Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

lugtgener fra latrinen i spildevandet. På denne baggrund går Københavns
Kommune i gang med at foretage en række biologiske og bakteriologiske
undersøgelser, som resulterer i anbefalingen om, at udløbsledningerne
bør forlænges, således at de går længere ud i havet. I tilfælde,
hvor forlængelsen ikke er mulig etableres i stedet rensningsanlæg
med biologisk og mekanisk rensning, bl.a. ved udløbet ved Kalvebod
strand og Damhusåen (ibid). Denne ændring i havets vandkvalitet sætter
spørgsmålstegn ved den ellers udbredte tro på, at havet har en selvrensende
karakter.
Hvor problemerne i perioden efter 1930erne anses for at være af lokal
sundhedsskadelig karakter, rettes der i løbet af 1950erne større opmærksomhed
mod spildevandet som en egentlig trussel for havmiljøet (Jensen
1996). Det betyder, at havet nu ikke tolkes som værende et aktiv i forhold
til spildevandshåndteringen (som rensende element), men snarere anses
for at være en passiv recipient, som belastes af denne måde at håndtere
latrinen på (Lindegaard 2001). Det peger også på, at problemerne omkring
spildvandshåndteringen nu tolkes ud fra en bredere kontekstuel
forståelse, hvor naturen og dyrene kommer på banen. Der er således en
stigende erkendelse af, at udledning af spildevand har betydning for den
naturlige balance i recipienten. Dette afspejler en forskydning fra at tage
udgangspunkt i mennesket og dets nære sunde omgivelser til at tænke
på de biologiske systemer som helhed (Lindegaard 2001). På denne baggrund
sker der fra 1950erne og frem en forbedring af kloaksystemet ud
fra et miljømæssigt rationale, snarere end et hygiejnemæssigt. Det resulterer
bl.a. i etablering af og udbygning af kommunale rensningsanlæg.
Her er tale om betydelige investeringer i form af både beløb og ressourcer
i landets kommuner til at forbedre kloakteknologien (ibid). Med miljøreformen
i 1973 bliver generelle miljøkrav et element i lovgivningen,
og det afføder bl.a. at spildevandstilladelser bliver et centralt virkemiddel
i miljøloven (Christensen og Nielsen 2002).
I løbet af 1980erne ses der på spildevandet ud fra et bredere miljøperspektiv,
som bl.a. også inddrager vandforbruget. Denne udvikling skal
ses i lyset af den generelle udvikling i miljødiskursen, hvor udgivelsen af
den såkaldte ’Brundtland-rapport’ bliver startskuddet til en bred national
og international debat om miljø og bæredygtig udvikling (Brundtland-kommissionen
1987). I denne periode kommer der fokus på at genoprette
den ubalance, som er skabt i økosystemet, og her udpeges menneskeheden
som synder. Der er fortsat fokus på at forbedre rensningen
af spildevandet, idet Vandmiljøplanen vedtages 1987 og afføder en yderligere
udbygning af den centrale spildevandsbehandling og en opstramning
af udledningskravene (Jensen et al. 1998). Derudover kommer der
fokus på adfærdsændringer. Det afspejles bl.a. ved, at der i kommunerne
i 1980erne og 1990erne kommer større fokus på vand som knap ressource;
og dermed på minimering af mængden af spildevand (Lindegaard
2001). Her sætter kommunerne – og andre aktører – fokus på vandsparekampagner
og vandbesparende tiltag. I dag er det også blevet mere udbredt
at etablere to-strengede spildevandssystemer, hvor spildevand og
regnvand føres separat for derved at minimere mængden af spildevand.
3UREOHPDWLVHULQJ DI VODP VRP J¡GQLQJVPLGGHO
I løbet af spildevandssystemets udvikling sker der forandringer omkring
håndteringen af spildevandsslammet, som får betydning for graden af
23