Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

86
besørgelse skal foregå. Dette afspejles bl.a. i forskellige symboler, som
bliver fremtrædende for gøremåderne: vandet bliver symbol for hygiejne,
låsen på døren bliver symbol for privathed og eufemismer bliver
symbol for afstandtagen. Efterhånden som denne udvikling fasttømres,
etableres der både materielle og immaterielle strukturer, som spiller en
rolle for den videre udvikling i måden at håndtere latrin på.
Den aktuelle udvikling i badeværelset peger på en anden form for udviklingstendens,
eftersom rummet er præget af løbende forskydninger i
de rationaler, som dominerer rummets betydning og indretning. I badeværelset
sker der et skred i rationalet om renlighed og hygiejne i retning
af andre rationaler som bekvemmelighed og velvære. Det betyder, at der
er sket en opblødning af rationalet om renlighed og hygiejne, bl.a. i kraft
af at forbrugsdimensionen over tid har fået en mere betydningsfuld rolle
for rummets udformning. Bl.a. kommer idéer som komfort, afslapning,
forkælelse og nydelse i højere grad til at præge måden rummet både indrettes
og bruges på, sammenlignet med det mere hygiejniske badeværelse.
Denne udvikling peger på, at udviklingsbetingelserne for toilettet –
set i forhold til badeværelset som helhed – er i opbrud, eftersom nye rationaler
og betydninger er kommet på spil igennem den seneste tid.
Denne proces peger på, at der til stadighed sker forandringer, som kan
medføre nye åbninger i forhold til måden de enkelte funktioner i rummet
udvikler sig på.
Set i forhold til de alternative toiletters udviklingsmuligheder har både
udviklingen i det vandskyllende system og den aktuelle udvikling i badeværelserne
en betydning. De nuværende rationaler, som er i spil omkring
toilettet og badeværelset er på flere måder problematiske i forhold
til ønsket om et gennembrud for de alternative toiletter. For det første
udgør det nuværende system en barriere, fordi de alternative toiletter
ikke formår at efterleve de rationaler og standarder, som knytter sig til
systemet. Her udgør det vandskyllende ideal et specifikt udviklingsspor,
som de alternative toiletter ikke ligger indenfor. Dette hænger bl.a.
sammen med, at alternativerne baserer sig på andre rationaler (som på
mange måder er et opgør med det vandskyllende ideal), hvilket præger
deres udformning. I det hele taget skaber det eksisterende system et socioteknisk
grundlag, som de alternative toiletter ikke uden videre kan
baseres på. For det andet udgør det et problem, at udviklingstendenserne
på badeværelset i dag er præget af rationaler, hvor det luksuriøse og
nydelsen er i centrum, og som dermed pejler i en ikke-bæredygtig retning.
Det gør det svært at forestille sig en udvikling i retning af alternative
toiletter, eftersom de nuværende udviklingstendenser primært baserer
sig på forbedret design og komfort. Mere generelt set er der tegn på,
at toilettet på sigt kunne blive skubbet ud i et selvstændigt rum og det
kan betyde, at betingelserne for toilettets udvikling vil forandre sig radikalt,
og måske dermed give bedre plads til alternative teknologier. Alt i
alt er det dog svært på baggrund af dette projekt at forestille sig et snarligt
gennembrud af alternative toiletteknologier som komposttoiletter og
urinseparerende toiletter, simpelthen fordi samfundet udvikler sig ud fra
andre forudsætninger end bæredygtighedstanken.
Afhandlingen peger på, at samfundsudviklingen er præget af rationaler,
som ikke er direkte forenelige med idéen om radikale miljømæssige alternativer.
Eftersom både den teknologiske udvikling og selve udviklingen
i badeværelset er baseret på disse rationaler, er det svært at forestille