Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

88
over problemet med, at de nuværende miljømæssige fremskridt indhentes
af den fortsatte vækst.
Set i lyset af afhandlingens resultater spiller det offentlige system en væsentlig
rolle i forhold til at promovere nye, mere miljørigtige, rationaler
og standarder i samfundet. Historien bag det vandskyllende toilet viser,
hvordan netop den offentlige sanitetsreform spillede en væsentlig rolle i
forhold til at promovere det vandskyllende ideal og sikre en bred udbredelse
af de vandskyllende toiletter. Denne offentlige prædiken havde
stor betydning for, at rationalerne om renlighed og hygiejne blev udbredt.
Til en vis grad ses lignende fremskridt i miljødebatten, hvor miljøet
trods alt har opnået en vigtig positionering på samfundets dagsorden.
Men det er problematisk, at miljøet endnu ikke har formået at slå igennem
som et fundamentalt rationale for måden vi lever på, og derved sætte
mere radikale standarder for vores levevis. Et problem i denne henseende
er, at det kan være svært at se udover de systemer, som er etablerede
i dag. På andre områder ses dog en stigende regulering fra politikernes
side samt en stigende tendens til at sætte spørgsmålstegn ved udviklingen
i samfundet. Dette er f.eks. tilfældet med rygning, hvor der
igennem de seneste par år er sket en klar opstramning i forhold til accepten
af friheden til at ryge. Når der ikke på samme måde sættes spørgsmålstegn
ved holdninger til miljø kan det hænge sammen med, at forudsætningerne
her er dårligere end tilfældet med rygning. Bl.a. er der stadig
usikkerhed omkring den betydning som forureningen har for vores
levevilkår, f.eks. i forhold til klimadebatten, og samtidig er der en vis
ulighed i denne forbindelse, idet forureningen genereres af adfærden i
de industrialiserede lande, mens det er udviklingslandene som primært
oplever de negative følger. I tilfældet med spildevandssystemet udgjorde
sygdomsepidemierne en væsentlig drivkraft for den øgede moralisering,
idet der var tale om betydningsfulde sundhedsproblemer. På samme
måde kan man håbe, at den nuværende forskning og debat om bl.a.
klimaforandringer kan være medvirkende til at synliggøre de negative
følger af den nuværende levevis i forhold til menneskets fremtidsudsigter,
og dermed bevirke en mere radikal forskydning i debatten i retning
af en bæredygtig udvikling.
(YDOXHULQJ DI IRUVNQLQJVSURFHVVHQ
Arbejdet med dette forskningsprojekt har været spændende og udfordrende,
især fordi det har betydet, at jeg skulle sætte mig ind i mere sociologisk
teori, end jeg tidligere har været vant til. En af de centrale udfordringer
har i denne sammenhæng været at forsøge at opnå en mere
sociologisk tilgang til at forstå den sociotekniske udvikling. I denne
sammenhæng kom Elizabeth Shove’s arbejde allerede tidligt i projektet
til at danne grundlag for projektets teori, hvor den grundlæggende idé
var at forstå gøremådernes betydning for udviklingen. Mange af de oprindelige
idéer og tanker har dog ikke fået den tyngde, som var tiltænkt i
starten af projektet. Det hænger sammen med, at jeg gennem inspiration
fra Frank Geels, i højere grad begyndte at interessere mig for makroperspektivet
med henblik på at få en bred forståelse af drivkræfterne i
udviklingen. Udviklingsperspektivet blev således centralt i projektet. I
løbet af projektet har jeg forsøgt at fastholde makro- og mikroperspektiverne,
men analyserne og resultaterne bærer til en vis grad
præg af, at det har været svært at få de to perspektiver til at spille sam-