Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

More documents

Recommendations

Info

22 spildevandsslammets kvalitet. Til sidst i afsnittet introduceres bevægelsen i retning af byøkologiske idéer og hvordan den afføder mere radikale forestillinger om forandringer af spildevandssystemet. Afsnittet dækker primært den danske udvikling, særligt inspireret af Lindegaard (2001) og Engberg (1999), selv om der er tale om et globalt (vestligt) fænomen (for dette, se Melosi 2000; Tarr 1996). 8GE\JQLQJHQ DI GHW N¡EHQKDYQVNH VSLOGHYDQGVV\VWHP Globalt set blev tanken om spildevandssystemet og vandforsyningen udbredt i 1800-tallet og frem til årene omkring år 1900, hvor flere af de store byer i Europa og Amerika etablerede disse systemer. I København blev vandforsyningen etableret i årene 1856-58 og spildevandssystemet fulgte efter i 1860 og blev senere udbygget i årene 1897-1901 (Lindegaard 2001). Derefter er der sket en løbende udbredelse af både vandforsyning og spildevandssystem til resten af landet. I løbet af spildevandssystemets levetid ændres reguleringen af spildevandshåndteringen og der sker en løbende udbygning af systemet på baggrund af forskellige bekymringer i samfundet. Omdrejningspunktet ved etableringen af spildevandssystemet var byernes generelle trivsel. Den generelle udvikling i samfundet førte til, at især den hygiejne- og sundhedsmæssige tilstand i byerne blev kritiseret. Her udgjorde ophobningen af forskellige former for affald i byens rum et konkret problem (Lützen 1995). I denne periode i midten af 1800-tallet blev der derfor iværksat forskellige løsningsstrategier for at forbedre spildevandshåndteringen i en by som København. Her bliver kloaksystemet af forskellige aktører anset for at udgøre en helstøbt teknisk løsning på problemerne, idet systemet gør det muligt at opsamle alt det flydende affald i ét rør og derefter transportere det ud til – hvad der blev anset for at være - det selvrensende hav (Lindegaard 2001). Denne tekniske løsningsstrategi blev samtidig bakket op af forskellige initiativer til at regulere adfærden af aktørerne i byen. F.eks. vedtog Rigsdagen i denne periode en række love, som bl.a. gjorde det muligt at forlange etablering af spildevandsføring fra en nyetableret bygning og frem til offentligt vandløb (Engberg 1999). Denne form for regulering blev med tiden opstrammet med henblik på at imødekomme forskellige nabostridigheder, som følge af forurenet spildevand fra industrielle udledninger. Først i 1906 vedtages den første egentlige spildevandslov, som i højere grad lægger ansvaret for spildevandshåndteringen hos kommunen, og denne lov skaber grundlag for en udbredelse og ordning af kloakeringsforholdene (ibid). Udover disse nabostridigheder er kloaksystemets udvikling præget af stabilitet, idet der sker en fortsat udbredelse af kloakeringen, og der ses få bekymringer over, hvor spildevandet ledes I løbet af 1930erne skabes en stigende opmærksomhed på udledningens betydning for vandkvaliteten. Her rejses forskellige problemstillinger i forhold til den sundhedsskadelige risiko ved at udlede latrin til recipienter som have og søer. Særligt rejses en kritik af forureningen af Øresund og dens kyststrækning i flere danske aviser (Lindegaard 2001). Problemet bestod i, at spildevandssystemet i København var baseret på udledning af spildevandet til havet uden nogen form for rensning. Det betød, at affaldsstofferne i spildevandet blev aflejret langs kysten, og det udgjorde et problem for de mennesker, som benyttede kyststrækningen (f.eks. ved badeanstalter); især om sommeren hvor sol og varme førte til
lugtgener fra latrinen i spildevandet. På denne baggrund går Københavns Kommune i gang med at foretage en række biologiske og bakteriologiske undersøgelser, som resulterer i anbefalingen om, at udløbsledningerne bør forlænges, således at de går længere ud i havet. I tilfælde, hvor forlængelsen ikke er mulig etableres i stedet rensningsanlæg med biologisk og mekanisk rensning, bl.a. ved udløbet ved Kalvebod strand og Damhusåen (ibid). Denne ændring i havets vandkvalitet sætter spørgsmålstegn ved den ellers udbredte tro på, at havet har en selvrensende karakter. Hvor problemerne i perioden efter 1930erne anses for at være af lokal sundhedsskadelig karakter, rettes der i løbet af 1950erne større opmærksomhed mod spildevandet som en egentlig trussel for havmiljøet (Jensen 1996). Det betyder, at havet nu ikke tolkes som værende et aktiv i forhold til spildevandshåndteringen (som rensende element), men snarere anses for at være en passiv recipient, som belastes af denne måde at håndtere latrinen på (Lindegaard 2001). Det peger også på, at problemerne omkring spildvandshåndteringen nu tolkes ud fra en bredere kontekstuel forståelse, hvor naturen og dyrene kommer på banen. Der er således en stigende erkendelse af, at udledning af spildevand har betydning for den naturlige balance i recipienten. Dette afspejler en forskydning fra at tage udgangspunkt i mennesket og dets nære sunde omgivelser til at tænke på de biologiske systemer som helhed (Lindegaard 2001). På denne baggrund sker der fra 1950erne og frem en forbedring af kloaksystemet ud fra et miljømæssigt rationale, snarere end et hygiejnemæssigt. Det resulterer bl.a. i etablering af og udbygning af kommunale rensningsanlæg. Her er tale om betydelige investeringer i form af både beløb og ressourcer i landets kommuner til at forbedre kloakteknologien (ibid). Med miljøreformen i 1973 bliver generelle miljøkrav et element i lovgivningen, og det afføder bl.a. at spildevandstilladelser bliver et centralt virkemiddel i miljøloven (Christensen og Nielsen 2002). I løbet af 1980erne ses der på spildevandet ud fra et bredere miljøperspektiv, som bl.a. også inddrager vandforbruget. Denne udvikling skal ses i lyset af den generelle udvikling i miljødiskursen, hvor udgivelsen af den såkaldte ’Brundtland-rapport’ bliver startskuddet til en bred national og international debat om miljø og bæredygtig udvikling (Brundtland-kommissionen 1987). I denne periode kommer der fokus på at genoprette den ubalance, som er skabt i økosystemet, og her udpeges menneskeheden som synder. Der er fortsat fokus på at forbedre rensningen af spildevandet, idet Vandmiljøplanen vedtages 1987 og afføder en yderligere udbygning af den centrale spildevandsbehandling og en opstramning af udledningskravene (Jensen et al. 1998). Derudover kommer der fokus på adfærdsændringer. Det afspejles bl.a. ved, at der i kommunerne i 1980erne og 1990erne kommer større fokus på vand som knap ressource; og dermed på minimering af mængden af spildevand (Lindegaard 2001). Her sætter kommunerne – og andre aktører – fokus på vandsparekampagner og vandbesparende tiltag. I dag er det også blevet mere udbredt at etablere to-strengede spildevandssystemer, hvor spildevand og regnvand føres separat for derved at minimere mængden af spildevand. 3UREOHPDWLVHULQJ DI VODP VRP J¡GQLQJVPLGGHO I løbet af spildevandssystemets udvikling sker der forandringer omkring håndteringen af spildevandsslammet, som får betydning for graden af 23
Page 1 and 2: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 3 and 4: Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 5 and 6: ,QGKROGVIRUWHJQHOVH ,QGKROGVIRUWHJQ
Page 7 and 8: )RURUG Dette ph.d.-projekt er udfø
Page 9 and 10: 6XPPDU\ This project takes up the c
Page 11 and 12: son can relax, pamper herself and e
Page 13 and 14: hvilke temaer, som i dag er styrend
Page 15 and 16: ,QGOHGQLQJ Miljøforskning, for man
Page 17 and 18: idet jeg ønsker at forstå hvorfor
Page 19 and 20: mellem by og land. Denne drejning i
Page 21 and 22: og dermed være led i den udviklend
Page 23: 'HQ NRQNUHWH SUREOHPVWLOOLQJ Den ko
Page 27 and 28: at fremme helhedsorienterede løsni
Page 29 and 30: F.eks. fandtes der 21 forskellige m
Page 31 and 32: ør recirkuleringen ikke ses som et
Page 33 and 34: tionen af lidt vand og et tryklufts
Page 35 and 36: har de foreløbige udredningsprojek
Page 37 and 38: +YHUGDJHQV VRFLRWHNQLVNH V\VWHPHU S
Page 39 and 40: der ikke udelukkende er tale om et
Page 41 and 42: egynder at finde anvendelse indenfo
Page 43 and 44: centralt, og derfor giver det god m
Page 45 and 46: mer og forandrer den konkrete måde
Page 47 and 48: 3URMHNWHWV PHWRGHU I projektet anve
Page 49 and 50: esse i denne forbindelse. Det var d
Page 51 and 52: forskningsfelt. Undersøgelsen tog
Page 53 and 54: jeg, at afgrænsningen var tilfreds
Page 55 and 56: • Hvilke forventninger har inform
Page 57 and 58: livet, eller en fysisk fremvisning
Page 59 and 60: Interviewene er gennemført på inf
Page 61 and 62: denne fremgangsmåde er, at det ikk
Page 63 and 64: udviklingsmuligheder, fordi der i d
Page 65 and 66: var dog sjældent selv involveret i
Page 67 and 68: ning på mange af byens problemer (
Page 69 and 70: med spild, mangel på tømning og l
Page 71 and 72: fremhæves i interviewene, hvor inf
Page 73 and 74: liver omtalt som et rum, som bruger
Page 75 and 76:
%HNYHPPHOLJKHG VRP UDWLRQDOH I køl
Page 77 and 78:
det også, at nye funktioner er på
Page 79 and 80:
type. På den måde, skaber det van
Page 81 and 82:
dystre billede af de alternativer t
Page 83 and 84:
de alternative toiletter baserer si
Page 85 and 86:
ledes er der områder, hvor udvikli
Page 87 and 88:
RQNOXVLRQ Dette projekt har taget u
Page 89 and 90:
sig, at kimene til forandring i ret
Page 91 and 92:
men. Dette udmærker sig bl.a. ved,
Page 93 and 94:
Boligkataloget, 2004: Boligkataloge
Page 95 and 96:
FØJO, 2000: Principper for økolog
Page 97 and 98:
Krantz, H. 2005: Matter that matter
Page 99 and 100:
Nielsen, B.S.; Olesen, K.; Hansen,
Page 101 and 102:
$UWLNHO DSSHQGLNV Til afhandlingen
Page 103 and 104:
• har I nogle bestemte krav til j
Page 105 and 106:
%LOOHGHU EUXJW L IRUELQGHOVH PHG LQ
Page 107 and 108:
at arrangere happenings eller små
Page 109 and 110:
på, til at have foden på, når de
Page 111 and 112:
5HQJ¡ULQJ Vibekes hus skal være r
Page 113 and 114:
kunne dog omgås ved at etablere en
Page 115 and 116:
uger jo normalt vaskeriet i fælles
Page 117 and 118:
Susanne husker de gode tider med ba
Page 119 and 120:
værkerne, eftersom Mette og Jan ha
Page 121 and 122:
Ã Indretningen af Mette og Jans ba
Page 123 and 124:
Mette og Jan går ikke specielt op
Page 125 and 126:
af deres søn, mens det stod på, o
Page 127 and 128:
Ã Indretningen af Katrines badevæ
Page 129 and 130:
gen, så hun kan høre det på bade
Page 131 and 132:
været aktiv, spillet tennis og dyr
Page 133 and 134:
Ã Indretningen af Betina og Svends
Page 135 and 136:
Badekarret er noget, som Betina bru
Page 137 and 138:
større grad af koordinering i forh
Page 139 and 140:
puslebord må stå midt i rummet, h
Page 141 and 142:
får overtøjet af. Et rent badevæ
Page 143:
PhD-afhandlingen ser på udviklinge
show all

Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?