Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

More documents

Recommendations

Info

88 over problemet med, at de nuværende miljømæssige fremskridt indhentes af den fortsatte vækst. Set i lyset af afhandlingens resultater spiller det offentlige system en væsentlig rolle i forhold til at promovere nye, mere miljørigtige, rationaler og standarder i samfundet. Historien bag det vandskyllende toilet viser, hvordan netop den offentlige sanitetsreform spillede en væsentlig rolle i forhold til at promovere det vandskyllende ideal og sikre en bred udbredelse af de vandskyllende toiletter. Denne offentlige prædiken havde stor betydning for, at rationalerne om renlighed og hygiejne blev udbredt. Til en vis grad ses lignende fremskridt i miljødebatten, hvor miljøet trods alt har opnået en vigtig positionering på samfundets dagsorden. Men det er problematisk, at miljøet endnu ikke har formået at slå igennem som et fundamentalt rationale for måden vi lever på, og derved sætte mere radikale standarder for vores levevis. Et problem i denne henseende er, at det kan være svært at se udover de systemer, som er etablerede i dag. På andre områder ses dog en stigende regulering fra politikernes side samt en stigende tendens til at sætte spørgsmålstegn ved udviklingen i samfundet. Dette er f.eks. tilfældet med rygning, hvor der igennem de seneste par år er sket en klar opstramning i forhold til accepten af friheden til at ryge. Når der ikke på samme måde sættes spørgsmålstegn ved holdninger til miljø kan det hænge sammen med, at forudsætningerne her er dårligere end tilfældet med rygning. Bl.a. er der stadig usikkerhed omkring den betydning som forureningen har for vores levevilkår, f.eks. i forhold til klimadebatten, og samtidig er der en vis ulighed i denne forbindelse, idet forureningen genereres af adfærden i de industrialiserede lande, mens det er udviklingslandene som primært oplever de negative følger. I tilfældet med spildevandssystemet udgjorde sygdomsepidemierne en væsentlig drivkraft for den øgede moralisering, idet der var tale om betydningsfulde sundhedsproblemer. På samme måde kan man håbe, at den nuværende forskning og debat om bl.a. klimaforandringer kan være medvirkende til at synliggøre de negative følger af den nuværende levevis i forhold til menneskets fremtidsudsigter, og dermed bevirke en mere radikal forskydning i debatten i retning af en bæredygtig udvikling. (YDOXHULQJ DI IRUVNQLQJVSURFHVVHQ Arbejdet med dette forskningsprojekt har været spændende og udfordrende, især fordi det har betydet, at jeg skulle sætte mig ind i mere sociologisk teori, end jeg tidligere har været vant til. En af de centrale udfordringer har i denne sammenhæng været at forsøge at opnå en mere sociologisk tilgang til at forstå den sociotekniske udvikling. I denne sammenhæng kom Elizabeth Shove’s arbejde allerede tidligt i projektet til at danne grundlag for projektets teori, hvor den grundlæggende idé var at forstå gøremådernes betydning for udviklingen. Mange af de oprindelige idéer og tanker har dog ikke fået den tyngde, som var tiltænkt i starten af projektet. Det hænger sammen med, at jeg gennem inspiration fra Frank Geels, i højere grad begyndte at interessere mig for makroperspektivet med henblik på at få en bred forståelse af drivkræfterne i udviklingen. Udviklingsperspektivet blev således centralt i projektet. I løbet af projektet har jeg forsøgt at fastholde makro- og mikroperspektiverne, men analyserne og resultaterne bærer til en vis grad præg af, at det har været svært at få de to perspektiver til at spille sam-
men. Dette udmærker sig bl.a. ved, at det dybdegående materiale fra interviewene er blevet inddraget i afhandlingen i mindre grad, end hvad der var tiltænkt. Når makro-perspektivet er endt med at være dominerende hænger det sammen med, at det har været omstændeligt at udforske og beskrive den generelle udvikling af de sociotekniske systemer, og derved er fokus forsvundet fra ønsket om også at se på den mere kontekstuelle sammenhæng, hvori gøremåderne konkret formes og udvikler sig. En anden udfordring i projektet har været at arbejde med en artikelbaseret afhandling. Beslutningen om denne tilgang var strategisk i den forstand, at jeg ønskede at lære kunsten at skrive videnskabelige artikler. Dette ønske har jeg i høj grad fået opfyldt, idet jeg har fået værdifuld indsigt i hvordan den videnskabelige artikel udarbejdes. Samtidigt har denne rapporteringsform dog betydet, at det har været svært at rapportere projektets resultater. Det har været svært at skrive artiklerne, fordi disse er udarbejdet løbende i processen med at analysere og samle op på datamaterialet, mens den egentlige opsamling først er foregået til sidst. Denne tilgang har været problematisk, fordi nogle af projektets centrale erkendelser er kommet sent i forløbet, hvor artiklerne allerede var udformet. Det betyder, at det har været svært at nå frem til nogle sammenhængende pointer i den sidste afrapporteringsfase. Dette peger på nødvendigheden af i højere grad at strukturere forskningsarbejdet, når en sådan artikelbaseret tilgang vælges. Artikelformen har dog samtidigt givet nogle muligheder, som en almindelig afhandling ikke ville have givet. Bl.a. har det været muligt at nå ud i nogle specifikke hjørner af projektets emne og folde disse ud på en konkret måde i forhold til at videreformidle et hovedbudskab. På den måde har projektet affødt nogle konkrete bidrag til den videnskabelige debat, idet forskningsresultaterne er nået bredt ud i de globale forskningsmiljøer. Afhandlingen skal derfor tages som det den er, nemlig en række konkrete forskningsmæssige bidrag samt en opsamlende redegørelse for projektets samlede forløb og overordnede resultater. 89
Page 1 and 2:
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 3 and 4:
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 5 and 6:
,QGKROGVIRUWHJQHOVH ,QGKROGVIRUWHJQ
Page 7 and 8:
)RURUG Dette ph.d.-projekt er udfø
Page 9 and 10:
6XPPDU\ This project takes up the c
Page 11 and 12:
son can relax, pamper herself and e
Page 13 and 14:
hvilke temaer, som i dag er styrend
Page 15 and 16:
,QGOHGQLQJ Miljøforskning, for man
Page 17 and 18:
idet jeg ønsker at forstå hvorfor
Page 19 and 20:
mellem by og land. Denne drejning i
Page 21 and 22:
og dermed være led i den udviklend
Page 23 and 24:
'HQ NRQNUHWH SUREOHPVWLOOLQJ Den ko
Page 25 and 26:
lugtgener fra latrinen i spildevand
Page 27 and 28:
at fremme helhedsorienterede løsni
Page 29 and 30:
F.eks. fandtes der 21 forskellige m
Page 31 and 32:
ør recirkuleringen ikke ses som et
Page 33 and 34:
tionen af lidt vand og et tryklufts
Page 35 and 36:
har de foreløbige udredningsprojek
Page 37 and 38:
+YHUGDJHQV VRFLRWHNQLVNH V\VWHPHU S
Page 39 and 40: der ikke udelukkende er tale om et
Page 41 and 42: egynder at finde anvendelse indenfo
Page 43 and 44: centralt, og derfor giver det god m
Page 45 and 46: mer og forandrer den konkrete måde
Page 47 and 48: 3URMHNWHWV PHWRGHU I projektet anve
Page 49 and 50: esse i denne forbindelse. Det var d
Page 51 and 52: forskningsfelt. Undersøgelsen tog
Page 53 and 54: jeg, at afgrænsningen var tilfreds
Page 55 and 56: • Hvilke forventninger har inform
Page 57 and 58: livet, eller en fysisk fremvisning
Page 59 and 60: Interviewene er gennemført på inf
Page 61 and 62: denne fremgangsmåde er, at det ikk
Page 63 and 64: udviklingsmuligheder, fordi der i d
Page 65 and 66: var dog sjældent selv involveret i
Page 67 and 68: ning på mange af byens problemer (
Page 69 and 70: med spild, mangel på tømning og l
Page 71 and 72: fremhæves i interviewene, hvor inf
Page 73 and 74: liver omtalt som et rum, som bruger
Page 75 and 76: %HNYHPPHOLJKHG VRP UDWLRQDOH I køl
Page 77 and 78: det også, at nye funktioner er på
Page 79 and 80: type. På den måde, skaber det van
Page 81 and 82: dystre billede af de alternativer t
Page 83 and 84: de alternative toiletter baserer si
Page 85 and 86: ledes er der områder, hvor udvikli
Page 87 and 88: RQNOXVLRQ Dette projekt har taget u
Page 89: sig, at kimene til forandring i ret
Page 93 and 94: Boligkataloget, 2004: Boligkataloge
Page 95 and 96: FØJO, 2000: Principper for økolog
Page 97 and 98: Krantz, H. 2005: Matter that matter
Page 99 and 100: Nielsen, B.S.; Olesen, K.; Hansen,
Page 101 and 102: $UWLNHO DSSHQGLNV Til afhandlingen
Page 103 and 104: • har I nogle bestemte krav til j
Page 105 and 106: %LOOHGHU EUXJW L IRUELQGHOVH PHG LQ
Page 107 and 108: at arrangere happenings eller små
Page 109 and 110: på, til at have foden på, når de
Page 111 and 112: 5HQJ¡ULQJ Vibekes hus skal være r
Page 113 and 114: kunne dog omgås ved at etablere en
Page 115 and 116: uger jo normalt vaskeriet i fælles
Page 117 and 118: Susanne husker de gode tider med ba
Page 119 and 120: værkerne, eftersom Mette og Jan ha
Page 121 and 122: Ã Indretningen af Mette og Jans ba
Page 123 and 124: Mette og Jan går ikke specielt op
Page 125 and 126: af deres søn, mens det stod på, o
Page 127 and 128: Ã Indretningen af Katrines badevæ
Page 129 and 130: gen, så hun kan høre det på bade
Page 131 and 132: været aktiv, spillet tennis og dyr
Page 133 and 134: Ã Indretningen af Betina og Svends
Page 135 and 136: Badekarret er noget, som Betina bru
Page 137 and 138: større grad af koordinering i forh
Page 139 and 140: puslebord må stå midt i rummet, h
Page 141 and 142:
får overtøjet af. Et rent badevæ
Page 143:
PhD-afhandlingen ser på udviklinge
show all

Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?