Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

54
søgt afhjulpet ved i sådanne situationer at spørge ind til, hvordan informanten
forholder sig til gældende normer.
En anden konkret udfordring har været at opfange de daglige rutiner og
brugsmønstre, som ofte er uudtalte, i den forstand, at informanten ikke
altid er bevidst om dem. Det kan være svært at få en velfungerende samtale
med udgangspunkt i daglige rutiner, idet det kan være svært for informanten
at udpege og reflektere over disse indforståede aktiviteter.
Det betyder, at det kan være svært at få udfoldet detaljer om disse rutiner.
Samtidig vil jeg, som interviewer, have en tendens til at tage indforståede
beskrivelser for givet, fordi jeg deler samme kulturelle baggrund
som informanten. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at få uddybende
forklaring af informantens rutiner, så det ikke bliver min egen
forståelse, der trækkes på (Krantz 2005). For at undgå dette forestillede
jeg mig på forhånd, at jeg ville benytte mig af at spørge kontrasterende
ind til forklaringerne (kunne det foregå andre steder, med andre personer
osv.) eller spørge lidt naivt til uddybninger. En anden måde at håndtere
det på er at formulere det, som informanten ikke direkte udtrykker,
for herved at få be- eller afkræftet tolkningen (fra Christensen, 1994).
8GIRUPQLQJ DI LQWHUYLHZJXLGH
Selv om formålet med interviewet er at opnå forståelse, betyder det ikke,
at selve interviewet skal foregå på et meningsplan (Christensen 1994).
Det er således ikke formålet at forsøge at få informanten til at ’svare’ på
de akademiske interesser, og servere forståelser og forklaringer, idet disse
tværtimod bør udledes af intervieweren selv på baggrund af informantens
egne formuleringer. Forudsætningen for at foretage en fortolkning
og analyse af et interview – og dermed opnå forklaring og forståelse
– er at have en detaljeret beskrivelse af de fænomener, som man ønsker
at forstå (ibid). Dette stiller visse krav til interviewets forberedelse og
gennemførelse; håndværket i metoden.
Udgangspunktet for interviewet er en semistruktureret interviewguide,
som ses i bilaget. Baggrunden for at tage udgangspunkt i overordnede
temaer, frem for en stram interviewguide, er, at jeg ikke ønsker afbrydelser,
manglende uddybelser, manglende kontakt osv., da det vil begrænse
interviewpersonen og afskære værdifuld viden (Christensen 1994). Interviewguiden
beskriver nogle indgangsvinkler, som kan sætte gang i
samtalen, og herunder er angivet nogle vejledende spørgsmål, som kan
dreje samtalen i forskellige retninger undervejs. Denne struktur gør det
muligt at have en løs, men kontrolleret, samtale fokuseret på nogle bestemte
emner. Guiden blev korrigeret og tilrettet løbende i forhold til de
enkelte informanter og deres baggrund.
Arbejdet med interviewguiden har bestået i at omformulere de akademiske
interesser til letforståelige spørgsmål, som informanterne kan forholde
sig til og udtrykke sig om ud fra deres erfaringer. En vigtig strategi
har været at åbne samtalen op, så det er let for informanten af komme i
gang med deres fortælling. Dette afspejles i brugen af særlige typer af
spørgsmål, som ’grand tour’ spørgsmål, som er et beskrivende spørgsmål,
som har til formål at give informanten mulighed for selv at sætte
dagsordenen for interviewet (Christensen 1994). Det betyder, at flere af
temaerne er bygget op omkring en eller anden form for rundvisning,
f.eks. fortællinger om badeværelser, som informanten har haft igennem