dominerer rummets betydning og
indretning. I badeværelset udgør rationalet om renlighed og hygiejne
også et væsentligt element for udviklingen. Sammenlignet med toilettet
er der dog sket en vis opblødning af dette rationale over tid, eftersom
badeværelserne i dag udformes med større grad af forskellighed end de
tidligere badeværelser, som i høj grad var uniforme og præget af idéer
om sterilitet og hygiejne. Det har betydet, at renlighed og hygiejne ikke
længere udgør en fasttømret standard på samme måde som ved toilettet.
Badeværelsets udvikling har været præget af, at forbrugsdimensionen er
blevet mere fremtrædende over tid, og det har været medvirkende til at
sætte en løbende konfigurationsproces i gang. Helt konkret afspejles dette
ved, at idéen om bekvemmelighed har fået en større rolle i rummet, eftersom
det sterile islæt er nedtonet i forhold til omtanken for individets
velbefindende i hverdagen. Rationalet om velvære har også gjort sit indtog,
og det har betydet en egentlig transformation af badeværelset i retning
af et velværerum, hvor individet kan slappe af, forkæle sig selv og
nyde en stund for sig selv. Disse forandringer i badeværelset skal ses i
11