Badeværelseskultur - en barriere for bæredygtig udvikling?

'HQ NRQNUHWH SUREOHPVWLOOLQJ
Den konkrete problemstilling, som afhandlingen tager udgangspunkt i,
er den manglende udbredelse af et bæredygtigt ideal om at håndtere latrin
som en ressource frem for som et spildprodukt. Før spildevandssystemets
udbredelse var der etableret et ressourcekredsløb mellem byerne
og det bynære landbrug, hvor landmændene var afhængige af udbringning
af byens latrin til jordforbedring af markerne (Hallström 2002; Magid
2002a). Kredsløbet blev udfaset efterhånden som spildevandssystemet
vandt frem, eftersom det nye system i stedet udledte latrinen til en
nærliggende recipient. Denne udvikling var medvirkende til at transformere
latrinen fra en ressource til et spildprodukt (Lindegaard 2002). I
dag er idéen om at recirkulere latrin – og dermed anvende det som ressource
– igen kommet på banen. Det hænger sammen med, at spildevandssystemet
i stigende grad giver bekymringer på grund af de gener,
som systemet medfører i forhold til mennesker og natur. En idé er derfor
at etablere et alternativt system til håndtering af latrin, baseret på en byøkologisk
idé om at etablere lokale ressourcekredsløb.
Formålet med dette afsnit er, at give et kort oprids af den stigende miljømæssige
problematisering af spildevandssystemet op igennem dets
udvikling i det 20. århundrede og den nuværende drejning i retning af
byøkologiske alternativer til systemet. Desuden giver afsnittet et indblik
i baggrunden for idéen om recirkulering af urin og fæces samt de nuværende
løsningsstrategier og udfordringer.
6SLOGHYDQGVV\VWHPHWV XGYLNOLQJ L GHW nUKXQGUHGH
Det samlede kloakerede areal i Danmark udgør i dag 70.000 hektarer,
svarende til ca. fem procent af landets samlede areal (Miljøstyrelsen
2007). I dag består den tekniske spildevandsinfrastruktur af toiletter, afløb,
rørsystemer, opsamlingsbassiner, rensningsanlæg m.m. Infrastrukturen
fungerer ved at de flydende affaldsprodukter fra husholdningerne
(og industrien) skylles ud via afløb og toiletter til et underjordisk rørsystem,
som leder spildevandet ud til behandling i rensningsanlægget.
Herefter udledes den flydende del til nærliggende recipienter, mens den
faste del (slammet) enten anvendes i jordbruget eller sendes til forbrænding.
En væsentlig karakteristik ved spildevandssystemet i dag er, at
vand bruges som skylle- og transportmiddel i systemet (Lindegaard
2001).
Da kloaksystemet blev fuldt etableret blev det opfattet som en ’fuldstændig’
løsning på mange af de daværende sundhedsproblemer i byerne
(Lindegaard 2001). Dette afsnit viser, hvordan der siden etableringen
er kommet opmærksomhed på en række gener ved systemet. Der er således
sket række udbygninger og forbedringer af systemet med henblik
på at minimere generne. Herudover bliver den eksisterende praksis med
at genanvende spildevandsslam i stigende grad problematiseret i Danmark
i dag, hvilket forstærker ressourcespildsproblematikken vedrørende
den nuværende håndteringsform. I det følgende gives en overordnet
beskrivelse af spildevandssystemets udbygning og diskussionerne om
21