Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

110
kom til, så valgte de i stedet at bygge selv. Susanne og Keld har været
med til at finde ud af, hvilken planløsning der skulle vælges til de nye
boliger. De er begge glade for bofællesskabet, fordi det skaber et nærmiljø,
hvor folk ikke er fremmedgjort overfor hinanden, og Susanne beskriver
det lidt som at være i et parforhold ganget med 20 i forhold til glæder
og sorger. I bofællesskabet er alle tættere på hinanden, fordi de ofte
laver mad og spiser sammen og kender hinanden noget bedre. Der er
også fordele i forhold til børnene, idet der ingen biler er i området og de
frit kan gå ud og ind hos alle beboerne, og i forhold til praktiske ting som
tøjvask, idet de har store vaskemaskiner og tørrepladser i fælleshuset.
Både Susanne og Keld går op i miljø og økologi. De tænker over deres
ressourceforbrug i hverdagen, men Keld forklarer dog, at de mest gjorde
det i en 4-5 år og så skiftede tiden, og fokus ændrede sig, idet bevidstheden
og nærheden omkring disse ting forsvandt i travlheden. F.eks. indførte
de en overgang, at de skulle bade i en balje, og når den var fyldt, så
skulle der slukkes for vandet, og vandet i baljen kunne herefter bruges til
at skylle ud i toilettet. I dag har Keld idéer til projekter, som ville kunne
minimere deres vandforbrug, bl.a. har han et ønske om at lave et system,
hvor vandet fra badet kan bruges til at skylle ud i toilettet, men han er
dog løbet ind i både administrative og praktiske problemer. Han har også
overvejet at sætte et kompost toilet op. Susanne forsøger også at integrere
sit miljøsyn i sit arbejde, bl.a. ved at have et grønt pædagogværksted,
hvor daginstitutioner kommer på besøg og får en oplevelse i et anderledes
og grønt miljø. Herudover har Susanne og Keld en kolonihave,
som blev etableret i forlængelse af deres medlemskab i foreningen
’Grønne familier’, hvor de var 4 familier, som fik lov til at etablere en
økologisk fælleshave, som de kalder ’økolonihave’; i dag er de dog kun 2
familier tilbage. Kolonihaven er vigtig for dem, ikke kun på grund af
økologien, men også fordi det giver mulighed for at kunne komme lidt
væk fra bofællesskabet, når de har behov for det.
Susanne og Keld har ofte gang i mange projekter, dog mener de selv, at
de er langsommere i forhold til andre mennesker med sådanne projekter,
både fordi de snakker om det i lang tid inden der sker noget, og fordi
Keld er en gør-det-selv-mand, som gerne vil gøre tingene grundigt. Således
synes Keld, at han skal lave alt selv, hvad enten det gælder bilen eller
huset. Dette hænger sammen med, at de i perioder ikke har haft så
mange penge, både fordi Susanne stort set altid har været på deltid, og
fordi de begge har haft lidt skavanker igennem tiden, og ved at lave ting
selv kunne de spare lidt penge. Keld har lavet forskellige ting i huset,
f.eks. har han selv lavet skabene på badeværelset, ført højtalere rundt i
huset og lavet ovenlys vinduer i køkkenet, og herudover reparerer han
gerne ting, som ellers skulle smides ud, eller bygger ting, som kunne være
rare at have. Typisk er det Susanne, som har en masse idéer på Kelds
vegne, og så er han god til at se ændringerne for sig og føre dem praktisk
ud i livet. Derimod er det Susanne, som står for afslutningsfasen, fordi
hun elsker at indrette – netop også derfor sætter Keld af princip ingen
ledninger fast, fordi Susanne ofte flytter rundt på tingene i hjemmet.
*HQHUHOW RP EROLJHQ RJ EDGHY UHOVHW
Planløsningen i husene i bofællesskabet med forskudte etager med åbent
imellem dem er yderst gennemtænkt, og en konsekvens af de mange
krav, der er ved at bygge andelsbolig. Bl.a. mente initiativgruppen bag
byggeriet, at en maksimum størrelse på 110 m 2 var for lille, men dette