Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

More documents

Recommendations

Info

134 lers er Betina bevidst om hvilke rengøringsmidler hun bruger, især fordi hun har en mor der er økologisk bevidst, og hun anvender f.eks. gerne klude, som ikke behøver rengøringsmidler. )RUW OOLQJ RP +HQULN RJ 6RILH Henrik og Sofie er i starten af 40erne. De har to små drenge og venter på nuværende tidspunkt en lille pige. De er begge uddannede jurister og arbejder med dette til dagligt, dog har Sofie på det seneste været på barsels- og forældreorlov. De er for ca. 1½ år siden flyttet fra en lejlighed på Frederiksberg til et moderniseret bondehus i en mindre landsby i udkanten af Hovedstadsområdet, hvor de trives som nybagt børnefamilie. Børnene er kommet til at fylde meget i Henrik og Sofies hverdag, idet familien nu er blevet en travl børnefamilie. Således kræver børnene en opmærksomhed, som sætter sig igennem forældrenes hidtidige hverdag. F.eks. ved at begrænse fritidsinteresserne i højere grad, da muligheden for og overskuddet til at gå i byen mangler. Desuden har børnene også ført nogle praktiske forandringer i hverdagen med sig, da de bl.a. skal bringes til og hentes fra dagplejen samt skiftes og tages af. F.eks. kan Henrik godt mærke, at han i dag bruger mere tid på badeværelset, end han har gjort tidligere i sit liv netop på grund af opgaverne forbundet med børnene. Børnene tager på mange måder på kræfterne, og Henrik og Sofie nyder derfor også at have lidt tid til dem selv om aftenen, når børnene er lagt i seng eller når de en gang imellem bliver passet ude. Henrik og Sofie prioriterer at skabe en sammenhængende hverdag med både tid til hinanden og tid til afslapning. De har begge tidskrævende jobs, som skal passes, når Sofie ikke lige er på orlov, samtidig med at børnene er kommet til at fylde familiens dagligdag ud på nye måder. De værner derfor om muligheden for at være sammen i dagligdagen på forskellige måder. For det første har de bosat sig på indersiden af Roskilde for derved at holde transporttiden til og fra arbejdet i København på et rimeligt niveau. For det andet har de forsøgt at minimere travlheden i hverdagen derhjemme ved at få hjælp til at ordne nogle af de større praktiske opgaver omkring hjemmet, således har de allerede en rengøringshjælp og ønsker herudover en hjælper til haven. Henrik og Sofie prioriterer at være sammen med børnene, så længe disse er oppe, og anvender derfor primært de sene aftentimer til at arbejde lidt og sørge for diverse praktiske ting, såsom at betale regninger, udføre små reparationer og mindre rengøringsopgaver. Både Henrik og Sofie er aktive mennesker. De tager gerne cyklen til stationen om sommeren, når de pendler til arbejde, og de har også begge aktive fritidsinteresser i form af bl.a. løb, hockey og gymnastik. Herudover nyder Henrik at tage på vandreture sammen med en kammerat en gang om året over en weekend, hvor de sammen går 60-70 kilometer med eget telt, sovepose osv. Sofie, på den anden side, har sine heste at passe, selv om hun ikke har kunnet ride så meget på det seneste på grund af graviditeten. Hverdagene har indtil videre været præget af, at Sofie har været på orlov i lang tid, og de har således endnu ikke oplevet begge at måtte på arbejde, efter at de har fået børnene. Hverdagen vil derfor komme til at se anderledes ud, når Sofie igen skal på arbejde, da det vil skabe behov for en
større grad af koordinering i forhold til at afhente og bringe børnene, herunder eventuelt inddrage bedsteforældrene samt få en ugentlig hjemmearbejdsdag til dem hver. *HQHUHOW RP EROLJHQ RJ EDGHY UHOVHW Henrik og Sofies hus er et toetagers stråtækt bondehus, som var blevet moderniseret indvendigt inden de købte det. Netop husets gode stand var en vigtig begrundelse for købet, da de ønskede at undgå byggeprojekter og håndværkere i den nære fremtid, og det har således kun været nødvendigt at få foretaget mindre småting efter købet. I tilknytning til huset er der en hestestald og en stor have. Selve huset er indrettet, således at stueetagen primært indeholder de mere funktionelle rum, dog inklusiv deres soveværelse, mens 1. salen indeholder værelser, som dog p.t. er mere eller mindre ubrugte, da børnene sover hos forældrene. Både badeværelset og gæstetoilettet i huset er forblevet uændrede, efter at Henrik og Sofie er flyttet ind i huset. Badeværelset er de glade for, fordi det er et familievenligt rum, som også vil kunne fungere godt, når børnene bliver ældre, og fordi det er fornuftigt indrettet, så de ikke har været nødt til at bruge tid og kræfter på at skifte ud. F.eks. havde de frygtet et gammelt og mørkt rum, som de havde været nødt til at skifte ud. Gæstetoilettet er de også glade for, især fordi der er mulighed for at udvide rummet, så det kan komme til at indeholde en brusekabine og således blive et gæstebadeværelse. I disse to rum er der kun foretaget mindre ændringer, såsom opsætning af ekstra lys på badeværelset og udskiftning af toilettet på gæstetoilettet, efter indflytningen. Henrik og Sofie har ikke de helt store drømme og planer i forhold til hverken deres nuværende badeværelse eller deres boligsituation mere generelt. Deres planer er mere eller mindre i det små, såsom at få malet vinduerne eller udvidet gæstetoilettet til et gæstebadeværelse ved at rykke væggen og få etableret en brusekabine. På længere sigt har de snakket løst om engang at bygge deres eget hus. %DGHY UHOVHU L +HQULNV OLY Henrik er vokset op med forskellige badeværelser. Mens han stadig boede hjemme var rammen et socialt boligbyggeri i beton med færdiglavede elementer, hvor badeværelset havde de nødvendige funktioner, men var hårdt brugt som det eneste badeværelse i en stor familie. Da han flyttede hjemmefra, overtog han sammen med en kammerat en villalejlighed i Hovedstaden, og her var der kun et toilet udenfor lejligheden på afsatsen. Dette betød, at badet foregik som etagevask ved køkkenvasken og ellers rejste de begge rundt med deres håndklæder, kam osv. i rygsækken for at tage bad andre steder. Herefter har Henrik boet i forskellige lejligheder i København, typisk i byggeri fra 1930’erne og 50’erne, hvor han har haft badeværelser, som var mere eller mindre renoverede og med forskellige former for inventar og indretning. Da Henrik og Sofie flyttede sammen, skete det i Sofies lejlighed fra starten af 1930’erne, hvor det originale badeværelse med et stort badekar fortsat var i brug. Henrik har altid værdsat at kunne få et ’godt bad’. Bl.a. fremhæver han, at en rummelig brusekabine er vigtig, idet den giver en bedre badeoplevelse end de mindre modeller, som har en tendens til at gøre personen klam, når vedkommende vender sig, efter at vandet er blevet slukket. Desuden har han værdsat lyse og varme badeværelser, da han tydeligt 135
Page 1 and 2:
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 3 and 4:
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhu
Page 5 and 6:
,QGKROGVIRUWHJQHOVH ,QGKROGVIRUWHJQ
Page 7 and 8:
)RURUG Dette ph.d.-projekt er udfø
Page 9 and 10:
6XPPDU\ This project takes up the c
Page 11 and 12:
son can relax, pamper herself and e
Page 13 and 14:
hvilke temaer, som i dag er styrend
Page 15 and 16:
,QGOHGQLQJ Miljøforskning, for man
Page 17 and 18:
idet jeg ønsker at forstå hvorfor
Page 19 and 20:
mellem by og land. Denne drejning i
Page 21 and 22:
og dermed være led i den udviklend
Page 23 and 24:
'HQ NRQNUHWH SUREOHPVWLOOLQJ Den ko
Page 25 and 26:
lugtgener fra latrinen i spildevand
Page 27 and 28:
at fremme helhedsorienterede løsni
Page 29 and 30:
F.eks. fandtes der 21 forskellige m
Page 31 and 32:
ør recirkuleringen ikke ses som et
Page 33 and 34:
tionen af lidt vand og et tryklufts
Page 35 and 36:
har de foreløbige udredningsprojek
Page 37 and 38:
+YHUGDJHQV VRFLRWHNQLVNH V\VWHPHU S
Page 39 and 40:
der ikke udelukkende er tale om et
Page 41 and 42:
egynder at finde anvendelse indenfo
Page 43 and 44:
centralt, og derfor giver det god m
Page 45 and 46:
mer og forandrer den konkrete måde
Page 47 and 48:
3URMHNWHWV PHWRGHU I projektet anve
Page 49 and 50:
esse i denne forbindelse. Det var d
Page 51 and 52:
forskningsfelt. Undersøgelsen tog
Page 53 and 54:
jeg, at afgrænsningen var tilfreds
Page 55 and 56:
• Hvilke forventninger har inform
Page 57 and 58:
livet, eller en fysisk fremvisning
Page 59 and 60:
Interviewene er gennemført på inf
Page 61 and 62:
denne fremgangsmåde er, at det ikk
Page 63 and 64:
udviklingsmuligheder, fordi der i d
Page 65 and 66:
var dog sjældent selv involveret i
Page 67 and 68:
ning på mange af byens problemer (
Page 69 and 70:
med spild, mangel på tømning og l
Page 71 and 72:
fremhæves i interviewene, hvor inf
Page 73 and 74:
liver omtalt som et rum, som bruger
Page 75 and 76:
%HNYHPPHOLJKHG VRP UDWLRQDOH I køl
Page 77 and 78:
det også, at nye funktioner er på
Page 79 and 80:
type. På den måde, skaber det van
Page 81 and 82:
dystre billede af de alternativer t
Page 83 and 84:
de alternative toiletter baserer si
Page 85 and 86: ledes er der områder, hvor udvikli
Page 87 and 88: RQNOXVLRQ Dette projekt har taget u
Page 89 and 90: sig, at kimene til forandring i ret
Page 91 and 92: men. Dette udmærker sig bl.a. ved,
Page 93 and 94: Boligkataloget, 2004: Boligkataloge
Page 95 and 96: FØJO, 2000: Principper for økolog
Page 97 and 98: Krantz, H. 2005: Matter that matter
Page 99 and 100: Nielsen, B.S.; Olesen, K.; Hansen,
Page 101 and 102: $UWLNHO DSSHQGLNV Til afhandlingen
Page 103 and 104: • har I nogle bestemte krav til j
Page 105 and 106: %LOOHGHU EUXJW L IRUELQGHOVH PHG LQ
Page 107 and 108: at arrangere happenings eller små
Page 109 and 110: på, til at have foden på, når de
Page 111 and 112: 5HQJ¡ULQJ Vibekes hus skal være r
Page 113 and 114: kunne dog omgås ved at etablere en
Page 115 and 116: uger jo normalt vaskeriet i fælles
Page 117 and 118: Susanne husker de gode tider med ba
Page 119 and 120: værkerne, eftersom Mette og Jan ha
Page 121 and 122: Ã Indretningen af Mette og Jans ba
Page 123 and 124: Mette og Jan går ikke specielt op
Page 125 and 126: af deres søn, mens det stod på, o
Page 127 and 128: Ã Indretningen af Katrines badevæ
Page 129 and 130: gen, så hun kan høre det på bade
Page 131 and 132: været aktiv, spillet tennis og dyr
Page 133 and 134: Ã Indretningen af Betina og Svends
Page 135: Badekarret er noget, som Betina bru
Page 139 and 140: puslebord må stå midt i rummet, h
Page 141 and 142: får overtøjet af. Et rent badevæ
Page 143: PhD-afhandlingen ser på udviklinge
show all

Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?