Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

46
lighed, så længe forskeren sørger for at sikre validiteten, reliabiliteten og
repræsentativiteten, hvilket bl.a. kan ske ved en systematiseret planlægning
samt ved en vurdering af udsagn, holdninger og fortolkninger (Pedersen
og Land, 2001).
I projektet anvendes en form for metodetriangulering, idet der anvendes
forskellige kvalitative metoder, som på forskellig vis supplerer og støtter
hinanden. Der er tale om tre primære metoder, i form af litteraturstudium,
gennemsyn af tidsskrifter samt kvalitative interviews, samt to sekundære
metoder, i form af observationer og statistik. De primære metoder
har involveret et større analytisk arbejde (både før og efter) end de
sekundære metoder. Metoderne kan inddeles i to overordnede indgangsvinkler,
som afspejler de to teoretiske perspektiver i projektet. Den
ene indgangsvinkel er at følge den generelle udviklingsproces, hvilket
knytter sig til makroperspektivet. Den anden indgangsvinkel er at studere
praksisserne, hvilket knytter sig til mikroperspektivet. I det følgende
gennemgås disse to metodiske indgangsvinkler.
%HO\VQLQJ DI GHQ KLGWLGLJH XGYLNOLQJ
Den første metodiske indgangsvinkel knytter sig til det teoretiske makroperspektiv
og har fokus på den historiske udvikling. Baggrunden for
denne indgangsvinkel er, at de nuværende løsninger og gøremåder er
historisk betingede, og derfor skal de nuværende systemer og gøremåder
forstås ud fra den udviklingsproces, som har ført bestemte betydninger
og genstande med sig. Det afføder et behov for at redegøre overordnet
for den historiske udvikling, som har fundet sted i tilknytning til håndtering
af urin og fæces. Forandringer i måden at håndtere urin og fæces
kan bl.a. beskrives gennem toilettets, badeværelsets og spildevandssystemets
udviklingshistorie. Formålet med at beskrive denne form for historiske
processer, er at få et billede af processens dynamik, herunder
graden af stabilitet og foranderlighed. Et væsentligt element ved denne
metodiske indgangsvinkel er at få indfanget et reelt billede af udviklingen,
i den forstand, at der skal være tale om et genkendeligt og dækkende
billede. Uden denne form for genkendelighed og ’almenhed’ ville der
være tale om en upålidelig beskrivelse af en konkret udvikling. Denne
tilgang lægger op til at anvende metoder, som gør det muligt at beskrive
nogle generelle udviklingstræk, som kan anses for at være repræsentative
i den forstand, at de opfattes som ’almene’ træk i udviklingen.
På trods af den historiske vinkling er der ikke tale om at gøre brug af historiske
eller etnografiske metoder, eftersom det ville være for omfattende
at skulle indsamle historiske primærdata. Derimod eksisterer der en
del litteratur omkring den historiske udvikling af badeværelset, dets
funktioner og de tilknyttede infrastrukturer. Denne form for sekundær
litteratur dækker især den langsigtede historiske udvikling og har primært
en international vinkling, selv om der findes enkelte danske kilder.
Dermed udgør den eksisterende litteratur et godt grundlag for at få viden
om den langsigtede historiske udvikling. Herudover har det været
muligt at trække på eksisterende litteratur i forhold til at beskrive den
spirende innovative idé om alternative toiletter og recirkulering af urin
og fæces. Denne litterære metode måtte suppleres med en anden metode,
eftersom den sekundære litteratur viste sig at være mangelfuld i det
nutidige – og mere kortsigtede – udviklingsperspektiv (et par årtier tilbage),
især fordi det primært var den danske kontekst, som var af inte-