Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

74
1\GHOVH VRP UDWLRQDOH
Et sidste centralt rationale, som kommer i spil handler om nydelse på
badeværelset. Allerede i løbet af 1970erne ses de første tegn i Bo Bedre
på, at forestillinger om nydelse og velvære vinder indpas på badeværelset.
Bl.a. er der flere artikler, som handler om, hvordan badeværelset skal
ændres fra at være et ’sekundært boligrum’ til at blive et venligt sted,
som ikke kun handler om renlighed, men også om velvære (Bo Bedre
1970). Dette rationale betyder, at badeværelset tænkes ind i forhold til
ønsket om den gode oplevelse og fornøjelse i dagligdagen. Et sådant rationale
har altid hersket på badeværelset til en vis grad, eftersom badet i
mange henseender har udgjort en nydelse i dagligdagen. Set i forhold til
udviklingen i badeværelset betyder nydelsesaspektet, at badeværelset
får nogle dimensioner, som går ud over idéen om renholdelse. F.eks. peger
drivkraft-artiklen på forskellige billeder af badeværelset i dag: et sanatorium,
en skønhedssalon, et fitness-center, et familierum og et tilbagetrækningssted.
Ikke alle disse billeder har direkte med nydelse at gøre,
men de viser et mere rekreativt aspekt af rummet, sammenlignet med
hygiejnebadeværelset. Set i forhold til nydelse er billedet af sanatoriet
helt centralt, idet badeværelset ofte får status som en form for ’velværerum’,
hvor helse og forkælelse kommer i fokus.
Denne udvikling i badeværelset er stærkt præget af de kommercielle billeder
af rummet. F.eks. viser nyere udgaver af ’Bo Bedre’, hvordan badeværelset
skal skabe stemning og være luksuriøst, for på den måde at
kunne give brugeren noget ekstra (Bo Bedre 2007; Bo Bedre 2006; Alt for
Damerne 1999; Bo Bedre 1996). Der er således kommerciel opmærksomhed
på æstetikken omkring badeværelsets indretning, hvor forskellige
stilarter foldes ud for forbrugerne. I reklamerne forsøges brugen af badeværelset
iscenesat på nye måder, bl.a. ved at udpege metoder til at
skabe en stemning af velvære. F.eks. illustrerer en artikel, hvordan badeoplevelsen
kan forbedres ved at sørge for stemningsfuldt lys, frisk duft
fra tørrede blomster og forkælelse med olier og bløde håndklæder (Boligmagasinet
2004). Denne måde at tænke badeværelsets indretning på,
afspejler idéen om give badeværelset liv og skabe oplevelser for brugeren.
En lignende udvikling ses i forhold til markedsføringen af badeværelsesudstyr,
hvor producenterne arbejder på at udforme æstetiske produkter
til badeværelset. Denne kommercialisering af badeværelset har
været atypisk i hygiejnebadeværelsets første tid. Tidligere var denne
form for forbrug i hjemmet mest udpræget i stuen, men nu er både køkkenet
og badeværelset kommet i fokus i denne sammenhæng. At badeværelset
bliver en form for udstillingsrum udgør et brud med idéen om
badeværelset som det private rum, som gæster sjældent får adgang til.
Dette rationale tager på mange måder udgangspunkt i rationalet om bekvemmelighed,
men tager i højere grad udgangspunkt i at skabe nydelse
og fornøjelse i rummet.
Set i forhold til brugen af badeværelset afspejler dette rationale også, at
rummet tænkes ind i nye brugsmønstre. Her kommer idéer om f.eks.
samvær, tilbagetrækning og afslapning frem som aspekter udover selve
renholdelsen af kroppen. Det betyder, at de eksisterende funktioner får
nye betydninger – udover renholdelsen – idet specifikke oplevelser eller
behov søges opfyldt på badeværelset. Et eksempel på dette er brusebadet,
som kan være medvirkende til at give en oplevelse af at nyde en
stund for sig selv og forkæle sig selv, f.eks. ved i forbindelse med badet
at anvende særlige cremer eller produkter til kroppen. Samtidig betyder