Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

dystre billede af de alternativer toiletters udviklingsmuligheder er ikke
ensbetydende med, at de ikke har en fremtid. Derimod peger det på, at
en vigtig forudsætning for den videre udvikling af disse teknologier er,
at der sker en forskydning i de nuværende rationaler. Såfremt der sker
en ændring i rationalerne er det muligt, at brugerne på sigt vil begynde
at acceptere de optimerede alternative toiletter, idet forudsætningerne
for at vurdere toiletterne vil være anderledes.
En teknologisk udviklingsvej, som også er plausibel i den nuværende situation,
er, at der sker et innovativt skred i forhold til de teknologiske
fremskridt. Dette kan enten være ved, at der udvikles nye teknologiske
løsninger, som kan optimere det urin-separerende toilet eller komposttoilettet
på hidtil usete måder (f.eks. nanoteknologi) eller at andre alternative
løsningsmodeller vinder frem. Sådanne andre alternative løsningsmodeller
kan måske have en bedre forudsætning for at imødekomme rationalerne
omkring det vandskyllende toilet samtidigt med bæredygtighedsrationalerne.
F.eks er der i dag i Tyskland forsøg på, i denne sammenhæng,
at anvende vakuum toiletter, som er en kendt teknologi fra
fly- eller togtransport (Otterpohl 2004). Her er det et trykluftsystem, som
tilsammen med en lille vandmængde, sørger for at bortskaffe latrinen,
som derefter behandles i et lille biogasanlæg i kælderen (for etageejendomme).
Denne løsningsmodel er interessant, fordi toilet og skylleteknikken
hos brugeren er stort set uforandret (bortset fra bl.a. støjen). Det
er også muligt at der vil ske en udvikling af mere radikale alternative
teknologier, som baserer sig på helt andre måder at håndtere latrinen.
F.eks. findes der et toilet, som fungerer ved, at elektrisk varme reducerer
latrinen og toiletpapiret til en lille mængde aske (se f.eks.
www.incinolet.com). Selv om denne form for teknologi på mange måder
er problematisk ud fra et bæredygtigheds synspunkt er den dog interessant,
fordi den viser, at det er muligt at håndtere latrin via metoder, som
hidtil har været ukendte. Det er ikke usandsynligt, at det på sigt ville
være muligt at udvikle en teknologi, som kan forene de nuværende
standarder med de bæredygtige idealer. Eller at der udvikles en ny teknologi,
som vil betyde, at der sættes nye standarder for måden at håndtere
urin og fæces på, men det kræver, at fokus i den teknologiske udviklingsproces
gøres mere innovativt. En sådan mere radikal udvikling vil
kræve en større forskningsmæssig og økonomisk investering, som udviklerne
af alternative teknologier i dag ikke har forudsætningerne for,
idet der er tale om mindre firmaer. Samtidigt er det svært at forestille sig,
at de større interessenter på markedet i dag skulle ønske at satse på denne
form for bæredygtig udvikling, set i forhold til de eksisterende rationaler.
Der er dog et uudnyttet innovativt potentiale, som på sigt muligvis
vil kunne opfyldes.
I forhold til systemet som helhed lægger idéen om recirkulering op til et
egentligt opgør med kloaksystemet, snarere end en videreudvikling af
det, jf. den tidligere argumentation. Et sådant opgør hænger tæt sammen
med udviklingen i de alternative toiletter, som forudsætter et andet system.
Kloaksystemet kan være svært at gøre op med, fordi der er tale om
en teknisk infrastruktur, som skal omstilles (Nielsen 1998). Dette afspejles
bl.a. ved tilslutningspligten, som gør det almindeligt at blive tilsluttet
det kommunale spildevandssystem. Her kunne det være en mulighed,
hvis kommunerne i højere grad kunne præge udviklingen ved f.eks. at
have bemyndigelse til at stille krav om installation af alternative systemer
(Dyck-Madsen 1998). Det ville give mulighed for at afprøve syste-
79