Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

56
f.eks. dobbeltvask, badekar eller alternativt toilet. Der er også lagt vægt
på forskellige livshistorier i forhold til badeværelset: om informanten har
boet længe med samme badeværelse eller om det er istandsat for nyligt.
Blandt informanterne udvalgte jeg én husholdning, som havde erfaringer
med et komposteringstoilet, for derved at få indtryk af om et sådant
badeværelse ville være anderledes. Følgende seks informanter blev udvalgt
(understregningen angiver informanten).
• Henrik og Sofie. Veletableret småbørnsfamilie fra Nordsjælland. De
er i 40’erne og akademikere. Er for nyligt flyttet fra en lejlighed i byen
til en gård på landet. De har været glade for det eksisterende badeværelse,
der bl.a. har dobbeltvask samt et spabad.
• Mette og Jan. Et travlt og ungt Københavnerpar som venter deres første
barn. De er i slutningen af 20’erne og nyuddannede akademikere.
Har udvidet deres nuværende andelslejlighed ved at slå den sammen
med nabolejligheden. I den forbindelse har de lavet et helt nyt badeværelse
ud af det overskydende køkken. De går op i design.
• Katrine. En udadvendt og energisk fraskilt mor med et hjemmeboende
barn (København). Hun er i starten af 30’erne og arbejder som oldfrue.
Er for nylig flyttet ind i en ny andelslejlighed. Har renoveret badeværelset
og er gået en del op i det.
• Betina og Svend. En hjemmearbejdende småbørnsfamilie fra Nordsjælland.
De er henholdsvis i 30’erne og 50’erne og uddannede kunstnere.
Har boet flere år i det samme hus, men har for nyligt renoveret
badeværelset. Lægger vægt på hygge og æstetik.
• Susanne og Keld. Et veletableret ægtepar med teenagebørn fra Fyn.
De er i starten af 50’erne. Susanne arbejder som lærer og Keld er ved
at videreuddanne sig til elektroingeniør. Har boet igennem flere år i
et bofællesskab. Har kun foretaget mindre renoveringer af badeværelset.
• Vibeke og Erik. En miljøbevidst sammenbragt familie fra Jylland. De
er henholdsvis i 40’erne og 50’erne og arbejder som hhv. køkkenfaglært
og socialpædagog. Har boet igennem flere år i et miljøandelssamfund.
Har haft et komposttoilet, som for nyligt er skiftet ud
til et almindeligt vandskyllende toilet.
En uddybende gennemgang af de enkelte informantfortællinger kan ses i
bilaget.
'HW SUDNWLVNH IRUO¡E RPNULQJ LQWHUYLHZHQH
En vigtig praktisk opgave har været at hverve informanter. Udvælgelsen
af informanterne er sket ved at udspørge familie og kollegaer om de
kendte nogen, der passede til mine ønsker til personer og badeværelseshistorier
(bekendtskabers bekendtskaber). På denne baggrund udarbejdede
jeg notater om forskellige informanthistorier, med både personoplysninger
og specifikke oplysninger om deres badeværelseshistorie. Der
var således tale om en screening af mulige informanter, som dannede
grundlag for at skabe en vis spredning i forhold til at sikre variation i
fortællingerne, som nævnt ovenover. Kontakten til informanten skete i
første omgang gennem mit bekendtskab, som sikrede sig, at jeg måtte
tage kontakt. Herefter tog jeg telefonisk kontakt til den pågældende informant
med henblik på at lave en aftale, hvilket blev bekræftet gennem
et brev, hvori jeg forklarer om projektet, interviewet, forløbet, bekræftelse
af mødedato og sted samt andre praktiske ting.