Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

kunne dog omgås ved at etablere en høj kælder, idet denne ikke ville tælle
med som beboelse så længe lofthøjden i kælderen ikke var mere end
1,25 m over terræn. Ved at tage højde for dette i planlægningen af husene,
har de fået 50% mere boligareal, idet kælderen er gjort beboelig med
fuldt dagslys og isolering samt afløb. Deres nuværende hus er på 64 m 2
og med en beboelig kælder på 38 m 2, altså i alt 102 m 2. Oprindeligt havde
de dog et af de større huse, men de valgte at flytte for ca. 10 år siden,
fordi de havde pådraget sig forskellige skavanker og dermed ønskede at
være sikre på, at de kunne blive boende, også selv om de blev arbejdsløse.
Deres hus er i 3 forskudte plan. I kælderen er der kontor og værksted
samt sønnens værelse. I stueplanen er der gang, badeværelse, køkken og
spisekøkken. I den øverste plan er der stue og forældresoveværelse.
Udenfor, i stueplanen, er der en lille have. I forhold til renoveringer og
småforbedringer i boligen, er der p.t. ingen stramme regler i andelsforeningen,
som ikke nødvendigvis behøver at blive hørt. Dette betyder, at
Keld ikke har haft problemer med at udføre forskellige småforbedringer,
såsom opsætningen af en vindueskasse i taget, som giver morgenlys i
køkkenet.
Deres badeværelse ligger i tilknytning til gangen og er ikke så stort. Oprindeligt
var der kun en vaskekumme, et toilet og en brusekabine, men
Keld har lavet nogle specielt tilpassede skabe samt et bord med en nedsænket
vask. Herudover har han lavet et undersænket loft, som skjuler
det skrå loft, installeret et udsugningssystem, med bevægelsescensor
samt trukket ledninger til højtalere derind. Keld har også tanker om at
lave lidt hyldeværk og et ovenlys vindue, så der kommer lidt dagslys ind
på badeværelset.
%DGHY UHOVHU L 6XVDQQH RJ HOGV OLY
Susanne og Keld kommer fra forskellige baggrunde i forhold til badeværelser.
I Kelds familie var de 5 mennesker i en 2½-værelses lejlighed med
et badeværelse på ca. 5 m 2, hvilket gav en del trængsel. Han husker også,
at det ikke var til at komme i bad, fordi det stod brokket ind mellem alt
muligt, og der var ikke noget forhæng, og derfor gik de måske højst i bad
en gang om ugen. I Susannes familie havde de et kæmpe badeværelse,
idet hun kommer fra en gård på landet, hvor badeværelset var større end
stuen, og her havde de et fritstående badekar, som alle børnene nogle
gange var i bad i samtidigt. Hun husker især, at væggene var i forskellige
farver, som matchede deres potter, bl.a. lyserød og lysegrøn. I dag er
hun dog trukket i en anden retning, og er mere til, hvad hun kalder, det
’huleprægede’ badeværelse, og hun gætter på, at det hænger sammen
med, at hun tænker på økologi og miljø, samt at et badeværelse for hende
skal være funktionelt, og ikke behøver at være stort og prangende.
Susanne og Keld mødte hinanden på et kollegium, hvor de hver havde et
enkeltværelse med et rimeligt stort badeværelse. Siden er de flyttet lidt
rundt og har prøvet lidt forskelligt. Det værste de har prøvet, i forhold til
badeværelser, var da de boede sammen med en anden familie på en
bondegård med en septiktank, som kun var beregnet til 2 personer. Her
havde de mange problemer, både i forhold til toilettet, som de ikke måtte
putte wc-papir i, og i forhold til badet, som let blev oversvømmet og
ødelagde væggene med mug. Herefter flyttede de til et fint badeværelse
på 10 m 2 i en anden andelsforening, inden de kom ud i det nuværende
111