Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

det også, at nye funktioner er på vej ind på badeværelset. Et eksempel er
badekarret, som ellers blev erstattet med bruseren for at spare tid og
plads i mange hjem, men som nu oplever en renæssance (Bo Bedre 1996).
I dag fremhæves badekarret igen som en måde at kunne regenerere
kroppen på og slappe af i det varme vand. Der er desuden sket en videreudvikling
af badekarret, i form af spa bade og dampbade, som gør det
muligt at trække helsebadet hjem (Byggecentrum 2004). Denne udvikling
er forbundet med udviklingen i samfundets krav og forventninger, som i
visse tilfælde kan skabe modreaktioner i form af behov for at skabe ro
omkring og slappe af i en stresset hverdag (se drivkraft-artiklen).
6WDQGDUGHUQH L GDJ
Den nuværende sammensætning af rationaler på badeværelset har betydning
for, hvilke standarder som kendetegner badeværelset i dag i
Danmark. Disse rationaler og standarder giver et billede af, hvad der er
almindeligt at forvente i dag i forhold til indretning og brug af badeværelset,
og det afspejler samtidig i hvilken retning de fremtidige udviklingstendenser
vil pege. Det følgende er skrevet ud fra drivkraft-artiklen.
Set i forhold til indretningen af boligen er tendensen, at hjemmet skal indeholde
ét badeværelse, men gerne flere. Badeværelset skal være mere
rummeligt. Badeværelset skal indeholde flere funktioner og det er typisk,
at der er mere udstyr relateret til forskellige funktioner. Desuden er
der mere fokus på den personlige tilegnelse af rummet, hvor individerne
engagerer sig i kreative processer under indflydelse fra den skiftende
mode. Denne opmærksomhed på indretningen betyder samtidig, at der
er en tendens til oftere at erstatte eller renovere badeværelset. Badeværelset
i dag fremstår i højere grad end tidligere, som et hoved-scene rum,
som sammensmelter forskellige elementer af andre typer af rum, som
skønhedssalonen, fitness-centeret, sanatoriet, kur-centeret, det højteknologiske
rum og familierummet. Disse standarder stiller nye krav til både
materiale- og ressourceforbruget på badeværelset, idet der sker en større
grad af udskiftning i inventaret og brugen af rummet trækker på en større
mængde af ressourcer end hidtil. Dette afspejler, at miljøhensyn tilsidesættes
i forhold til de andre behov på badeværelset. Dette afspejles
bl.a. af artiklerne i Bo Bedre, hvor miljøhensynet ikke italesættes, men
hvor der i stedet peges på de mange fordele ved at renovere badeværelset
og bruge det på nye måder.
Der er dog en vis tvetydighed i forhold til at tage miljøhensyn på badeværelset,
eftersom der på nogle punkter er tale om en positiv udvikling,
mens der på andre punkter er tale om en negativ udvikling. Det hænger
sammen med, at der er foregået en vis ressourceoptimering af de enkelte
badeværelsesfunktioner. Der er her tale om en effektiviseringsstrategi,
som har resulteret i udvikling af forskellige – især vandbesparende – finesser
til badeværelsesudstyret. Heriblandt kan nævnes vandbesparende
skyllefunktion til toilettet, vandbesparende brusehoved samt vandbesparende
et-grebs blandingsbatterier. Interviewene afspejler også denne
positive udvikling, idet flere af informanterne giver udtryk for, at de er
opmærksomme på vandforbruget og at de også tænker mere generelt
over miljøbelastningen. F.eks. er en familie bosat i et økologisk byggeri,
mens en anden har afprøvet forskellige kreative tiltag for at spare på
vandet.
75