Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

Badekarret er noget, som Betina bruger rigtig meget, både selv og sammen
med datteren, mens Svend aldrig har brugt det. Når Betina og datteren
er i bad sammen, så er det en dejlig hyggestund, nogle gange bader
de sammen og andre gange sidder Betina på toilettet og sludrer med datteren,
som er i bad. Når Betina er i badet alene, så er det en luksusting for
hende og hun giver det ofte en ekstra dimension for at gøre det mere
hyggeligt, f.eks. slukker hun lyset, tænder stearinlys, skænker en god
kop ’et eller andet’ og hælder noget lækkert i badevandet, så det bliver
helt intimt og hyggeligt, og på den måde får hun lidt meditationstid derude.
Som parallel til badeoplevelsen fortæller Betina om hendes oplevelser
i et helsebad i Budapest, hvor netop æstetikken og stemningen kombineret
med den afslappende, helsende og helbredende effekt gjorde et
stort indtryk på hende. Hun kan dog sagtens nøjes med sit karbad, idet
det vigtigste er, at det er smukt og enkelt. Inden Betina fylder badekarret
op, så hører hun altid lige om nogle af de andre skal bruge varmt vand,
idet det er begrænset, hvor meget varmt vand der er i beholderen, og det
betyder også, at der er en naturlig stopper for længden af badet, da der
ikke kan spædes op med varmt vand, så de lange, lange varme bade, kan
hun sjældent tage. Badekarret indgik desuden i optakten til fødslen af
deres dreng.
Familien oplever også variation over årstiderne, hvilket især hænger
sammen med, at de bor tæt på vandet og bader derude meget om sommeren.
Om vinteren er datteren sjældent i bad. Hun er opdraget lidt ud
fra ideen om et ugentligt karbad, og det sker som regel om eftermiddagen,
hvor der er god tid, frem for de stressede morgener. Om sommeren
er datteren oftere i bad, eftersom hun er ude i vandet konstant og har
brug for lige at komme ind og få skyllet sig af hver dag, og det er heller
ikke så relevant på samme måde med badekarret om sommeren.
Ellers bliver badeværelset også brugt til at lege i, især har Betina lagt
mærke til, at datteren er meget glad for at lege derude, og at det har været
sådan et nyt rum at tage i besiddelse for hende. Dette hænger formentlig
sammen med, at der er vand derude, der er varmt og der er
plads til at lege.
5HQJ¡ULQJ
Rengøringen hos Betina og Svend er ikke så struktureret og de er heller
ikke særlig pernittengrynede med hvor rent deres hjem er. Det svinger
meget op og ned i perioder, så nogle gange ser der forfærdeligt ud, når
det ikke lige har haft førsteprioritet, men typisk får det en omgang, hvis
der kommer gæster, ofte med støvsugning og gulvvask. De deler rengøringen
imellem sig, mens det mest er Betina, som sørger for tøjvask.
Rengøringen af badeværelset går Betina dog alligevel lidt op i, primært
fordi hun bruger så meget tid derude, f.eks. til at skifte den lille samt vaske
og lægge tøj sammen, og fordi hun bedst kan overskue at gøre det
rum rent. Her er det vigtigt at renligheden er i orden, og det sker også
mere eller mindre naturligt ved jævnlig almindelig rengøring, f.eks. tisser
drengen lige på gulvet, og så skal det rengøres, eller så vasker hun alligevel
en maskine og så kan hun lige så godt tage håndklæderne med
osv. I forhold til at holde de enkelte funktioner rene, såsom brusekabinen
og toilettet, så bruger de ikke særlig meget kemikalier, de bruger kun lidt
afkalkning i brusekabinen, fordi pletterne ellers bliver tydelige på glasstenene
og toilettet får også lidt rengøringsmidler en gang imellem. El-
133