Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

puslebord må stå midt i rummet, hvilket Henrik og Sofie ikke er så glade
for, men har set sig nødsaget til. Der er heller ikke plads til en vaskemaskine,
men det er dog ikke noget problem, da den står i bryggerset. Pladsen
er primært udnyttet til almindelige badeværelsesfunktioner, mens
opbevaring ikke optager så meget plads. Der er således primært et møbel
under vaskene, en vasketøjskurv samt diverse løse genstande på gulvet.
Badeværelset fremstår som et lyst og åbent rum, på trods af, at det ligger
i den gamle ende af huset, hvor der er ikke er så højt til loftet. Det har et
vindue og er i øvrigt indrettet med dæmpede pastelfarver. Både badeværelset
og gæstetoilettet er i øvrigt indrettet, således at farver og inventar
er afstemt, f.eks. er toiletrulleholderen, sædet på toilettet og møblementet
holdt i samme stil, ligesom lamperne er valgt således at de passer
sammen. Badeværelsets indretning er især noget, som Sofie går op i, og
hun pynter også gerne op med genstande og pæne ting, f.eks. gardiner,
stearinlys og lidt grønt.
Forskellige finesser præger badeværelset. Gulvvarmen sørger for, at
rummet altid er varmt. En automatisk fugtighedskontrol sørger for god
udluftning i rummet. En håndklædevarmer fungerer som holder til
håndklæderne og sikrer at de ikke bliver jordslåede, hvilket Henrik måske
nok synes er lige i overkanten. Spabadet kan give bobler i vandet og
kan desuden holde en fast temperatur på vandet, således at brugeren ikke
behøver spæde op med nyt varmt vand. Læselys har de også fået, da
Henrik gerne ville kunne sidde og læse ordentligt på toilettet. De samme
finesser er ikke at finde på gæstetoilettet, som er mere simpelt indrettet,
her er f.eks. ikke gulvvarme, men kun et varmeapparat. Finesserne – og
badeværelset generelt – afspejler at der bliver stillet krav til badeværelset,
hvilket Henrik har lært, efter at familien bruger så mange timer derude
om ugen.
'HQ UXWLQHP VVLJH EUXJ DI EDGHY UHOVHW
Badeværelset anvendes i forskellige sammenhænge i løbet af dagen og
ugen, men den mest markante og tilbagevendende brug sker på hverdagsmorgner,
når de alle skal gøres klar til dagen. Herudover anvendes
badeværelset også i andre sammenhæng, såsom badningen af børnene
og en afslappende stund i karbadet.
Forløbet en hverdagsmorgen foregår typisk på den følgende måde. Som
det første vågner Henrik og spiser morgenmad, hvorefter han skynder
sig at gøre morgenmaden klar til børnene, som så småt begynder at stå
op. Efter at have spist morgenmad sammen i ca. en halv times tid går de
omkring kl. 8 i samlet flok ud på badeværelset, hvor de er ude de næste
tre kvarterer. Her bliver børnene skiftet, får tøj på og får børstet tænder,
mens Henrik og Sofie samtidig går i bad og gør sig klar. Disse forskellige
opgaver klares ved, at Henrik og Sofie koordinerer imellem sig ved at
skiftes til at tage dem af børnene og ordne dem selv. Børnene hygger sig
på gulvet, når de ikke lige bliver ordnet. I weekenderne kan forløbet foregå
lidt mere stille og roligt, idet der er mindre travlt med at komme ud
af døren.
Både Henrik og Sofie tager et dagligt bad om morgenen, mens børnene
typisk kun bliver badet hver anden dag om aftenen. Når Henrik tager
bad, så er det mest af alt en symbolsk handling, som skal markere overgangen
fra nattøjet og hyggen til den ventende verden udenfor. F.eks.
137