Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

32
2YHURUGQHW YXUGHULQJ DI GH DOWHUQDWLYH V\VWHPHU
Diskussionerne om de alternative systemer er mange, og de peger både
for og imod, at udviklingen skulle gå i denne retning. Den store usikkerhed
omkring vurderingen af de alternative systemer hænger i høj grad
sammen med, at forudsætningerne ofte varierer afhængig af sted, type af
teknologier osv. Ideologisk set peger de alternative systemer i en spændende
bæredygtig retning, men praktisk set er der fortsat mange uafklarede
spørgsmål.
Et centralt spørgsmål handler om, hvor stort gødningspotentialet reelt er
i forhold til at erstatte det nuværende forbrug af handelsgødning. Dette
potentiale varierer både for de tre næringsstoffer og for den geografiske
placering, men overordnet set vurderes det, at næringsstofpotentialet
ved recirkulering af latrin svarer til 4-7 % af det nuværende forbrug af
kunstgødning i dansk landbrug (Wriesberg et al. 2001). Selv om gødningspotentialet
må siges at være lille, set i forhold til de anvendte
mængder handelsgødning i dag, så giver det stadig god mening at etablere
denne form for kredsløb i bynære landbrugsområder, idet landbruget
her vil kunne have gavn af denne gødningsform (Magid et al., 2006).
Rent samfundsøkonomisk er vurderingen af recirkulering af latrin tvetydig.
Den eneste danske samfundsøkonomiske beregning er udarbejdet
af Wriesberg et al. (2001) og vurderer fire forskellige måder at sammensætte
et alternativt system på. Disse beregninger viser, at modellerne for
recirkuleringssystemer giver en gevinst på miljøsiden, hvad angår energi
og reduceret udledning af N og P (Ibid). Det alternative system udmærker
sig ved et sparet vandforbrug, men derimod kræves et større energiforbrug
til bl.a. oplagring af urin/fæces i opvarmede tanke samt til
transport af latrinen. Samtidig spares der dog på energi til rensning af
spildevandet samt til fremstilling af kunstgødning. Med hensyn til den
økonomiske investering vurderes recirkulering af latrin at være neutral
sammenlignet med at udbygge og vedligeholde kloaksystemet (Ibid).
Det er dog svært at få en entydig samfundsøkonomisk vurdering af de
alternative systemer, da det afhænger af faktorer på rensningsanlæg,
tanke osv. (Jönsson et al. 1996).
Som det fremgår, vurderes recirkulering af urin og fæces i dag ikke nødvendigvis
til at være et mere bæredygtigt alternativ til det nuværende
system. Når der alligevel arbejdes med at udvikle systemerne hænger
det sammen med, at den ideologiske grundtanke om at gøre op med
vandfrådset og affaldsbetragtningen af næringsstofferne anses for at være
væsentlig. Der hersker en tro på, at det er muligt at optimere systemet,
således at det bliver et bæredygtigt alternativt system. Samtidig er der en
form for pædagogisk eller ideologisk budskab i udviklingsarbejdet. Det
vurderes dog, at yderligere udvikling og afprøvning er nødvendig, før
det endeligt kan besluttes om denne form for alternative systemer vil
kunne indføres i større skala som alternativ håndtering af affald (Magid
et al., 2006). På nuværende tidspunkt kører projekterne ’Short Circuit’ og
’Crucial’, som har til henblik konkret at teste tre forskellige måder at
kompostere byaffald på (Møller et al. 2005).
'H IUHPWLGLJH XGIRUGULQJHU
Set i forhold til den videre udvikling af idéen om recirkulering af urin og
fæces, og en egentlig udbredelse af de alternative toilet teknologier, så