Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

idet jeg ønsker at forstå hvorfor innovative teknologier med bæredygtige
idealer har svært ved at slå igennem i samfundet. Min overbevisning er,
at denne mangel på gennembrud hænger tæt sammen med de normer og
standarder – og dermed den udviklingsretning – som samfundet præges
af. Jeg er således interesseret i den afstand, som eksisterer mellem tendenserne
i samfundet i dag og bæredygtige alternativer.
(W E UHG\JWLJW DOWHUQDWLY 5HFLUNXOHULQJ DI ODWULQ
Recirkulering af urin og fæces udgør en idé, som sigter imod en langsigtet
bæredygtig løsning af en aktuel miljøproblematik. Den grundlæggende
idé er at recirkulere menneskelig latrin fra by til land frem for den
nuværende udledning af latrinen ved hjælp af spildevandssystemet. Historisk
set har initiativerne for miljømæssigt at forbedre spildevandssystemet
bestået i at forbedre det eksisterende system gennem tiltag som
forlængelse af spildevandsrørene i havet og indførelse af spildevandsrensningsanlæg
(Lindegaard 2001). Denne form for løsninger er kortsigtede
i den forstand, at de ikke gør op med to af de fundamentale problemer
ved spildevandssystemet, nemlig at der forbruges rent drikkevand
til håndtering af latrinen og at latrinen betragtes som et affaldsstof
og ikke en ressource. Recirkuleringstanken forsøger netop at gøre mere
fundamentalt op med måden at tænke selve håndteringen. Helt konkret
går idéen ud på, at det sorte spildevand (urin og fæces) skal sorteres fra
det øvrige spildevand og herefter håndteres separat med henblik på viderebringelse
og brug i landbruget som gødning. Denne separering sker
med henblik på at sikre en mere bæredygtig håndtering af latrinen, hvilket
uddybes i afsnit 2. Der er der tale om et fundamentalt indgreb i det
velforankrede spildevandssystem, som i dag opsamler denne latrin i toilettet,
behandler og udleder den. Dermed er der tale om en betydelig afstand
mellem de nuværende systemer og standarder og det langsigtede
bæredygtige perspektiv, som idéen om recirkulering udgør.
En af udfordringerne i denne idé består i at introducere og udbrede alternative
toiletter i de danske hjem. Eksempler på disse alternative toiletter
er komposttoiletter, som fungerer uden brug af vand og hvor latrinen
opsamles i en tank, samt urinseparerende toiletter, som fungerer som et
almindeligt toilet på nær en opdeling af kummen i to kamre. De gennemførte
forsøgs- og udredningsprojekter for alternative toiletter peger
på, at der er et miljømæssigt potentiale, men at der også er visse teknologiske
børnesygdomme og hygiejnemæssige risici forbundet med brugen
af disse toiletter (se bl.a. Wriesberg et al. 2001). Herudover peges der
på, at der også er tale om en samfunds- og brugsmæssig udfordring, idet
disse alternative toiletter i sidste ende skal kunne fungere i hverdagen og
accepteres af den enkelte bruger. Flere af udredningsprojekterne peger
på usikkerhed, om hvorvidt et alternativt toilet system overhovedet vil
kunne accepteres i samfundet (Nielsen og Almlund, 2001; Dyck-Madsen,
1998; Markussen, 2001). Bl.a. viste et forsøg ved Møns museumsgård, at
der var brugere, som følte ubehag og utryghed ved at benytte disse atypiske
toiletter, og ofte helt opgav at anvende disse (Holtze og Backlund,
2002;). En af de betydningsfulde forskelle fra det vandskyllende til det alternative
toilet er, at 'kontakten' mellem bruger og latrin bliver større.
Det hænger sammen med, at det nuværende system er optimeret i forhold
til at forebygge spild i kummen, sikre en synsmæssig og fysisk barriere
mellem brugeren og latrinen samt afføde et minimum af involve-
15